Lovforslaget går ud på at ophæve skattefradragsreglen med virkning fra og med det kommende skatteår, skatteåret 1968-69. Samtidig indeholder forslaget visse overgangsregler for dette skatteår.

Hvis indtægten varierer stærkt fra det ene år til det andet, kan overgangen fra de gældende regler til det ny system skabe problemer. I så fald vil det fradrag for betalte skatter, der bortfalder, som regel afvige fra den skat, der skal beregnes af årets indkomst. Hvis indtægten i indkomstårene 1965 og 1966 var højere end i 1967, betales der i 1967 en skat, der er højere end den, der efter de ny regler skal beregnes af indkomsten i dette år. Derved mister skatteyderen et fradrag, der svarer til det overskydende beløb.

Dette forhold nødvendiggør særlige overgangsregler, og problemet er i lovforslaget søgt løst ved, at der efter dets § 2 skal
gives et særligt reguleringsfradrag, hvis de i 1967 betalte, forfaldne skatter — herunder formueskatten — overstiger de skatter, der efter de ny regler beregnes af indtægten og formuen i 1967. Fradraget udgør forskellen mellem de to beløb. Af praktiske grunde skal der dog ikke reguleres, hvis forskellen er under 100 kr.

Reguleringsfradraget skal gives ved selve skatteberegningen på samme måde som f. eks. hustrufradraget. Det skal også have virkning for beregningen af de kommunale skatter.

Ved lovforslagets 1. behandling i folketinget var det især de foreslåede overgangsregler, der interesserede ordførerne. Egon Jensen (S) anbefalede lovforslaget, der efter hans opfattelse løste overgangsproblemerne på den mest rimelige måde. Henry Christensen (V) mente, at overgangsvanskelighederne var blevet forøget ved, at man ville afskaffe skattefradragsreglen, før kildeskatten trådte i kraft. De foreslåede overgangsregler måtte nærmere belyses i et folketingsudvalg, før han turde udtale sig om deres rimelighed, og han håbede, at man i udvalget måtte høre om de andre overgangsordninger, som man havde overvejet i finansministeriet. Haunstrup Clemmensen (KF) ønskede lovforslaget gennemført så hurtigt som muligt, og han var rede til i folketingets sommerferie at arbejde med det i et udvalg. Lovforslaget var imidlertid ikke færdigbearbejdet af forslagsstilleren. Det var således en fejl, at det ikke tog hensyn til den skat, der betales i 1. halvår af 1968. Han fandt det meget hensynsløst, at lovforslaget var fremsat så sent, og at borgerne ikke før til efteråret ville komme til at kende de nye skalaer. Ømann (SF) fandt det umuligt at skabe millimeterretfærdighed i overgangsspørgsmålet. Han ønskede imidlertid drøftet i udvalget, om det var muligt gennem en merbeskatning at regulere over for de personer, der i december 1966 havde gjort ekstraordinær brug af forudbetalingsretten, og der var også spørgsmålet om merindkomstfradragets betydning. Erik Hansen (RV) kunne tilslutte sig den foreslåede ophævelse af skattefradragsreglen. Derimod syntes han ikke, at overgangsreglerne var tilstrækkeligt udbyggede. Der var ikke taget hensyn til den fordel, som skatteydere med ekstraordinært store forudbetalinger havde opnået. Lovforslaget måtte have en grundig udvalgsbehandling. Niels Westerby (LC) var ikke overbevist om, at lovforslaget gav den helt rigtige løsning, men det var én mulighed af mange og måtte overvejes som sådan.

Efter 1. behandling henvistes lovforslaget til behandling i et udvalg, der ikke nåede at tilendebringe sit arbejde.