Hensigten med lovforslaget var at opnå en bedre kontrol med de erhvervsdrivendes indkomster, idet den gældende „kontrollov" på dette område indeholdt sådanne begrænsninger og forbehold, at de skattelignende myndigheder var afskåret fra at udøve kontrol i fornødent omfang.
Efter forslaget ville finansministeren få adgang til i forbindelse med selvangivelsen at kræve nærmere oplysninger af betydning for ansættelsen, således f. eks. vedrørende formueforskydninger og anskaffelsessummen for aktier. Videre bemyndigedes ministeren til at fastsætte krav om, hvilke oplysninger de selvangivelsen medfølgende regnskaber skulle indeholde, og til at foreskrive anvendelse af standardregnskaber.
Tillige indeholdtes i lovforslaget forskellige tekniske ændringer vedrørende lønoplysningerne fra arbejdsgiverne.
Efter forslaget sikredes der de skattelignende myndigheder tilsvarende kontrolmyndighed, som toldvæsenet har på afgiftsområdet, f. eks. i loven om almindelig omsætningsafgift. Dette betød bl. a., at der ville kunne foretages stikprøvevise eftersyn på stedet. I forbindelse hermed var det foreslået, at politiet skulle yde bistand til gennemførelsen af sådanne eftersyn efter regler, der nærmere ville blive aftalt mellem finansministeren og justitsministeren.
Endelig stilledes der forslag om, at enhver erhvervsdrivende på forlangende skulle være pligtig at give oplysning om den omsætning, han har haft med andre navngivne erhvervsdrivende, uanset om omsætningen er sket som led i den pågældende navngivne erhvervsdrivendes erhverv eller ikke.
Ved fremsættelsen af lovforslaget gav finansministeren en redegørelse for, hvorledes man søgte at styrke ligningsarbejdet. Han udtalte bl. a. herom:
„Det er den almindelige opfattelse, at skatteligningen her i landet ikke er tilfredsstillende, og jeg tror, der er bred tilslutning i befolkningen til, at der bør sættes meget ind på at nå frem til en mere effektiv ligning.
Man kan i denne forbindelse ikke pege på et enkelt forhold som afgørende. En række faktorer spiller ind.
For at skatteligningen kan gennemføres på betryggende måde, må det tekniske apparat være i orden. Spørgsmålet om at forbedre ligningsorganisationen har som bekendt været drøftet med de kommunale organisationer og med skatterådsforeningen. Der er enighed om at søge amtsligningsinspektoraterne udbygget til hjælp for den lokale statslige og kommunale ligning. Som et led i disse bestræbelser er det tanken efterhånden at få overført personale fra amtstuerne til amtsligningsinspektoraterne. Det drejer sig om personale, der frigøres som følge af indskrænkninger i amtstuernes arbejdsområde.
Staten og kommunerne vil i fællesskab gennemføre en forbedring og udvidelse af uddannelsen af ligningspersonalet landet over. Et udvalg med ligningsdirektør A. Begtrup som formand skal fremkomme med forslag om, hvorledes denne uddannelse mest hensigtsmæssigt kan tilrettelægges.
Det er mit håb, at vi ved gennemførelsen af et sådant uddannelsesprogram kan inddrage flere personer end før i det mere kvalificerede ligningsarbejde. Det er her, personalemangelen især gør sig gældende.
Behovet for kvalificeret personale bliver i øvrigt ikke mindre, efterhånden som flere og flere små kommuner sluttes sammen til storkommuner med et egentligt kontorapparat. Disse kommunesammenlægninger vil utvivlsomt kunne bidrage til en styrkelse af ligningseffektiviteten.
Det er imidlertid ikke nok at styrke ligningsapparatet. De kontrolbeføjelser, som skattemyndighederne har i dag, og som findes i kontrolloven, er ikke tilstrækkelige.
I tidens løb er der ganske vist foretaget en del ændringer og tilføjelser til kontrolloven, men det er mit indtryk, at der endnu mangler en del i, at den adgang til kontrol af skatteydernes indkomster og formuer, som loven giver skattemyndighederne, kan siges at være tilfredsstillende. Heri er jeg blevet bestyrket ved samtaler, jeg har haft med folk, der har med det praktiske skatteligningsarbejde at gøre.
