Under forhandlingerne i slutningen af 1964 og begyndelsen af 1965 om landbrugets støtteordninger blev der fra landbrugets side i forbindelse med drøftelse af kornordningen rejst spørgsmål om en højere foderkornspris mod til gengæld at acceptere en friere brødkornsordning uden ret for landbrugeren til at komme af med brødkornet til en fast pris. Denne ordning skulle dog være betinget af en eller anden form for låneordning, således at landmændene kunne få mulighed for at belåne deres korn umiddelbart efter høst i stedet for at skulle sælge kornet for en lav pris for at skaffe likvid kapital. Der blev fra landbrugets side henvist til det forslag til en belåningsordning, som findes i realkreditkommissionens betænkning fra 1956.

Den foreliggende lov svarer til det af realkreditkommissionen udarbejdede forslag, idet der dog er foretaget forskellige ændringer i bestemmelserne efter forhandling med justitsministeriets lovkontor.

Loven tilsigter at skabe mulighed for, at ejere og brugere af landbrugsejendomme i tiden mellem 1. august og 15. oktober kan pantsætte ejendommens afgrøder til sikkerhed for lån, som bevilges i samme tidsrum. Herved opnår landbrugeren mulighed for at kunne vente med at sælge sit korn og undgå at skulle sælge kornet i tiden umiddelbart efter høst, hvor prisen trykkes af for stort udbud. Den mulighed, landbrugeren herved får for at udskyde salget af korn, skulle sammen med det importstop på korn, der er etableret i tiden fra 1. august til 1. februar, kunne medvirke til at forbedre kornpriserne for det kornsælgende landbrug.

Lovforslaget henvistes efter 1. behandling til et udvalg, hvis behandling af sagen ikke resulterede i ændringsforslag. Der blev fra alle sider givet tilslutning til ordningen, selv om flere af ordførerne gav udtryk for, at den næppe ville få større betydning.

Vedtagelsen var enstemmig.