Lovforslaget fremsattes første gang i folketinget den 12. maj 1966 (se årbog 1965-66, side 447 ff.). Det havde sammenhæng med den nærmest følgende sag: forslag til lov om midlertidig regulering af boligforholdene, idet de to lovforslag skulle afløse den hidtil gældende lejelov. Lovforslagene fremsattes og behandledes da også sammen.

Lovforslaget indeholdt de almindelige privatretlige regler om kontraktforholdet mellem udlejer og lejer og tilsigtede således at være en permanent, for hele landet gældende lov i modsætning til det følgende lovforslag, der var af midlertidig karakter.

Om lovforslagets indhold henvises til det anførte sted i årbogen, hvor de væsentligste ændringer i forhold til den hidtidige lejelov er refereret. Lovforslaget var ved genfremsættelsen ændret i overensstemmelse med en række af folketingsudvalget i 1965-66 stillede ændringsforslag. De fleste af ændringerne var rent redaktionelle. Af de øvrige skal her alene nævnes, at bestemmelsen vedrørende adgangen til at opsige en lejer, der var lejet sin lejlighed som arbejder- eller funktionærbolig, var skærpet. Efter den hidtil gældende lov kunne opsigelsen ske i forbindelse med arbejdsforholdets ophør, uanset hvem der flyttede ind i den ledige lejlighed. Opsigelsesadgangen var nu begrænset til de tilfælde, hvor arbejdsgiveren havde brug for lejligheden til en anden arbejder eller funktionær, hvad enten dette skete i forbindelse med arbejdets ophør eller på et senere tidspunkt.

Endvidere var det foreslået, at de i lejeloven fastsatte frister for indsigelse mod opsigelser og leieforhøjelser forlængedes fra 2 uger til 3 uger.

Lovforslaget, der som nævnt fremsattes og behandledes sammen med det i det følgende omtalte forslag til lov om midlertidig regulering af boligforholdene, var et led i rækken af de forslag, som skulle udfylde rammerne i de boligpolitiske forligsaftaler af 18. januar 1966 mellem socialdemokratiet, venstre, det konservative folkeparti og det radikale venstre.

Lovforslaget gav ved 1. behandlingen ikke anledning til nogen større debat. De fleste af forligspartiernes ordførere kunne i det store og hele henvise til deres udtalelser ved lovforslagets behandling i 1965-66.

Boligudvalget, hvortil lovforslaget henvistes, afgav ikke betænkning inden samlingens udløb.

Lovforslaget fremsattes på ny i folketingsårets 2. samling. Herom henvises til side 268.