Som nævnt under omtalen af den nærmest foregående sag nedsatte indenrigsministeriet i december 1958 en kommunallovskommission med den opgave at gennemgå købstadkommunalloven og landkommunalloven og de sig dertil sluttende ændringslove og over for indenrigsministeren fremkomme med de forslag til ændring af de gældende bestemmelser, som måtte findes ønskelige. Det forudsattes, at kommissionen herunder tog stilling til, hvorvidt en samling af kommunallovgivningen i en enkelt kommunal styrelseslov ville være hensigtsmæssig, ligesom det forudsattes, at spørgsmålet om tilvejebringelsen af en mere hensigtsmæssig kommunal inddeling toges op til overvejelse.

Kommunallovskommissionen behandlede i sin i maj 1966 afgivne betænkning en lang række styrelsesmæssige problemer og udarbejdede et udkast til forslag til lov om kommunernes styrelse, der var optaget som bilag til betænkningen. Nærværende lovforslag svarede i alt væsentligt til det af kommissionen udarbejdede udkast.

Som det fremgår af bemærkningerne til forslagets enkelte bestemmelser, bygger lovforslaget i vid udstrækning på de principper, som danner grundlaget for den gældende lovgivning, eller som har fundet udtryk i gældende praksis. Med hensyn til amtskommunernes styrelse er der dog sket betydelige ændringer i forhold til den bestående ordning, idet amtsrådet efter forslaget fremtidig selv vælger sin formand.

Forslagets bestemmelser om den fremtidige ordning af amtskommunernes styrelse må i øvrigt ses på baggrund af, at amtsrådenes tilsyn med sognekommunerne fremtidig falder bort, så at amtsrådene i højere grad end i dag vil få status som rene kommunalbestyrelser. Man har på denne baggrund fundet, at amtskommunernes anliggender alene bør varetages af amtsrådet, dets udvalg og dets valgte formand, så at amtsrådet fremover også selv ansætter sin administrationschef.

Man har på den anden side tillagt det betydelig vægt, at en nær forbindelse mellem amtsrådet og den lokale statslige, forvaltning bevares. En personel kontakt mellem amtsrådsmedlemmer og amtmand vil blive etableret gennem oprettelsen af de i kap. VI foreslåede lokale tilsynsråd, men herudover foreslås det, at amtmanden skal deltage i amtsrådets forhandlinger med taleret samt have adgang til at overvære samtlige møder i amtsrådets økonomiudvalg og stående udvalg. Det foreslås endvidere, at det påhviler amtmanden at yde bistand ved løsningen af opgaver af fælles kommunal interesse i amtsrådskredsen, dersom amtsrådet fremsætter anmodning herom.

Blandt nydannelser i lovforslaget skal i øvrigt fremhæves de ændrede bestemmelser om kommunernes udvalgsstyre. Forslaget indebærer en væsentlig styrkelse af kommunernes centrale økonomiske forvaltning, idet økonomiudvalget, der skal være obligatorisk for samtlige kommuner, får en væsentlig stærkere placering i forhold til de øvrige kommunale udvalg end den, kasse- og regnskabsudvalget i primærkommunerne i almindelighed har indtaget. I så henseende er forslaget i overensstemmelse med de seneste års bestræbelser i mange kommuner for at styrke økonomiudvalgets (kasse- og regnskabsudvalgets) indseende med kommunens økonomi og administration. Lovforslaget lægger i øvrigt op til en begrænsning af antallet af stående udvalg, hvilket skulle bidrage til en bedre koordinering mellem og oversigt over de forskellige grene af den kommunale forvaltning.

Med hensyn til det almindelige tilsyn med kommunerne, som hidtil har været udøvet af indenrigsministeren, for så vidt angår amts- og købstadkommuner, og af amtsrådene for sognekommunernes vedkommende, foreslås, at indenrigsministeren fremtidig alene skal føre tilsyn med amtskommunerne, mens tilsynet med samtlige primærkommuner henlægges til særlige lokale tilsynsråd, der nedsættes for hver amtsrådskreds og får amtmanden som formand.

Med hensyn til tilsynsreglernes indhold har lovforslaget i det hele tilsigtet at give kommunerne en friere stilling i forhold til tilsynsmyndigheden, samtidig med at der er foreslået en ajourføring og modernisering af reglerne på grundlag af indhøstede erfaringer fra den tidligere lovgivning.

Den friere stilling i tilsynsmæssig henseende er særlig udpræget for sognekommunerne, for hvilke en række særlige tilsynsbestemmelser, der er indeholdt i den gældende landkommunallov, bortfalder. Men også for købstadkommuner og amtskommuner indebærer lovforslaget en friere dispositionsret. Denne lempelse af tilsynet må anses for en konsekvens af de større og mere bæredygtige enheder, som kommunerne vil komme til at udgøre, når reformen af den kommunale inddeling og struktur er gennemført.

