Ved loven gennemføres ændringer i lov nr. 34 af 18. februar 1961 om beskatning til kommunerne af fast ejendom, som ændret ved lov nr. 39 af 15. februar 1963 og lov nr. 163 af 27. maj 1964. De ved loven gennemførte ændringer står i forbindelse med de samtidig gennemførte love om ændring i lov om vurdering og beskatning til staten af faste ejendomme, om ejendomsskyld til staten, om ændring af visse regler om opkrævning m. v. af skatter og afgifter af fast ejendom og om den amtskommunale beskatning. Forslagene til disse love byggede i det væsentlige på betænkning nr. 399 af 1965, afgivet af det af finansministeren nedsatte udvalg til forenkling af ejendomsbeskatningen.
Den heromhandlede lov, der under behandlingen i folketinget ændredes væsentligt, indeholder navnlig ændrede regler for beregningen af den minimale og den maksimale udskrivning af kommunal grundskyld gældende for skatteåret 1966-67, idet der i den kommunale ejendomsskattelov i øvrigt stort set kun gennemføres sådanne redaktionelle ændringer, som følger af statsgrundskyldens bortfald, jfr. lov om ændring i lov om vurdering og beskatning til staten af faste ejendomme (se foran under nr. 20).
Lovens bestemmelser om de kommunale grundskyldpromiller i skatteåret 1966-67 er følgende:
I bykommunerne — København, Frederiksberg, købstæderne og de sønderjyske flækker — gælder som hidtil intet maksimum for promillen, men for skatteåret 1966-67, hvor ansættelserne ved 13. almindelige vurdering lægges til grund ved skatteberegningen, bestemmes det, at grundskyldpromillen for den enkelte kommune ikke kan fastsættes lavere end den promille, hvormed kommunen ved udskrivning af grundskyld beregnet af de afgiftspligtige grundværdier for skatteåret 1966-67 kan opnå det beløb, som kommunen kunne have udskrevet som grundskyld i skatteåret 1965-66 af de for dette skatteår afgiftspligtige grundværdier med den laveste promille, kommunen kunne have anvendt for dette skatteår, d. v. s. den i skatteåret 1960-61 gældende promille, der næsten overalt udgjorde 24-26.
For sognekommunerne, hvor promillen hidtil har skullet være mindst 10 og højst 35 (i særlige tilfælde dog 40), og hvor den gennemsnitlig er ca. 23, fastsættes følgende regler, der også gælder kommuner med Marstalstatus, om grundskyldpromillen for skatteåret 1966-67:
Grundskyldpromillen kan for den enkelte kommune ikke overstige den promille, hvormed kommunen ved udskrivning af grundskyld beregnet af de afgiftspligtige grundværdier for skatteåret 1966-67 kan opnå det beløb, som kommunen højst kunne have udskrevet som grundskyld i skatteåret 1965-66 af de for dette skatteår afgiftspligtige grundværdier. I tilfælde, hvor der pr. 1. april 1966 er sket sammenlægning af kommuner, beregnes det beløb, der kunne have været udskrevet i skatteåret 1965-66, på grundlag af de samlede afgiftspligtige grundværdier i de pågældende kommuner i nævnte skatteår og under anvendelse af en grundskyldpromille på 35.
Grundskyldpromillen kan dernæst for den enkelte kommune ikke fastsættes lavere end den promille, hvormed kommunen ved udskrivning af grundskyld beregnet af de afgiftspligtige grundværdier for skatteåret 1966-67 kan opnå det beløb, som kommunen kunne have udskrevet som grundskyld i skatteåret 1965-66 af de for dette skatteår afgiftspligtige grundværdier med en promille på 10.
Til nedsættelse af udskrivningen af personlig opholdskommuneskat i skatteåret 1966-67 i sognekommunerne (og kommuner med Marstalstatus) bemyndiges indenrigsministeren til at yde tilskud inden for et beløb af 30 mill. kr., såfremt følgende betingelser er opfyldt: a) Vedkommende kommune skal for skatteåret 1966-67 have udskrevet grundskyld med den efter foran nævnte regler højest mulige promille, b) Den for kommunen for skatteåret 1966-67 beregnede beskatningsprocent, jfr. § 9 a i lov vedrørende personlig skat til kommunen, skal være mindst 3 højere end beskatningsprocenten for skatteåret 1965-66 og derhos overstige 15. I sognekommuner, der anvender udskrivningsprocent, jfr. § 9 i lov vedrørende personlig skat til kommunen, skal udskrivningsprocenten være mindst 20 højere end udskrivningsprocenten for skatteåret 1965-66 og derhos overstige 100. I ganske særlige tilfælde kan tilskud ydes, uanset at de nævnte betingelser ikke er opfyldt.
