Loven har følgende indhold:

§ 1. Uddannelsen af skovteknikere foregår dels på skovskolen, dels på skovdistrikter, der udvælges af skolen. Undervisning i enkelte fag kan efter landbrugsministerens nærmere bestemmelse henlægges til en landbrugsskole og til kortere kursus andetsteds. Uddannelsen uden for skovskolen sker under skolens tilsyn.

§ 2. Skovskolens øverste ledelse er et skovskoleråd. Direktøren for statsskovbruget er formand for rådet, og dettes andre medlemmer beskikkes af landbrugsministeren. Skolens daglige virksomhed ledes af en forstander.

Landbrugsministeren træffer nærmere bestemmelse om skovskolerådets sammensætning og fastsætter rådets forretningsorden.

§ 3. Uddannelsen af skovteknikere har til formål at bibringe eleverne de for en skovfoged nødvendige kundskaber.

Landbrugsministeren fastsætter de nærmere regler om uddannelsen, herunder om adgangsbetingelser, uddannelsesplan og eksamensordning.

Skolerådet fastsætter ved regulativ timeplaner, eksamensfordringer i de enkelte fag, retningslinjer for tilvejebringelse af lærebøger samt regler for elevernes betaling for kost og logi. Regulativet godkendes af landbrugsministeren.

§ 4. Den, der har bestået eksamen som foreskrevet efter § 3, stk. 2, eller har bestået skovfogedprøve eller skovfogedeksamen efter de hidtil gældende regler, har ret til at betegne sig som „skovtekniker".

Andre, der betegner sig således, straffes med bøde.

§ 5. Lov nr. 53 af 21. februar 1933 om skovfogedelevers uddannelse ophæves.

§ 6. Loven gælder ikke for Færøerne.

Den hidtidige ordning af uddannelsen af skovfogedelever, hvorefter denne bestod dels af praktisk oplæring på skovdistrikter, dels af teoretisk undervisning med afsluttende prøve eller eksamen for en kommission af skovridere og skovfogeder, blev indført i 1905, jfr. landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 84 af 8. maj 1905 angående skovfogedelevers uddannelse.

I årenes løb blev uddannelsen undergivet visse ændringer, navnlig i forbindelse med gennemførelsen af den nugældende lov nr. 53 af 21. februar 1933 om skovfogedelevers uddannelse. Heri bemyndigedes landbrugsministeren til at foreskrive nærmere regler for den praktiske og teoretiske uddannelse af skovfogedelever og for afholdelsen af en skovfogedeksamen. Sådanne regler blev givet ved landbrugsministeriets bekendtgørelse af 18. juli 1933 og en af ministeriet godkendt vejledning af 9. juni 1941 med senere ændringer. Bekendtgørelsen og vejledningen fastsatte iflg. bemærkningerne til lovforslaget i store træk uddannelsen således:

„Eleverne opholder sig først i et tidsrum af 8-12 måneder på et skovdistrikt for at blive bekendt med arbejdsforholdene i skovbruget og for at tilegne sig de mest fornødne praktiske færdigheder.

Dernæst gennemgår eleverne et 7 måneders kursus på en af landbrugsministeriet autoriseret landbrugsskole — Asmildkloster Landbrugsskole — der udbygger elevernes almindelige skolekundskaber med henblik på den senere uddannelse. Opholdet på landbrugsskolen afsluttes med en eksamen. Af hvert eksamenshold får kun ca. 30 elever med de bedste eksamenskarakterer adgang til at fortsætte uddannelsen.

Efter endt eksamen på landbrugsskolen uddannes eleverne ca. 2 år ved praktiske arbejder på mindst 2 skovdistrikter.

Uddannelsen afsluttes med 1 års ophold på en af de 3 af landbrugsministeriet som skovfogedskoler autoriserede skovdistrikter, siden 1941 Farum og Silkeborg statsskovdistrikter og Giesegård skovdistrikt. Skoleopholdet afsluttes med en eksamen i skovbrugslære, redskabslære, arbejdslære, opmåling og regnskab, udvisning, jagt og udførelse af praktiske arbejder.

Uddannelsen forestås af „Kommissionen for skovfogedelevers uddannelse". Kommissionen, hvis medlemmer er beskikket af landbrugsministeriet, består af 3 skovridere og 3 skovfogder, der også har fungeret som censorer ved landbrugsskoleeksamen og som eksaminatorer og censorer ved den afsluttende skovfogedeksamen.

