Ved loven oprettes en industrialiseringsfond for udviklingslandene. Bestemmelserne herom indeholdes i en ny paragraf (§ 10), som indsættes i lov om teknisk samarbejde med udviklingslandene, lov nr. 94 af 19. marts 1962, som ændret ved lov nr. 34 af 24. februar 1965 og lov nr. 161 af 11. maj 1966.

Fonden skal ifølge de gennemførte bestemmelser tjene til fremme af investeringer i udviklingslandene i samvirke med dansk industri. Fonden oprettes som en selvejende institution.

Fonden kan yde støtte til danske investeringer i udviklingslandene ved aktietegning, finansiering af undersøgelser vedrørende investeringsmuligheder og andre igangsætningsforanstaltninger, långivning, ydelse af garantier og kautioner samt andre foranstaltninger, der efter bestyrelsens skøn kan fremme fondens formål.

Fondens midler tilvejebringes ved overførsel til fonden af nettotoldindtægterne af rå kaffe, brændt kaffe, kaffeerstatning med indhold af kaffe samt ekstrakter og essenser af kaffe.

1) Overførsel til fonden skal finde sted med en trinvis voksende andel af de nævnte nettotoldindtægter, således at der over føres 10 pct. af disse i det første år fra 1. januar 1968 at regne, 20 pct. af nettotoldindtægterne i det andet år og så fremdeles, indtil der fra 1. januar 1972 til fonden hvert år overføres halvdelen af de nævnte toldindtægter.

2) Forslag vedrørende eventuel overførsel til fonden af en større del af nettotoldindtægterne end fastsat i pkt. 1) fremsættes for folketinget i folketingsåret 1971-72. Fonden kan endvidere modtage bidrag fra erhvervsorganisationer, enkeltvirksomheder eller private i form af kontante tilskud eller garantikapital.

Fonden ledes af en bestyrelse, som udpeges af udenrigsministeren. Dens daglige forretninger forestås af en direktør. Administrationsudgifterne udredes af fondens midler.

Det fremgår af ministerens fremsættelse og af lovforslagets bemærkninger, at danske private investeringer i udviklingslande hidtil har været af relativt beskedent omfang. Årsagerne hertil har formentlig været dels de politiske risici, dels kapitalmangel og dels ængstelse for at påtage sig for store kommercielle risici. Fonden oprettes med henblik på at fremme industrialiseringen ved at lette kapitalmangelen og imødegå de kommercielle risici, som fortsat er væsentlige hindringer for danske erhvervsvirksomheders etablering i udviklingslande. Dens formål skal først og fremmest være igangsættende, og det forudsættes, at den trækker sig ud af de pågældende foretagender på et tidspunkt, når virksomhederne normalt vil have nået en vis økonomisk stabilitet.

Bestemmelserne om anvendelse af en del af kaffetolden til de nævnte formål må ses på baggrund af, at Danmark under Kennedyrunden har fremsat tilbud om en halvering af den pågældende told i løbet af 5 år. Hvis dette tilbud opretholdes, vil Danmark — formentlig med virkning fra 1. januar 1968 — skulle gennemføre en halvering af kaffetolden over en femårig periode. Imidlertid må det anses for usandsynligt, at en sådan toldnedsættelse vil medføre den af udviklingslandene ønskede, betydelige forøgelse af kaffeforbruget i Danmark, idet forbruget pr. indbygger i Danmark allerede er et af de højeste i verden. Da en reduktion af den danske kaffetold hverken prismæssigt eller mængdemæssigt vil betyde en større fordel for udviklingslandene, vil tilbuddet blive erstattet med et tilbud i overensstemmelse med loven, der reelt vil være mere fordelagtigt for udviklingslandene.

Lovforslaget fik i folketinget en velvillig modtagelse. Alle ordførere kunne tilslutte sig formålet i lovforslaget på baggrund af det store kapitalbehov, der fandtes i udviklingslandene. Fremgangsmåden ved tilvejebringelsen af midlerne karakteriseredes fra flere sider som uortodoks, men fandt også tilslutning.

Per Federspiel (V) gav dog ved 1. behandling udtryk for megen skepsis med hensyn til lovforslagets udformning. Han fandt forslaget virkelighedsfjernt og tvivlede stærkt på, at en fond med så begrænsede midler skulle kunne drive private virksomheder til at udfolde nyt initiativ med hensyn til investeringer i udviklingslandene.

Udvalget drøftede — som det fremgår af betænkningen — bl. a. det princip i lovforslaget, hvorefter en væsentlig del af midlerne til industrialiseringsfonden skulle tilvejebringes ved overførsel af toldindtægter ved import af kaffe. Da udvalget bl. a. på grundlag af besvarelser af spørgsmål til ministeren var kommet til den opfattelse, at kaffeforbruget ikke påvirkedes nævneværdigt af ændringer i prisen og derfor heller ikke af en nedsættelse eller ophævelse af kaffetolden, kunne udvalget tilslutte sig ideen i lovforslaget, hvorefter midlerne skulle tilvejebringes på den nævnte måde.

Lovforslaget vedtoges ved 3. behandling enstemmigt i uændret form.