De gældende regler om kommunernes styrelse er for sognekommunernes og amtskommunernes vedkommende fastsat i landkommunalloven af 25. marts 1933 og for købstædernes vedkommende i købstadkommunalloven ligeledes af 25. marts 1933, mens reglerne om Københavns kommunes styrelse findes i lov af 4. marts 1857 om bestyrelsen af Københavns kommunale anliggender med senere ændringer. Købstadkommunallovens regler finder tillige anvendelse på Frederiksberg kommune, de sønderjyske flækker og kommuner med „Marstal-status", og lovens regler kan af indenrigsministeren gøres gældende for Gentofte kommune samt for en række nærmere angivne københavnske omegnskommuner, i det omfang det er foreneligt med, at kommunerne fremdeles hører til amtsrådskredsen. Købstadkommunalloven og landkommunalloven er med senere ændringer bekendtgjort i lovbekendtgørelserne nr. 362 og nr. 363, begge af 22. september 1965.

De nævnte kommunale styrelseslove angiver alene de grundlæggende bestemmelser for kommunernes styrelse, idet lovene på en række punkter har foreskrevet eller forudsat, at detailregler udformes i kommunens styrelsesvedtægt. Styrelsesvedtægten udarbejdes af kommunalbestyrelsen, men skal for at opnå gyldighed stadfæstes af tilsynsmyndigheden, d. v. s. for sognekommunerne af vedkommende amtsråd og for amtskommunerne og købstadkommunerne m. v. af indenrigsministeren.

Lovforslaget omfatter ikke styrelsen af Københavns kommunes anliggender, ligesom reglerne om ændring i kommunernes territoriale afgrænsning, jfr. landkommunallovens kapitel III, forudsættes udskilt i en særskilt lov. I § 69 er kap. III i den gældende landkommunallov dog foreslået opretholdt, indtil en ny lov om disse forhold er gennemført.

Ved lovforslagets udarbejdelse er der i øvrigt lagt vægt på i loven at optage de vigtigste af de regler, der er et gennemgående træk i de kommunale styrelsesvedtægter. Kommunerne skal dog fortsat udarbejde særlige styrelsesvedtægter, men disse vil i videre omfang, end det i dag er tilfældet, indskrænke sig til at indeholde regler, der skal tilpasses den enkelte kommune.

Ved fremsættelsen af lovforslaget påpegede indenrigsministeren, at det var udarbejdet ud fra forudsætningen om den nye kommunestruktur med større og mere bærekraftige enheder. Sondringen mellem købstæder og sognekommuner vil ikke længere få nogen betydning i styrelsesmæssig henseende, men ud over de ændringer, som en samarbejdning af de hidtidige regler i landkommunalloven og købstadkommunalloven gør nødvendige, er der ved udformningen af lovforslaget søgt opnået en forenkling og en ajourføring af de kommunale styrelsesregler. Forslaget er i det hele noget udførligere end de gældende styrelseslove, idet der bl. a. er optaget bestemmelser, der hidtil har haft deres plads i de kommunale styrelsesvedtægter. Styrelsesvedtægterne forudsættes opretholdt som supplement til lovreglerne, men de vil i højere grad, end det i dag er tilfældet, kunne indskrænke sig til at indeholde bestemmelser, der skal tilpasses den enkelte kommune.

Problemerne i forbindelse med de nye amtskommuners styrelse har været genstand for indgående drøftelser i kommunallovskommissionen, og der har i kommissionen været enighed om, at amtsrådet ligesom andre folkevalgte organer selv bør vælge sin formand. Et flertal i kommissionen har endvidere foretrukket en ordning, der sikrer, at den folkevalgte formand også har ledelsen af amtskommunens administration, således at amtsrådene vil få en stilling, der svarer til de øvrige kommunalbestyrelsers. Man har imidlertid fremhævet betydningen af at bevare en nær forbindelse mellem amtsrådet og den lokale statslige forvaltning, og en sådan kontakt er efter lovforslaget bl. a. søgt nået gennem bestemmelsen om, at amtmanden skal deltage i amtsrådets forhandlinger og have adgang til at overvære møderne i amtsrådets økonomiudvalg og de stående udvalg. Amtmanden skal endvidere yde bistand ved løsningen af opgaver af fælles kommunal interesse i amtsrådskredsen, hvis amtsrådet fremsætter anmodning herom.

En vis kontakt mellem amtsrådet og amtmanden vil endvidere kunne etableres gennem de særlige tilsynsråd, som efter forslaget skal føre tilsyn med alle primærkommuner inden for amtsrådskredsen.

Den almindelige tilsynsmyndighed har hidtil været indenrigsministeren for amts- og købstadkommuner og amtsrådene for sognekommunerne, men efter forslaget skal indenrigsministeren fremtidig alene varetage tilsynet med amtskommunerne, mens tilsynet med alle primærkommuner henlægges til et lokalt tilsynsråd for hver amtsrådskreds, der sammensættes af amtmanden som formand og fire af amtsrådets medlemmer. Rådets afgørelser kan af vedkommende kommunalbestyrelse indankes for indenrigsministeren, ligesom ethvert af rådets medlemmer kan forlange en sag henskudt til ministerens afgørelse. Indenrigsministeren får tillige adgang til at fastsætte generelle forskrifter for udøvelsen af tilsynsrådets beføjelser.

