Loven indeholder takstforhøjelser på de fleste områder inden for brevbesørgelse, pakkebesørgelse og pengebesørgelse. Derimod forhøjes avisportoen og taksterne for andre blade end dagblade, d. v. s. uge- og månedsblade samt tidsskrifter ikke. Ved loven nedsættes vægtgrænsen for breve af 1. vægtsats fra 50 til 20 g. Taksten for breve er herefter 60 øre for 20 g og derunder, 80 øre for over 20 g og indtil 250 g og 200 øre for over 250 g og indtil 1 kg. Taksten for tryksager af 1. vægtsats (50 g og derunder) er 30 øre.

Det fremsatte forslag indeholdt forhøjelser på i alt ca. 109,3 mill. kr., hvortil kom ca. 12,0 mill. kr. i påtænkte administrative forhøjelser. I modsætning til det vedtagne forslag indeholdt det oprindelige forslag forhøjelser af taksterne for andre aviser end dagblade til ca. 10,3 mill. kr. Forslaget havde endvidere en takst på 90 øre for breve over 20 g og indtil 250 g i stedet for den vedtagne takst på 80 øre. Den årlige merindtægt ved takstforhøjelsen på breve blev derfor ca. 54,1 mill. kr. i stedet for 60,9 mill. kr. efter det oprindelige forslag.

De foreslåede takstforhøjelser var i ministerens fremsættelsestale bl. a. motiveret således:

De nugældende posttakster blev taget i anvendelse den 15. maj 1965, og der er siden sket en væsentlig stigning af udgifterne til lønninger som følge af de stedfundne forhøjelser af dyrtids- og overenskomsttillæg. Der må med virkning fra den 1. april 1967 regnes med yderligere ikke uvæsentlige stigninger i udgifterne til lønninger samt til anskaffelse og vedligeholdelse af tekniske hjælpemidler.

I modsætning til teletjenesten er posttjenesten meget personalekrævende, og lønstigninger påvirker derfor i særlig grad økonomien i posttjenesten.

På baggrund af dagspressens økonomiske situation, og da man afventer udfaldet af en undersøgelse af dagspressens økonomi, som er overdraget til et særligt nedsat presseudvalg, er det ikke fundet rigtigt at fremsætte forslag om forhøjelse af avisportoen for dagblade på indeværende tidspunkt.

Medens spørgsmålet om portoen for dagblade således beror indtil videre, er der for de øvrige blades vedkommende (ugeblade og tidsskrifter) foreslået en forhøjelse, som anslås at ville give en årlig merindtægt på godt 10 mill. kr.

Ved 1. behandling var alle ordførerne villige til realitetsbehandling; der faldt dog en del kritiske bemærkninger.

Hans Lund (S) kunne anbefale forslaget. Han fandt det dog tvivlsomt om den støtte, der blev givet til pressen ved at undgå forhøjelsen af dagbladsportoen, var rimelig.

Holmberg (V) fandt det mere rimeligt at behandle hele postetaten under ét. Televæsenets overskud ville da opveje postvæsenets underskud.

Ninn-Hansen (KF) kunne ikke acceptere forslaget med det foreliggende indhold. Han ville gerne diskutere rationalisering, idet han mente, at kunderne ville foretrække at bevare de nuværende takster, selv om det skulle betyde, at man kun ville få én postombæring om dagen på de steder, hvor man nu havde flere. Han ønskede endvidere distriktsbladene ligestillet med dagbladene.

Arne Larsen (SF) ville gerne have bedre oplysninger om postgrenens økonomiske forhold, idet man derved bedre kunne bedømme rimeligheden af at gennemføre takstforhøjelser på 121 mill. kr. Når man talte om, at postvæsenet burde hvile i sig selv økonomisk, var det underligt, at man ikke etablerede en postsparebank. Han ville gerne drøfte takstforhøjelsernes betydning for brevskolerne og tog forbehold overfor portoforhøjelsen for aviser — bortset fra dagblade, men kunne ellers tilsige en velvillig behandling.

Bilgrav-Nielsen (RV) ønskede ligeledes flere oplysninger om postvæsenets økonomi. Det ville være bedre at rationalisere, sådan at man fik færre ombæringer, og sådan at man fik postbokse ved indgangen. Han tog ligeledes forbehold over for forhøjelsen af andre aviser end dagblade.

Antonsen (LC) gav udtryk for, at man ville afvente resultatet af udvalgsarbejdet, før man tog endelig stilling. Det var rimeligt at udsætte eventuelle forhøjelser af posttaksterne for aviser, indtil den foreliggende undersøgelse af pressens økonomiske forhold var afsluttet. Man fandt det dog tvivlsomt, om de lave posttakster var den rette form for støtte. En sådan støtte burde ihvertfald ikke fordeles på de øvrige postforsendelser, men dækkes af skatter og afgifter i almindelighed.

I sit svar fremhævede ministeren, at overskuddet indenfor televæsenet blev modsvaret af forventede meget store investeringer i de nærmest kommende år. Han var velvillig overfor en ordning for distriktsbladene og kunne også tilslutte sig tankerne om en rationalisering gennem færre ombringninger og eventuelt opsættelse af postbokse. Om en postsparebank oplyste ministeren, at regeringen for nylig havde besluttet yderligere at forstærke arbejdet med at finde ud af, hvor fornuftig en sådan ordning ville være.

I udvalgets enstemmige betænkning foresloges nogle ændringer, som er omtalt foran. I betænkningen siges bl. a.:

„Udvalget har særligt overvejet, hvilke økonomiske konsekvenser det vil få for gruppen „andre aviser" (herunder distriktsblade), der ikke som dagbladene er foreslået undtaget fra portoforhøjelsen. Udvalget skal anmode statsministeren om at undersøge, om disse avisers økonomiske forhold kan inddrages under de undersøgelser, som foretages af pressens økonomi af det særligt nedsatte presseudvalg. Udvalget henstiller til statsministeren, at fagpressens og distriktbladenes organisationer i så fald bliver repræsenteret i det nedsatte udvalg. Udvalget vil finde det ønskeligt, at disse undersøgelser afsluttes hurtigst muligt af hensyn til postvæsenets økonomi."

Ved 3. behandling blev lovforslagets vedtaget enstemmigt med 163 stemmer.