Luk

Luk
Luk

Luk

L 14 Forslag til lov om ændringer i lov om opførelse af arbejderboliger på landet.

Af: Landbrugsminister Chr. Thomsen (S)
Samling: 1966-67 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Lovforslaget var stort set identisk med det tilsvarende forslag, der fremsattes i det foregående folketingsår, men som ikke færdigbehandledes i sin helhed, jfr. herom årbog 1965-66 side 136-38. Da de i § 2, stk. 2, i det tidligere fremsatte forslag indeholdte lempelser i jordrentesvarelsen allerede var realiseret ved gennemførelsen af lov nr. 211 af 8. juni 1960 med hensyn til beregningen af jordrenten i juni og december termin 1966, og da man ikke anså det for påkrævet at foreslå yderligere lempelser i jordrentesvarelsen, var det pågældende stykke dog udeladt i nærværende forslag.

Lovforslaget fremsattes og behandledes i folketinget sammen med forslag til lov om landbrugsejendomme, forslag til lov om ændringer i lov om udstykning og sammenlægning m. m. af faste ejendomme samt forslag til lov om ændringer i lov om oprettelse og supplering af mindre landbrug m. m. — statshusmandsloven — og der henvises til årbogens omtale heraf.

Det folketingsudvalg, hvortil lovforslagene henvistes efter 1. behandling, nåede ikke at tilendebringe sin behandling af lovforslagene inden udskrivning af folketingsvalget.
Partiernes ordførere
Carl Petersen (S), Erik Eriksen (V), Jens Chr. Christensen (V), Morten Lange (SF), Karl Skytte (RV), Erik Østergaard (U) og Niels Westerby (LC)