Ved beslutningen, der vedtoges enstemmigt, tog folketinget den nævnte beretning til efterretning.

I folketingsudvalgets betænkning udtales:

„Udvalget har i 2 møder behandlet den danske delegations beretning om Nordisk Råds 14. session, afholdt i København 28. januar-2. februar 1966.

Sessionens vigtigste emne gjaldt mulighederne for at udvikle det nordiske, økonomiske samarbejde inden for rammen af en „helhedsløsning" af de vigtigste herhenhørende spørgsmål. Som grundlag for behandlingen forelå dels en række medlemsforslag, dels en analyse, som Det nordiske økonomiske Samarbejdsudvalg efter Den nordiske økonomiske Ministerkomités ønske havde foretaget af de problemer, som et udvidet økonomisk samarbejde vil rejse.

Folketingsudvalget, der peger på, at den nordiske samhandel er vokset med mere end 135 pct. fra 1959 til begyndelsen af 1966, understreger den enighed, der rådede i ekspertudvalget om, at man bør søge at sikre resultaterne af den udvidede samhandel og den øgede økonomiske integration og dermed de betydelige fordele, den nordiske integration har givet de enkelte lande. Folketingsudvalget ønsker tillige at fremhæve ekspertudvalgets udtalelse om, at en samlet optræden af de nordiske lande vil kunne forbedre udsigterne for en aktivering af EFTA-samarbejdet, og om, at en fælles nordisk holdning i en ændret europæisk situation også vil kunne bidrage til at sikre de nordiske lande en så gunstig position som muligt.

Idet udvalget konstaterer, at rådet ikke mente at kunne tage stilling til en styrkelse og udvidelse af det økonomiske samarbejde, førend regeringerne havde klarlagt de nærmere forudsætninger for en udvidelse af den økonomiske integrering, udtaler udvalget sin tilfredshed med den fasthed, hvormed den danske delegation har hævdet den danske landbrugseksports interesser på det nordiske marked.

Udvalget giver sin tilslutning til den af rådets trafikudvalg udtalte opfattelse, at den storluftliavn, hvorover den interkontinentale trafik til og fra de nordiske lande skal afvikles, bør ligge inden for Norden, og at der ikke vil kunne blive tale om at placere en sådan storlufthavn andre steder end i Øresundsområdet. Ligeså er udvalget enig med trafikudvalget i dettes ønske om, at resultatet af arbejdet på undersøgelserne vedrørende en fast forbindelse i Øresund så snart som muligt må blive afgivet til regeringerne i Danmark og Sverige.

Af de resultater, som opnåedes på sessionen, tillægger udvalget det særlig betydning, at der opnåedes enighed om oprettelsen af den oprindeligt fra dansk side foreslåede Nordiske Kulturfond med 3 mill. d. kr. til rådighed årligt og med en fælles nordisk ledelse. Samarbejdet om voksenundervisningen i radio og TV åbner betydningsfulde perspektiver for det nordiske kulturelle fællesskab. Gennemførelsen af nordisk eksamensgyldighed er en hovedforudsætning for, at en fælles planlægning af forskningen og den højere undervisning kan bære de ønskede frugter.

På spørgsmål fra udvalget har det danske rådssekretariat oplyst, at rationaliseringen af rådets arbejdsformer er blevet fortsat i det forløbne år, og at yderligere forbedringer vil ske efter indstilling af en arbejdsgruppe nedsat af rådspræsidiet."

Under sagens behandling i folketinget kritiserede Aksel Larsen (SF), at beretningen angående den 14. session, der blev afholdt i København 28. januar-2. februar 1966, kom så sent til behandling — efter afholdelsen af den 15. session i Helsingfors i april 1967. Han rejste tillige spørgsmål om fremtidig at anvende mere end 6 dage pr. år til Nordisk Råds session, idet rådets udvalg var overbebyrdet med arbejde under sessionerne, og dette gik ud over arbejdet. Aksel Larsen fandt i øvrigt, at der i Nordisk Råd var for stor træghed og skete for lidt med hensyn til de nordiske landes økonomiske samarbejde, og at man derfor i det danske folketing burde animere til, at der blev gjort noget mere ved disse problemer. Han kom dernæst ind på spørgsmålet om løsning af Øresundsproblemerne — en fast forbindelse over Øresund og oprettelse af en storlufthavn. Han mente, at der i bedste fald var tale om bristende nordisk samarbejde, og at man fra dansk side, støttet på Nordisk Råds rekommandationer, havde ret til at presse på over for den svenske regering for at få den til at gå ind ikke bare i et samarbejde om luftsikkerheden i Øresundsregionen, men i det hele taget i et samarbejde om etablering af en storlufthavn og sekundære lufthavne i Øresundsområdet og om bygning af den faste forbindelse mellem København og Malmø.

Lindberg (S) svarede hertil, at han kunne være enig i en del af Aksel Larsens betragtninger, herunder bl. a. at det ville være ønskeligt at have beretningen vedrørende den 15. session til behandling i folketinget før Nordisk Råds 16. session. Med hensyn til Øresunds-problemerne udtalte han, at man i Sverige havde viljen til at arbejde sammen med Danmark om disse problemer, men at man ikke havde villet gå ind i et direkte samarbejde, fordi man fandt, at det først og fremmest var et dansk anliggende at bygge storlufthavnen. Også ministeren for offentlige arbejder udtalte sig på linje hermed.