Loven har følgende indhold:

§ 1. Ministeren for offentlige arbejder bemyndiges til at lade anlægge en vejbro over Sallingsund fra Pinen til Plagen med tilsluttende vejanlæg.

Udgifterne ved anlægget afholdes af vejfonden.

§ 2. Efter anlæggets fuldførelse overgår det til bestyrelse af Viborg og Thisted amtsråd i overensstemmelse med reglerne i hovedlandevejsloven.

§ 3. Ministeren bemyndiges til at erhverve de arealer m.v., der er nødvendige til gennemførelse af de i § 1 nævnte anlæg.

Erhvervelsen kan om fornødent ske ved ekspropriation efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

§ 4. Dokumenter, udskrifter og attester m. v., som udfærdiges i forbindelse med anlæg, der er omfattet af denne lov, fritages for stempel- og tinglysningsafgifter til det offentlige.

Trafikforbindelsen over Sallingsund indgår som led i hovedlandevejsforbindelsen Århus-Viborg-Skive-Nykøbing M.-Thisted-(Hanstholm). Overførslen over Sallingsund udføres dels af statsbanernes jernbanefærge mellem Glyngøre og Nykøbing M., dels at et privat færgeselskab mellem Pinen og Plagen. Med en overførsel på nu op imod 400.000 biler årligt er overfarten mellem Pinen og Plagen antalsmæssigt en af de store færgeoverfarter i landet.

Gennem en lang årrække har der fra lokal side gjort sig stærke bestræbelser gældende for at få etableret en broforbindelse mellem Salling og Mors, idet man navnlig har fremhævet et sådant anlægs betydning for ophjælpning af egnens erhvervsliv.

Ministeriet for offentlige arbejder nedsatte i 1954 et udvalg, hvor foruden ministeriet for offentlige arbejder Viborg og Thisted amtsråd samt kommunerne på begge sider af Sallingsund var repræsenteret.

Blandt udvalgets opgaver var bl. a. at undersøge, om en eventuel broforbindelse burde udføres som en kombineret vej- eller jernbanebro eller alene som vejbro, samt at udtale sig om, hvor og hvorledes en ny fast forbindelse over Sallingsund burde etableres og sættes i forbindelse med det bestående vej- og jernbanenet. Endelig blev det pålagt udvalget at søge opstillet et grundlag for bedømmelsen af, i hvilket omfang de trafikale og erhvervsøkonomiske fordele ved et broanlæg kunne forventes at stå i forhold til de dermed forbundne udgifter.

Udvalget afsluttede i december 1965 sit undersøgelsesarbejde. Under udvalgsarbejdet blev det nødvendigt at undersøge et inden for Thyborønudvalget af 1957 rejst spørgsmål om en dæmningsforbindelse, men efter at Thyborønudvalget som resultat af sine undersøgelser havde meddelt, at dette ikke kunne gå ind for, at en fast forbindelse over Sallingsund blev udført som en dæmningsforbindelse, koncentrerede Sallingsundudvalget sig om rene broforslag, og resultatet af dets arbejde blev en indstilling til ministeriet om, at der etableres en ren vejforbindelse i Pinen-Plagen linjen, idet det efter de foreliggende oplysninger om Nordsallingbanens driftsresultater skønnedes nødvendigt at tage denne banes forhold op til overvejelse uafhængigt af brospørgsmålet.

Uanset at færgefarten synes at være udbygget til en standard, der også i årene fremover formodes at kunne afvikle trafikken i trit med trafikstigningen, fandt udvalget, at den hindring, som færgefarten betyder for biltrafikken dels gennem tidstab, dels gennem nødvendigheden at af betale afgift for overførslen over sundet, er så betydelig, at trafikken over en afgiftsfri vejbro efter de foretagne beregninger vil stige til mellem det dobbelte og tredobbelte af trafikken på færgeforbindelsen.

Endelig pegede udvalget i sin indstilling til ministeriet på et broanlægs betydning for erhvervsudviklingen og egnsudviklingen i de af broen berørte områder, der hidtil har haft en relativ svag industrialisering og befolkningsudvikling.

Til afviklingen af den forventede trafik har man anset det for tilstrækkeligt at etablere en 2-sporet vejforbindelse over sundet.

Der er udarbejdet forslag til broforbindelser såvel i Glyngøre-Fårup linjen som ved Pinen-Plagen. Når broen imidlertid alene skal være en vejbro, må interessen samle sig om de udarbejdede højbroforslag ved Pinen-Plagen, idet disse rummer særlige fordele for vej- og skibstrafikken. Der er i denne linje undersøgt to forslag til højbro med en fri gennemsejlingshøjde på 26 m, og begge forslagene er forudsat udført som kassedragere af jernbeton understøttet af piller på højt pæleværk. I det af udvalget indstillede forslag, som med prisniveau 1964 er anslået at ville koste omkring 61 mill. kr., er selve broens længde 1.192 m. Den forløber på Sallingsiden fra højdedraget nordøst for det nuværende færgeleje og fortsætter på Morssiden i en ca. 500 m lang krum dæmning frem til kysten.

