Lovforslaget, der blev fremsat og behandlet sammen med en række andre næringsretlige lovforslag, hvoraf nogle ikke gennemførtes, var bortset fra en ændring af det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt enslydende med et lovforslag, der fremsattes i folketinget den 30. april 1965 (årbog 1964-65, side 502), og som ikke færdigbehandledes i folketingsåret 1964-65.
Som omtalt i folketingsårbogen for 1964-65 var lovforslaget udarbejdet af næringslovskommissionen til afløsning af den hidtidige næringslovs §§ 74-77.
Lovens indhold er i hovedsagen følgende:
Beskikkelse som translatør og tolk.
Translatører og tolke beskikkes af handelsministeren. Ret til at få beskikkelse som translatør og tolk har enhver person, der
1) har dansk indfødsret (dog med mulighed for dispensation),
2) har bopæl her i landet,
3) er fyldt 25 år,
4) ikke er umyndiggjort, under lavværgemål eller har sit bo under konkursbehandling og
5) har bestået en særlig eksamen.
Beskikkelse kan nægtes under de i borgerlig straffelovs § 78, stk. 2, nævnte omstændigheder. Endvidere kan beskikkelse nægtes, såfremt den pågældende i stilling eller erhverv har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at han ikke vil drive virksomhed som translatør og tolk på forsvarlig måde.
For beskikkelsen skal betales en af handelsministeren fastsat afgift. Forinden beskikkelsen udleveres, skal den pågældende underskrive en højtidelig forsikring om, at han med omhu og nøjagtighed vil udføre de hverv, der betros ham, og samvittighedsfuldt opfylde sine pligter som translatør og tolk.
Til bistand for handelsministeren ved administrationen af loven, herunder med hensyn til fastsættelse af bestemmelser angående den nævnte eksamen, nedsættes af handelsministeren en translatørkommission.
Translatørers rettigheder og pligter.
Kun personer, der har beskikkelse som translatør og tolk, må benytte betegnelsen „translatør". Andre må heller ikke benytte danske eller udenlandske betegnelser, der er egnet til forveksling hermed.
Translatører og tolke skal udføre de dem betroede hverv med omhu og nøjagtighed og med den hurtighed, som hvervets beskaffenhed tillader.
Handelsministeren kan fastsætte nærmere regler for translatørers og tolkes virksomhed og herunder bestemme, at visse erhverv og stillinger ikke kan forenes med hvervet som translatør og tolk.
Endelig indeholder lovens kapitel III straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser, samt en bestemmelse om, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, dog således, at den ved kgl. anordning kan sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, ,som denne landsdels særlige forhold tilsiger. Straffebestemmelserne afviger ikke væsentligt fra, hvad der hidtil har været gældende.
Loven træder i kraft 1. januar 1967.
Lovforslaget gav i folketinget ikke anledning til særlig debat, idet samtlige ordførere henholdt sig til deres bemærkninger til lovforslaget i det foregående folketingsår. Lovforslaget fik således på ny en velvillig modtagelse. Efter 1. behandling henvistes det til behandling i et udvalg, som i sin betænkning indstillede forslaget til vedtagelse med en udskydelse af ikrafttrædelsestidspunktet fra 1. oktober 1966 til 1. januar 1967.
Udvalget fremhævede i øvrigt i sin betænkning, at translatørforeningen havde anmodet om, at det blev sikret, at foreningen repræsenteredes i translatørkommissionen. Handelsministeren havde i denne anledning oplyst over for udvalget, at det var tanken at lade foreningen udpege en repræsentant som ekstraordinært medlem af kommissionen til at deltage i generelle spørgsmål af eksamensmæssig eller erhvervspolitisk karakter, og at bestemmelserne i lovforslaget ikke var til hinder herfor.
Efter at ændringsforslaget vedrørende ikrafttrædelsestidspunktet var blevet vedtaget uden afstemning ved 2. behandling, vedtoges lovforslaget ved 3. behandling enstemmigt.