Da det var hensigten, at den amtskommunale grundskyld af landbrugsejendomme også i skatteåret 1966-67 skulle dækkes fuldt ud af statskassen over landbrugsministeriets budget, suspenderedes den konjunkturbestemte lempelsesordning i henhold til den kommunale ejendomsskattelov for skatteåret 1966-67.
Loven indeholder foruden de foran refererede bestemmelser, der alene angår skatteåret 1966-67, følgende ændringer i den kommunale ejendomsskattelov (jfr. nærmere indenrigsministeriets cirkulære nr. 20 af 31. marts 1966):
1. De regler, der gælder for fastsættelsen af grundskyldpromillerne i sognekommunerne, er udvidet til også at omfatte Marstal Handelsplads og andre kommuner med Marstalstatus. I disse kommuner kan grundskyldpromillen således ikke fastsættes højere end 35 eller lavere end 10. Med hensyn til den særlige ordning for grundskyldpromillens fastsættelse for skatteåret 1966-67 henvises til bemærkningerne foran.
2. I amtskommunerne er maksimum for promillens størrelse forhøjet fra 14 til 20, jfr. lov om den amtskommunale beskatning (nærmest efterfølgende sag).
3. Bestemmelserne om fritagelse for kommunal grundskyld (og dermed fritagelse for ejendomsskyld) har hidtil i et vist omfang henvist til statsejendomsskattelovens bestemmelser om fritagelse for statsgrundskyld. Da disse bestemmelser nu imidlertid ophæves sammen med statsgrundskyldens bortfald fra og med skatteåret 1966-67, er de pågældende henvisninger i den kommunale ejendomsskattelov erstattet af selvstændige fritagelsesbestemmelser i den her omhandlede lov. I forbindelse hermed er der sket enkelte ændringer i fritagelsesreglerne.
4. Forfaldsdagen for de amtskommunale ejendomsskatter har — som for statsejendomsskatterne — hidtil været 1. april og 1. oktober henholdsvis for 1. og 2. skattehalvår med sidste rettidige indbetalingsdag henholdsvis den 30. juni og 31. december. Forfaldsdagene er nu ændret til 10. juni og 10. december og seneste rettidige indbetalingsdag til 10. juli og 10. januar. Ved for sen betaling skal skattebeløbet herefter forrentes med ½ pct. månedlig for hver påbegyndt måned, regnet henholdsvis fra 10. juni og 10. december.
5. Det bestemmes, at fikseringsværdien for en ejendom nedsættes til 0, såfremt den beregnede kommunale ejendomsskyld udgør mindre end 20 kr. årlig. Det er endvidere bestemt, at ejendomsskyldbeløb på under 20 kr. årlig ikke opkræves.
Det fremsatte lovforslag havde som sit første hovedformål at afpasse de i den kommunale ejendomsskattelov indeholdte bestemmelser om grundskyldpromillernes fastsættelse i de enkelte kommuner efter de betydelige stigninger i grundværdiansættelserne ved 13. almindelige vurdering, som vil få skattemæssig virkning fra og med skatteåret 1966-67, dog således, at der herved skulle tages hensyn til det samtidig foreslåede bortfald af grundskylden til staten. Ifølge lovforslaget skulle grundskyldpromillen for bykommunerne ikke kunne fastsættes lavere end 16 (hidtil ca. 24-26), mens for sognekommunerne de hidtidige over- og undergrænser for grundskyldpromillens størrelse, henholdsvis 35 og 10, foresloges helt ophævet. Disse regler udgik af lovforslaget.
Lovforslagets andet hovedformål var at gennemføre en revision af de gældende bestemmelser om lempelse af grundbeskatningen af landbrugsejendomme. I henhold til § 6 i den kommunale ejendomsskattelov skal staten dække en del — varierende efter landbrugets forrentningsprocent — af den landbrugsejendomme påhvilende amtskommunale grundskyld, maksimalt 54 mill. kr. Siden 1961-62 er også den således nedsatte amtskommunale grundskyld blevet udredet af statskassen over landbrugsministeriets budget. Siden 1963-64 har landbrugsejendomme endvidere ved særlige love (sidst lov nr. 161 af 12. maj 1965, se årbog 1964-65, side 113) været fritaget for grundskyld til staten.
I det fremsatte lovforslag foresloges nye regler om statstilskud til nedbringelse af den amtskommunale grundskyld for landbrugsejendomme, varierende med landbrugets forrentningsprocent. Mens det hidtil har været afgørende for tilskud, om en ejendom var noteret som landbrug, foresloges det nu, at den faktiske benyttelse til landbrug skulle være afgørende, og lempelsen kunne kun gives for den del af grundbeskatningen, der vedrørte den landbrugsmæssige værdi, mens en eventuel merværdi skulle beskattes med den for andre ejendomme gældende promille. Også landbrugsejendomme i købstæderne, for hvilke der hidtil har været givet lempelse af grundskylden over landbrugsministeriets budget, omfattedes af en tilsvarende konjunkturbestemt lempelsesordning. Særlig for så vidt angår landbrugsejendomme, beliggende inden for områder, der er omfattet af en godkendt byudviklingsplans yderzone eller en godkendt byplans landbrugszone og således kun kan anvendes til landbrug, men hvis grundværdi bl. a. som følge af de forventede udstykningsmuligheder betydeligt kan overstige jordens rent landbrugsmæssige værdi, var foreslået en særlig henstandsordning med hensyn til betalingen af den kommunale grundskyld af den del af grundværdien, der overstiger den rent landbrugsmæssige værdi.
