Ved lov nr. 73 af 24. februar 1960 om indkøbsforeninger for mindre jordbrugere som ændret ved lov nr. 133 af 13. april 1962 (årbog 1961-62, side 187) blev der stillet 50 mill. kr. til rådighed for disse indkøbsforeninger for finansårene 1960-61 - 1969-70. Af dette beløb, hvis fordeling på finansårene skulle fastsættes ved årlige finanslovbevillinger, resterede til optagelse på finanslovforslaget for 1966-67 kun henved 1 mill. kr. Under henvisning hertil henstillede De samvirkende danske Husmandsforeninger, at lånerammen blev sat op til 75 mill. kr. Der påregnedes i så fald stillet omtrent 5 mill. kr. til rådighed for finansåret 1966-67, svarende til udlånsbeløbet i 1965-66, hvilket beløb vel at mærke var stærkt nedskåret i forhold til de nærmest foregående finansårs bevillinger på 12-13 mill. kr. årligt.

Husmandsforeningernes ønske herom imødekommes ved nærværende lov, der også på flere andre punkter, hvoraf kun enkelte skal omtales her, ændrer den hidtil gældende ordning. Af disse ændringer har nogle deres begrundelse i den stedfundne prisstigning, andre i den tekniske udvikling.

For yderligere at åbne mulighed for en rationel udnyttelse af maskinparken ud over de i loven af 1962 omhandlede fællesmekaniseringsforeninger bestemmes det, at 2 til 4 medlemmer skal kunne foretage indkøb i forening til et større beløb end det hidtil tilladte på 10.000 kr. Ændringen er ligeledes begrundet i det stigende omkostningsniveau samt i ønsket om fremskaffelse af større og kraftigere maskiner og redskaber.

Videre bestemmes, at også fællesmekaniseringsforeninger på 5 medlemmer (i stedet for som hidtil 6) skal kunne finansieres af de samvirkende indkøbsforeninger, forudsat at medlemmerne samtidig er medlemmer af den lokale indkøbsforening. Da nogle af fællesmekaniseringsforeningerne har op til 30 medlemmer, er det hidtil fastsatte maksimumsbeløb på 50.000 kr. pr. forening blevet for lavt, og det forhøjes derfor ved loven til 80.000 kr. pr. forening, idet man stadig bibeholder maksimumsbeløbet på 5.000 kr. pr. medlem.

Ved fremsættelsen af lovforslaget anførte landbrugsministeren bl. a.:

„Mange foreninger har i det forløbne år nogenlunde kunnet tilfredsstille efterspørgslen efter midler til indkøb af traktorer m. v. ved hjælp af de tidligere udlånte statsmidler; men der er især i de store nord- og vestjyske foreninger et fortsat behov for yderligere statslån. Endvidere har de knappe udlånsmidler bevirket, at mange har nøjedes med at indkøbe brugte traktorer. Der er således i det forløbne år gennem indkøbsforeningerne indkøbt ca. 2.500 traktorer, og heraf har de ca. 1.500 været brugte. Dette kan være en uheldig udvikling, som jeg gerne ser ændret ved, at de enkelte foreninger får mulighed for større statslån.

Endelig har organisationerne ønsket en ændring, som jeg også finder vil medvirke til at undgå fejlinvesteringer, nemlig at 2 til 4 medlemmer skal kunne indkøbe for et større beløb i forening end hidtil, således at det er muligt for dem at erhverve de større og stærkere traktorer til 16.000-17.000 kr. eller eventuelt en mejetærsker i fællesskab. Der har været problemer, når flere medlemmer har ønsket et sådant fællesindkøb, uden at det har været muligt at oprette en fællesmekaniseringsforening (der kræver 6 medlemmer) og derved opnå lån i indkøbsforeningernes samvirksomhed, således som der blev åbnet mulighed for ved ændringsloven i 1962. I forbindelse hermed vil jeg gerne bemærke, at nogle af disse foreninger har opnået en sådan størrelse, som man ikke havde forudset i 1962, således at maksimumsbeløbet på 50.000 kr. for udlån til disse fællesmekaniseringsforeninger er blevet sat for lavt; dette foreslås derfor forhøjet til 80.000 kr. pr. forening."

Lovforslaget mødte ikke udelt tilslutning i folketinget, hvor flere af ordførerne havde forskellige indvendinger at rette mod det. I betænkningen fra det udvalg, der behandlede sagen, udtales:

„Udvalget har holdt 4 møder og har fået forskellige spørgsmål besvaret af landbrugsministeren. Udvalget har modtaget en skriftlig henvendelse fra De samvirkende danske Landboforeninger.

Herefter indstiller et flertal (socialdemokratiets, venstres, det radikale venstres og socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Venstres medlemmer af udvalget finder dog herved anledning til at henstille til ministeren, at der skabes ligestilling mellem landbrugets forskellige indkøbs- og finansieringsforeninger, bl. a. i forbindelse med de til efteråret bebudede finansieringsforslag vedrørende landbruget.

Et mindretal (det konservative folkepartis medlemmer af udvalget) kan ikke medvirke til gennemførelsen af lovforslaget. Mindretallet vil nærmerere redegøre for sin stilling ved lovforslagets anden behandling".

Ved lovforslagets 2. behandling oplyste landbrugsministeren, at han havde til hensigt i begyndelsen af næste folketingsår at fremsætte to lovforslag angående henholdsvis generationsskiftet og forøgelse af den støtte, der kan ydes til sammenlægning af små ejendomme. I sammenhæng hermed kunne man også drøfte andre former for støtte til landbruget, herunder bevillingen til indkøbsforeningerne.

På et af Søren Jensen (V) stillet spørgsmål om, hvorvidt man var indstillet på at tage spørgsmålet vedrørende ligestilling af alle landbrugets indkøbsforeninger op til drøftelse til efteråret, svarede landbrugsministeren :

„Når vi begynder forhandlinger om landbrugsstøtten, sandsynligvis en gang i november eller december, er det tanken, at vi skal diskutere landbrugets problemer som en helhed, og jeg har ikke noget imod, at vi i den samlede drøftelse af landbrugets forhold medtager også det nævnte problem, men det har sådan set ingen relation til de to lovforslag, der kommer til oktober; de tager alene sigte på generationsskiftet, på strukturproblemer med hensyn til størrelse, på indkøb af ejendom og jord og på bygningsproblemer, ikke på maskinproblemer. "

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med 110 stemmer mod 32 (KF, Uafh og LC), idet de 2 grønlandske medlemmer afholdt sig fra at stemme.