Med nærværende lovforslag foreslås derfor kontrolloven ændret, således at der gives de skattelignende myndigheder bedre muligheder for at gennemføre ligningsarbejdet på en måde, der opfylder de krav om lighed for loven, som i dag rejses med voksende styrke i befolkningen. Fra lønmodtagerside gøres det således ofte gældende, at den nøje kontrol, lønmodtagerne er underkastet ved, at arbejdsgiverne skal indsende lønoplysninger til de skattelignende myndigheder, gør det rimeligt, at de erhvervsdrivendes indkomster bliver kontrolleret mere effektivt, end tilfældet er i dag."
Ved 1. behandlingen fandt Egon Jensen (S), at lovforslaget var et betydeligt skridt mod en mere effektiv og retfærdig ligning. Han hilste i øvrigt med tilfredshed finansministerens initiativ til forhandling med de kommunale organisationer og skatteforeninger om uddannelsen af ligningspersonalet.
På venstres vegne udtalte Foged, at han kunne tiltræde enhver form for rimelig kontrol, men at lovforslaget indeholdt bestemmelser om sådanne former for kontrol, som efter hans opfattelse ikke kunne anses for rimelige. Dette gjaldt navnlig de foreslåede regler om adgangen til — eventuelt med politiets bistand — at foretage stikprøvevise eftersyn på stedet. Det var et spørgsmål, om denne bestemmelse var i overensstemmelse med grundlovens § 72 om boligens ukrænkelighed.
Som ordfører for det konservative folkeparti kunne Hagen Hagensen ikke umiddelbart tiltræde de bestemmelser i lovforslaget, som gav finansministeren blankofuldmagt til at fastsætte bestemmelser vedrørende borgernes pligter til at give oplysninger. Heller ikke han kunne umiddelbart tiltræde, at undersøgelser på stedet skulle kunne foretages, uden at der ved behandlingen af den pågældendes skattesag var fremkommet forhold, som gav rimelig grund dertil.
Også Axel Sørensen (RV) ytrede betænkelighed ved den foreslåede udvidede adgang til gennemførelse af uanmeldte eftersyn, og han kunne ikke se den af finansministeren fremhævede parallelitet mellem skattevæsenet og toldmyndighederne.
Aksel Larsen (SF) gav udtryk for en endog meget betydelig velvilje over for lovforslaget, hvis bestemmelser han i alt væsentligt kunne tilslutte sig. Han fremhævede, at der også i den hidtidige kontrollov havde været muligheder nok for at effektivisere skatteligningen, men at disse muligheder kun i alt for ringe grad var blevet udnyttet. Han rejste således spørgsmål om, hvorfor finansministeren ikke havde udnyttet sin fuldmagt til at påbyde, at bankerne generelt skulle give skattemyndighederne oplysning om udbetalte renter, dividender og lignende.
Johan Asmussen (Uafh) fandt, at man i videre omfang burde indrette skattesystemet således, at det indeholdt den mindst mulige fristelse til at undgå beskatning. Herudover burde der både af det offentlige og af pressen gøres en mere direkte og aktiv indsats for at få en helt anden atmosfære omkring skattesnyderiet. Også han fandt, at man var gået for vidt med de foreslåede bestemmelser om stikprøvevise eftersyn på stedet.
Som den sidste af ordførerne erklærede Niels Westerby (LC) at stå åben over for at forhandle om en løsning af de spørgsmål, som søgtes løst ved lovforslaget, men han var ikke sikker på, at finansministeren på alle punkter havde fundet den bedst mulige løsning. Han fandt i øvrigt, at det grundlæggende i en kontrollov måtte være: særdeles kvalificeret personale, stikprøvekontrol i et særdeles begrænset antal tilfælde og strengere straffebestemmelser.
Uden for ordførernes kreds henstillede Nathalie Lind (V), at kontrolloven ændredes således, at også en gift kvinde, der er skyld i, at hendes indtægt selvangives urigtigt af manden, kunne komme ind under bestemmelsen i kontrollovens § 13, stk. 3, hvor der er hjemmel til administrativ idømmelse af bødestraf. Efter de gældende regler ville sagen kun kunne behandles efter reglerne i § 14, stk. 2, om forsætlig medvirken som en domstolssag.
Det udvalg, hvortil lovforslaget henvistes, afgav ikke betænkning inden folketingsvalget.