De nævnte bestemmelser om lempelse af landbrugsejendommes grundbeskatning udgik ligeledes under behandlingen i folketinget.
Ved 1. behandling af lovforslaget, der foretoges sammen med 1. behandling af de øvrige 4 lovforslag om ejendomsbeskatningen, redegjorde de forskellige partiers ordførere for deres principielle standpunkter, idet man betragtede lovforslagene som udgangspunkt for kommende forhandling i udvalg.
De 5 lovforslag henvistes til samme udvalg. I udvalgsbetænkningen indstillede et flertal (S undtagen Holger Eriksen, V og RV) lovforslagene til vedtagelse med forskellige af finansministeren foreslåede ændringer, der var tiltrådt af flertallet eller udvalget. De vigtigste ændringer vedrørte det her omhandlede lovforslag og gik ud på, at den gældende kommunale skattelov i det væsentlige skulle opretholdes uændret i skatteåret 1966-67, idet der dog fastsattes ændrede regler for beregningen af den minimale og den maksimale udskrivning af kommunal grundskyld, jfr. foranstående referat af reglerne og den dertil knyttede tilskudsordning. Efter ændringsforslagene ville der i øvrigt i den kommunale ejendomsskattelov i det væsentlige alene være foretaget redaktionelle ændringer, der var en følge af ændringer i statsejendomsskattelovgivningen, samt sådanne ændringer, der stod i forbindelse med den foreslåede ophævelse af statsgrundskylden.
Et mindretal (KF) stillede ændringsforslag gående ud på, at sognekommunal grundskyld fra og med 1966-67 alene skulle lignes på 10 pct. af de jorddyrkende erhvervs, herunder skovbrugsejendommes, grundværdi, medens den sognekommunale grundskyld for resten af grunden, der alene tjener produktionen, skulle fikseres på 1965-66-niveauet og nedsættes med 1/9 af det fikserede beløb for hvert af de følgende skatteår. Endvidere foresloges, at bestemmelsen om, at grundskylden i købstæderne mindst skal være på 16 promille, skulle udgå, og at der i stedet skulle fastsættes et maksimum, på 25 promille. Der foresloges fastsat et maksimum på 20 promille for den sognekommunale grundskyld. Endelig foresloges, at der for samtlige ejendomme, der benyttes til landbrug, skovbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, af statskassen ydes tilskud til dækning af disse ejendommes amtskommunale grundskyld.
Et andet mindretal (Holger Eriksen (S)) erklærede ikke at kunne medvirke til lovforslagenes vedtagelse.
Et tredje mindretal udtalte bl. a.:
„Et tredje mindretal (Poul Dam), der anser det for en samfundsøkonomisk nødvendighed, at der opretholdes en ejendomsbeskatning af et sådant omfang, at stigningen i ejendomsværdierne bremses, kan ikke tiltræde de af flertallet støttede ændringsforslag til forslag til lov om ændring af lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, idet disse umuliggør en rimelig ajourføring af den kommunale grundskyld, samtidig med at de direkte begunstiger landbrugsejendommene, hvad der ikke kan undgå at medføre øgede konjunkturgevinster for disses indehavere. ..... Det eksisterende grundlag for ejendomsbeskatningen suppleret med den nødvendige udvidelse af amtskommunernes skattegrundlag må langt foretrækkes fremfor flertallets forslag, der dels uundgåeligt vil virke i retning af at fremme grundspekulationen og den usunde kreditoppustning samt derigennem den fremadskridende inflation, dels vil lægge forøgede byrder over på den del af befolkningen, der ikke ejer fast ejendom."
Ved 2. behandling erklærede Johan Asmussen (Uafh) sig enig i de konservatives ændringsforslag. Disse forkastedes, mens de af indenrigsministeren stillede ændringsforslag vedtoges.
I den efter 2. behandling afgivne tillægsbetænkning indstillede flertallet (S undtagen Holger Eriksen, V og RV) lovforslaget til vedtagelse uændret. Et mindretal (KF) erklærede ikke at kunne medvirke til dets vedtagelse, mens et andet mindretal (Poul Dam (SF) og Holger Eriksen (S)) indstillede lovforslaget til forkastelse.
Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med 105 stemmer (S, V og RV) imod 9 (SF og Holger Eriksen (S)); 34 (KF og Uafh) undlod at stemme.