Ved loven stilles i overensstemmelse med reglerne i lov om opførelse af arbejderboliger på landet, jfr. lovbekendtgørelse nr. 223 af 25. maj 1960, de fornødne midler til rådighed for finansåret 1966-67 til gennemførelse af den i den nævnte lov omhandlede udlånsvirksomhed m. v.
De i lovens § 1, stk. 1, omhandlede rådighedsbeløb af jordfondens midler er uændrede i forhold til den for 1965-66 gældende udlånslov, lov nr. 106 af 31. marts 1965 (årbog 1964-65, side 177-179).
Også det samlede beløb i henhold til § 1, stk. 2, er uændret. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at ganske vist viste de indkomne ansøgninger om lån af statskassen for finansåret 1966-67, at der i dette finansår ville være behov for en betydelig forhøjelse af disse rådighedsbeløb, men på grund af statens samlede finansielle situation havde man i lovforslaget optaget rådighedsbeløbene med samme samlede beløb som i udlånsloven for 1965-66.
Fordelingen af beløbene inden for § 1, stk. 2, er imidlertid ændret. I det fremsatte lovforslag var der ikke foreslået nogen ændring, men under folketingets udvalgsbehandling af lovforslaget fremsatte landbrugsministeren ændringsforslag om overførsel af 1 mill. kr. fra bevillingen under § 1, stk. 2, a, til bevillingen under § 1, stk. 2, b, så at der for den af forslaget omfattede periode kunne blive 1 mill. kr. mere til rådighed til udlån til opførelse af arbejderboliger for landmandens regning i henhold til hovedlovens kap. VI. Det forudsattes herved, at administrationen af bevillingen til lån i henhold til lovens kap. VI sker således, at ejere af de landbrugsejendomme, hvor behovet for boliger til medhjælp er mest påkrævet, fortrinsvis kommer i betragtning.
Efter indstilling af statens jordlovsudvalg er den almindelige lånesats til opførelse af bygninger, der i udlånsloven for 1965-66 var fastsat til 41.000 kr., forhøjet til 43.000 kr. (§ 2, stk. 1, b) under hensyn til den skete stigning i byggeomkostningerne. En forhøjelse i forhold til byggeindekset for husmandsbrug ville have medført en forhøjelse på 12 pct. til ca. 46.000 kr.
Efter den tidligere udlånslov forrentes de efter denne lov bevilgede lån med 3 pct. halvårlig. Under hensyn til renteniveauet på det private lånemarked er rentesatsen nu forhøjet til 3½ pct. halvårlig (§ 3, stk. 1), hvilket medfører forhøjelser af procentsatserne i § 3, stk. 2 og 3, og i § 4, stk. 3. Ifølge § 32 i ovennævnte bekendtgørelse nr. 223 af 25. maj 1960 af lov om opførelse af arbejderboliger på landet må lejen af boliger opført med statslån i henhold til lovens kap. VI foruden skatter og afgifter samt behørig vedligeholdelse ikke overstige 4½ pct. p. a. af det til opførelsen medgåede beløb samt grundværdien. Denne bestemmelse gælder fortsat uanset den foretagne forhøjelse af rentesatsen for lånet.
Lovens øvrige bestemmelser svarer til bestemmelserne i den tidligere udlånslov.
Lovforslaget blev ved 1. behandling i folketinget anbefalet med enkelte forbehold af ordførerne for socialdemokratiet, venstre, det radikale venstre og socialistisk folkeparti. Niels Eriksen (V) rejste her spørgsmålet om overførsel af et beløb til boliger i henhold til lovens kap. VI. Juul Madsen (KF) mente, at lånene efter lovens kap. IV i virkeligheden var med til at forstærke afgangen af arbejdskraft fra landbruget. Derimod burde der ske en udbygning af ordningen med lån til boliger for ejerens regning. Disse lån skulle dog ydes til fuld markedsrente og måske med en væsentlig kortere afdragstid end efter de gældende regler. Bækgaard (Uafh) beklagede, at man det foregående år ikke havde vedtaget et af venstre og de konservative stillet ændringsforslag om overførsel af 1 mill. kr. fra boliger efter kap. IV til boliger efter kap. VI. Han var i øvrigt af den opfattelse, at de store forandringer, som forestod i landbrugets struktur, bedst kunne ske uden love, der økonomisk hæmmer den frie udvikling. Loven om udlån til opførelse af arbejderboliger på landet burde indpasses i den samlede landbrugslovgivning, som der ventedes lovforslag om først i kalenderåret 1966.
Efter 1. behandling henvistes lovforslaget til behandling i et udvalg, hvis betænkning ud over de ovenfor omtalte ændringsforslag af landbrugsministeren indeholdt nogle af de konservative medlemmer af udvalget stillede ændringsforslag, hvorefter bestemmelsen om, at der af statskassen i 1966-67 skulle kunne disponeres over 23 mill. kr. til lån og tilskud i henhold til lovens kap. IV skulle udgå af lovforslaget. Det fremgik endvidere af betænkningen, at Gunhild Due (SF) ikke havde kunnet tilslutte sig landbrugsministerens ændringsforslag, men indstillede lovforslaget til vedtagelse uændret.
Ved 2. behandling forkastedes de konservatives ændringsforslag med 100 stemmer mod 35, mens 1 medlem undlod at stemme. Efter at landbrugsministerens ændringsforslag var vedtaget, overgik lovforslaget til 3. behandling, hvor det i sin ændrede skikkelse vedtoges enstemmigt med 98 stemmer, mens 35 medlemmer (KF og Uafh) undlod at stemme.