Efter lovforslaget er der lagt vægt på at give kommunalbestyrelserne en friere stilling i forhold til tilsynsmyndighederne, og indenrigsministeren fremhævede i den forbindelse, at forslaget for sognekommunerne indebærer, at en del af de særlige beføjelser, tilsynsmyndigheden hidtil har haft over for disse kommuner, f. eks. med hensyn til pålæg om forhøjelse af skatteudskrivningen, bortfalder.

Styrelsesloven skal først træde i kraft samtidig med den nye kommuneinddeling, d.v.s. principielt 1. april 1970. Der er dog åbnet mulighed for, at loven eller dele af loven kan sættes i kraft for visse kommuner inden dette tidspunkt som en naturlig konsekvens af, at kommunalreformen kan gennemføres tidligere, hvis der inden for enkelte amter kan opnås enighed herom.

I tilslutning hertil nævnte ministeren, at lovforslaget lige så lidt som det samtidig fremsatte lovforslag om den kommunale inddeling kunne gennemføres i dette folketingsår, og det var tanken at benytte tiden — indtil genfremsættelsen til efteråret — til at søge enkelte bestemmelser i styrelsesloven afbalanceret med bestemmelser i særlovgivningen. „Hele lovkomplekset skal i øvrigt forelægges og drøftes bl. a. med de enkelte fagministerier, og man må derfor ikke udelukke visse ændringer i de lovforslag, der fremsættes i næste folketingsår."

En gennemførelse af kommunalreformen i overensstemmelse med de to lovforslag vil tillige forudsætte en ret omfattende revision af den øvrige lovgivning, som i vidt omfang bygger på den nuværende kommunale inddeling og opdelingen i de forskellige kommunetyper.

Lovforslaget behandledes i folketinget sammen med lovforslaget om den kommunale inddeling og fik som dette en velvillig modtagelse.

Ove Hansen (S) pegede på, at forslaget om, at amtsrådet skal have en folkevalgt formand, en amtsborgmester, ikke måtte tages som udtryk for, at man havde været utilfreds med amtmændenes ledelse af arbejdet i amtsrådene, ingenlunde: „de har gjort det godt, det er vist meget sjældent, der ikke har været enighed i amtsrådene om, at en amtmand har ledet amtsrådsarbejdet godt. Men han kan jo komme ud for politiske afgørelser, som kan være ubehagelige for en udnævnt amtmand, og derfor tror jeg, det er værdifuldt, at man nu vælger et af de folkevalgte medlemmer som formand for amtsrådet."

Jens Chr. Christensen (V) havde gerne set, at kommunallovskommissionen havde beskæftiget sig noget mere med de økonomiske problemer, men han mente, at der ved inddragningen af købstæderne under amterne skabtes mulighed for en mere retfærdig beskatning end den nuværende. Det var efter talerens opfattelse udmærket, at amtmanden bliver formand for det udvalg, der skal føre tilsyn med primærkommunerne i et amt.

Poul Sørensen (KF) havde ikke meget at indvende mod det foreliggende lovforslag. Han var tilfreds med, at amtsrådene skulle vælges ved direkte valg i samtlige kommuner inden for amtet, og at det folkelige element blev draget stærkere frem.

Kirkegaard (RV) var også tilfreds med lovforslaget. Han fremhævede, at der efter lovforslaget fortsat ville være store og vigtige opgaver for amtmanden, og forudså, at flere opgaver ville komme til undervejs.

Sigsgaard (SF) hilste med tilfredshed, at kommunerne på visse områder får en noget friere stilling end i dag. „Større og mere effektive kommuner skulle jo også kunne administrere noget mere frihed. Den tilsigtede styrkelse af kommunernes centraløkonomiske forvaltning er ønskelig af mange grunde, men der er også forbundet ulemper med den, hvorfor jeg håber, at vi kan se lidt på spørgsmålet i udvalget. Jeg er naturligvis enig i, at amtsrådene selv bør vælge deres formænd, men jeg undrer mig noget over, at kommissionen ikke har taget skridtet fuldt ud og foreslået amtmandsordningen helt afskaffet. Det er åbenbart modet, der her har manglet; det vil så vise sig, om folketinget har mere mod."

Iver Poulsen (Uafh) beklagede, at der havde været så kort tid for folketingets medlemmer til at studere lovforslaget, inden det — i en periode med stort arbejdspres — blev sat til 1. behandling. Det trøstede ham dog noget, at der i denne samling nærmest kun var tale om en præsentation af de to til behandling værende lovforslag, der skulle til en ny 1. behandling i 1966-67.

Det udvalg, som lovforslagene henvistes til, nåede kun at få gjort et indledende arbejde.