I et alternativt forslag, der er beregnet at ville koste omkring 65,6 mill. kr., er dæmningen på Morssiden, der vil afskære udsigten fra området ved Pinen op gennem sundet, erstattet af viaduktfag, hvorved udsigtsmuligheden fra Pinen området til en vis grad vil blive bevaret. En nøjere undersøgelse af de landskabelige problemer, som et broanlæg vil medføre, samt forelæggelse for naturfredningsmyndighederne havde på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse ikke fundet sted, idet man havde ment at burde tage disse spørgsmål op til nøjere undersøgelse i forbindelse med broens detailprojektering.

I overslagsbeløbene er indbefattet broanlægget samt tilsluttende 4-sporet vejanlæg på en i alt ca. 10,5 km lang strækning, omfattende bl. a. omkørselsvej for hovedlandevej A 26 vest om Nykøbing M.

Den nævnte overslagssum på 61 mill. kr. kunne dog kun angives med betydelig usikkerhed, idet den bl. a. vil være afhængig af resultatet af de endelige bundundersøgelser samt af eventuelle ændringer i projektets endelige udformning, som anlæggets indpasning i landskabsbilledet kan medføre.

Efter anlæggets fuldførelse forudsættes anlægget optaget i vejregistret som hovedlandevejsstrækning og vedligeholdt af Viborg og Thisted amtsråd mod refusion i henhold til vejtilskudslovens kap. I.

Ved fremsættelsen af lovforslaget pegede ministeren for offentlige arbejder bl. a. på de fordele, som igangsætningen af et så betydeligt arbejde vil medføre for beskæftigelsen i de nordjyske amter, der jo har en relativ stor ledighedsprocent, især blandt arbejdsmændene, og han oplyste, at der i selve byggeperioden, der forventes at strække sig over ca. 3 år, vil blive brug for 150-175 arbejdsmænd årligt.

„Da det drejer sig om en betydelig investering, hvis størrelse og tidspunkt vi ikke hidtil nøje har kunnet bestemme i anlægsplanerne, må jeg fremhæve, at hvis folketinget vedtager dette lovforslag og i overensstemmelse med dette ønsker arbejdet fremmet uden ophold, vil dette indebære, at de rammer for investeringen, som vi nu i regeringen må gå ud fra, må forøges med de pågældende udgifter."

Lovforslaget fik i folketinget en velvillig modtagelse. Det henvistes efter 1. behandling til et udvalg, der i sin enstemmige betænkning anfører:

„Udvalget har i to møder behandlet lovforslaget og er i sine drøftelser enig med ministeren i betimeligheden af, at byggearbejdet bør administreres af et særligt udvalg, som ligeledes må kunne påtage sig de med fredningsmyndighederne nødvendige forhandlinger.

Det er ligeledes udvalgets opfattelse, at de i forbindelse med broarbejdet nødvendige vejarbejder bør gennemføres uden unødig opsættelse, således at også hovedvej A 26 forefindes udbygget i rimelig tid forud for broens ibrugtagelse."

Under henvisning hertil udtalte ministeren for offentlige arbejder ved sagens 2. behandling, at vejdirektoratet og ministeriet egentlig var enige med udvalget i, at det ville være udmærket, om tingene kunne forme sig sådan, at denne vej var helt udbygget fra Hanstholm og ned til Århus, når broen skal tages i brug. „Vi er imidlertid bange for, at vi ikke vil kunne opfylde dette ønske, fordi der er et meget stærkt krav om udbygning af veje i almindelighed, og der tilsvarende ikke rigtig er jordbund for, at man kan få bevilget de tilstrækkelige penge i forhold til de ønsker, der er. Men jeg kan oplyse, at vi allerede på indeværende års fordelingsliste vedrørende vejarbejder har regnet med, at der på strækningen fra Sallingsund og imod Skive skulle udbygges ca. 9 km af denne strækning, og det er jo strækningen fra Sallingsund til Skive, der først og fremmest er af en sådan beskaffenhed, at den trænger til at blive udbygget. Vi har selvfølgelig til hensigt at gøre, hvad vi formår for i de kommende år at nå så langt som muligt, men jeg er altså nødt til at tage det forbehold, at det ikke vil være helt sikkert, at vi med de midler, der bliver stillet til rådighed, vil kunne nå at have udbygget vejen fuldstændig på det tidspunkt, hvor broen er færdig.

Derudover vil jeg gerne fremhæve det, jeg sagde i fremsættelsestalen, at når nu — det går jeg ud fra, selv om ikke alle partier er udvalgsberettiget — når nu folketinget enstemmigt vedtager, at vi skal gennemføre denne broforbindelse over Sallingsund, så vil jeg også meget håbe, at folketinget lige så enstemmigt vil være med til at bevilge de midler, der i de kommende fem finansår skal bruges for at bygge denne forbindelse færdig."

Lovforslaget vedtoges uændret og enstemmigt, idet 1 grønlandsk medlem afholdt sig fra at stemme.