Adgangen til skovfogeduddannelsen er i princippet fri for alle og enhver uden hensyn til arten af den forudgående skoleuddannelse. Fra og med 1962 kræves dog, at elever, der ikke har bestået real- eller præliminæreksamen med mindst „g" i skriftlig dansk og regning eller ikke har bestået studentereksamen, skal bestå en særlig optagelsesprøve på landbrugsskolen i de pågældende fag."

Denne uddannelsesplan ændredes fra og med 1963, idet det sidste års undervisning på de 3 skovfogedskoler henlagdes til den nyopførte skovskole i Nødebo, der blev etableret for at imødekomme et mangeårigt ønske i skovbruget om at gøre undervisningen mere ensartet ved at samle eleverne på én skole i det sidste uddannelsesår. På den ny skovskole vil det også være muligt at anskaffe og opretholde en maskinpark af den størrelse, som den stadigt stigende mekanisering i skovbruget gør påkrævet ved skovfogeduddannelsen.

Skovskolens daglige virksomhed forestås af en forstander, mens skolens øverste myndighed er et skoleråd, hvis formand er direktøren for statsskovbruget, og hvori er repræsenteret de i skolen interesserede styrelser og organisationer, herunder De danske Skovfogeders Landsforening, Skovbrugets Arbejdsgiverforening og Dansk Arbejdsmands- og Specialarbejder Forbund, idet skovskolen også er en skovarbejderskole,) der har til formål ved afholdelse af kursus at opøve skovarbejderne i rationel arbejdsteknik m. m.

Fra og med 1. april 1965 henlagde landbrugsministeriet også den del af skovfogeduddannelsen, der foregår uden for skovskolen, under skolens tilsyn, og kommissionen for skovfogedelevers uddannelse blev derfor ophævet fra denne dato.

Skovskolens etablering har også muliggiort andre ændringer af skovfogeduddannelsen end dem, der er en umiddelbar følge af skolens oprettelse, og skolerådet blev derfor anmodet om at overveje en revision af de hidtil gældende uddannelsesregler.

Resultatet af skolerådets arbejde med sagen blev et som bilag til lovforslaget optrykt udkast til bekendtgørelse om uddannelse af skovteknikere. Efter rådets forslag bør der ved uddannelsen især lægges vægt på den tekniske arbejdsledelse, og uddannelsen tilstræbes gjort stadig mere ensartet, bl. a. ved at skovskolen på alle uddannelsens led får indseende med uddannelsens gennemførelse.

Under hensyn til, at skovfogeduddannelsen og dennes pædagogiske og administrative organisation efter oprettelsen af skovskolen og gennemførelsen af de omtalte ændringer af undervisningen på væsentlige punkter adskiller sig fra den hidtidige, fandt landbrugsministeriet det rigtigst at søge gennemført en ny lov om skovfogeduddannelsen.

Efter § 1 i skolerådets udkast til bekendtgørelse om uddannelse af skovteknikere skal adgangen til skovteknikeruddannelse være betinget af, „at ansøgerne på det tidspunkt, de skal påbegynde uddannelsen, er fyldt 17 år og har bestået enten

a) teknisk forberedelseseksamen eller dermed jævnførbar statskontrolleret afgangsprøve efter 9. eller 10. klasse i fagene dansk, regning og matematik samt naturlære,

b) en ved den i § 3 nævnte landbrugsskole aflagt prøve i fagene dansk, regning og matematik samt naturlære,

c) realeksamen eller

d) studentereksamen.

Ansøgere, der har bestået de i stk. 1, litra a, b og c, nævnte eksaminer eller prøver, kan kun optages, såfremt de i fagene skriftlig dansk, skriftlig regning og matematik samt naturlære har opnået mindst „7" efter den i undervisningsministeriets bekendtgørelse af 4. februar 1963 omhandlede karakterskala.

Skovskolen kan tillade ansøgere, der ikke opfylder de i stk. 1, litra a-d, og stk. 2 fastsatte adgangsbetingelser, at gennemgå den i § 3 under 1. del omhandlede undervisning på skovskolen og et skovdistrikt, såfremt de har indmeldt sig til den i stk. 1, litra b, nævnte prøve.

Landbrugsministeriet kan efter indstilling fra skovskolerådet bemyndige dette til af pladshensyn at begrænse antallet af elever, der optages til skovteknikeruddannelsen."

Lovforslaget mødte i folketinget tilslutning fra samtlige partier. Det vedtoges — efter at have været undergivet udvalgsbehandling — uændret og enstemmigt.