Ved loven stilledes i overensstemmelse med reglerne i statshusmandsloven, jfr. lovbekendtgørelse nr. 224 af 25. maj 1960, de fornødne midler til rådighed for finansåret 1966-67 til gennemførelse af den i statshusmandsloven omhandlede udlånsvirksomhed.

I lighed med den tilsvarende lov for finansåret 1965-66, lov nr. 122 af 3. april 1965 (årbog 1964-65, side 172-174), lægger loven hovedvægten på supplering af mindre ejendomme og sammenlægning af ejendomme, mens oprettelse af nye brug — bortset fra gartneri — så godt som udelukkende sker i tyndt befolkede egne af landet og på ny kultiveret jord.

De beløb, der stilles til rådighed henholdsvis af jordfondens og af statskassens midler, er af samme størrelse som beløbene i den tidligere udlånslov, nemlig i alt 11,9 mill. kr. af jordfonden og 16,2 mill. kr. af statskassen.

Af de nævnte 16,2 mill. kr. af statskassen skal ligesom sidste finansår 9 mill. kr. anvendes til udlån til suppleringer og sammenlægninger. Under hensyn til det stigende behov for lån til disse formål havde statens jordlovsudvalg indstillet, at beløbet forhøjes til 12 mill. kr., men det fremgår af landbrugsministerens fremsættelsestale, at der som følge af statens samlede finansielle situation ikke er stillet forslag herom.

På grund af de stigende jordpriser og de stigende byggeomkostninger er der foretaget en forhøjelse af de i § 2 nævnte maksimumssatser for lån til jordkøb og lån til opførelse af bygninger, for så vidt angår oprettelse af nye selvstændige landbrug og nye selvstændige gartnerier og havebrug.

§ 7, stk. 3, er nu affattet således, at det klart fremgår af bestemmelsen, at eventuelle besparelser på beløb, der er stillet til rådighed af jordfonden til jordkøb, efter forhandling med finansministeren kan overføres til anvendelse til de i lovens § 1, stk. 1, c og d, omhandlede lånetilsagn.

De øvrige bestemmelser i loven svarer til bestemmelserne i den tidligere udlånslov.

Ved lovforslagets 1. behandling i folketinget blev det modtaget med velvilje af ordførerne for socialdemokratiet, det radikale venstre og socialistisk folkeparti, der dog alle beklagede, at regeringen på grund af den finansielle situation ikke havde ment at kunne følge indstillingen fra statens jordlovsudvalg om at forhøje rådighedsbeløbet for lån af statskassens midler til suppleringer og sammenlægninger. Niels Eriksen (V), Niels Ravn (KF) og Bækgaard (Uafh) kunne ikke støtte lovforslaget, som de fandt forældet, og såvel disse talere som Niels Westerby (LC) gav udtryk for, at det hastede med en reform af landbrugslovgivningen.

Efter en kort udvalgsbehandling vedtoges lovforslaget ved 3. behandling uændret med 68 stemmer mod 25 (KF og Uafh), medens 24 medlemmer (V og de 2 grønlandske medlemmer) undlod at stemme.