Luk

Luk
Luk

Luk

L 15 Lov om udskrivning af indkomst- og formueskatten til staten for skatteåret 1966-67.

Af: Finansminister Henry Grünbaum ()
Samling: 1965-66
Status: Stadfæstet
Lov nr. 119 af 31-03-1966
De årlige udskrivningslove indeholder bestemmelser om udskrivning af indkomst- og formueskatten til staten af personer og dødsboer samt om udbetaling af børnetilskud. For skatteåret 1966-67 skal statsindkomstskatten efter nærværende lov udskrives efter de samme regler som for skatteåret 1965-66, ligesom de hidtidige regler om børnetilskud er uændrede. Derimod har man — med henblik på ejendomsskyldvurderingernes forhøjelse i 1965 — foretaget nogle lempelser i formueskatteskalaen.

Mens formuer på under 90.000 kr. tidligere var skattefri, skulle denne grænse iflg. det oprindelige lovforslag sættes op til 150.000 kr. Under sagens behandling i folketinget forhøjedes dette beløb imidlertid yderligere til 200.000 kr. Samtidig foretoges en aftrapning af skalaen for formuer, der ligger over 200.000 kr. (efter forslaget 150.000 kr.), men under 600.000 kr., så at skalaen kun bliver uændret for formuer på over 600.000 kr.

I folketinget enedes man tillige om at foretage en forhøjelse af det vederlag, der ydes kommunerne for opkrævning af statsskatter og folkepensionsbidrag.

Forhøjelsen af formueskattegrænsen blev i det udvalg, der behandlede lovforslaget, tiltrådt af hele udvalget med undtagelse af Holger Eriksen (S) og Aksel Larsen (SF). Førstnævnte kunne kun gå med til at forhøje bundgrænsen for formueskatten med den procent, hvormed kroneværdien var blevet reduceret siden sidste regulering, mens Aksel Larsen stillede ændringsforslag om, at formueskatteskalaen skulle blive, som den var, uden lempelser. Med hensyn til børnebidragene foreslog han derimod forhøjelser, hvis formål skulle være at yde social kompensation for den forhøjelse af visse forbrugsafgifter, som havde fundet sted.

Ved 2. behandling forkastedes mindretallets ændringsforslag, mens de øvrige ændringsforslag blev vedtaget.

Under sagens 3. behandling udspandt der sig en skattepolitisk debat, under hvilken Poul Møller (KF) stillede følgende forslag om motiveret dagsorden:

„Idet folketinget beslutter,

at arbejdet med en skattereform skal fremmes, og

at borgernes ret til at fradrage betalte skatter også i fremtiden skal bevares,

fortsætter tinget behandlingen af den på dagsordenen opførte sag."

Dette forslag afvistes af regeringen, der derimod kunne tiltræde et af Peter Nielsen (S) og Baunsgaard (RV) stillet dagsordensforslag af følgende ordlyd:

„Idet folketinget opfordrer skattereformudvalget til at fortsætte arbejdet med henblik på gennemførelse af en reform i dette folketingsår,

fortsætter tinget behandlingen af den foreliggende sag."

Sidstnævnte forslag sattes først under afstemning og vedtoges enstemmigt med 79 stemmer, idet 67 medlemmer (V, KF og Uafh) afholdt sig fra at stemme. Poul Møllers dagsordensforslag ansås derefter for bortfaldet.

Ved afstemningen om lovforslaget som helhed vedtoges dette enstemmigt med 140 stemmer, idet 6 medlemmer (Uafh og Rosing (Grønl.)) afholdt sig fra at stemme.
Partiernes ordførere
Peter Nielsen (S), J. E. Foged (V), Erik Haunstrup Clemmensen (KF), Poul Møller (KF), Aksel Larsen (SF), Hilmar Baunsgaard (RV), Johan Asmussen (U) og Niels Westerby (LC)