Ved loven foretoges enkelte ændringer i de regler, der er fastsat om fordeling af tipsselskabets overskud i lov om tipning, jfr. lovbekendtgørelse nr. 171 af 18. juni 1956, som ændret ved lov nr. 162 af 31. maj 1961, lov nr. 183 af 4. juni 1964, § 73 i lov nr. 213 af 4. juni 1965 og lov nr. 405 af 24. november 1965.
Ændringerne går ud på, at der til idrætsformål ud over den del af overskuddet, der efter de hidtidige regler skulle anvendes hertil, yderligere fra 1. juli 1967 skal anvendes en tredjedel af den bevillingsafgift på 15 pct., som ifølge tipslovens § 1 tilfalder staten.
Bevillingsafgiften udgjorde i regnskabsåret 1965-66 14,2 mill. kr. og kan for indeværende regnskabsår anslås at ville indbringe ca. 16,5 mill. kr. Den tredjedel heraf, som efter loven yderligere skal anvendes til idrætsformål, vil således på grundlag af den nuværende omsætning beløbe sig til ca. 5,5 mill. kr.
Der er samtidig foretaget en forhøjelse af det Dansk Boldspil Unions ungdomsarbejde forlods tilsikrede beløb fra 400.000 kr. til 600.000 kr.
Efter folketingsudvalgets behandling af lovforslaget indføjedes i dette en bestemmelse om, at der i folketingsåret 1968-69 skal fremsættes forslag om revision af tipsloven.
Om baggrunden for lovforslaget udtalte finansministeren ved fremsættelsen af lovforslaget bl. a.:
„De i 1964 gennemførte ændringer i fordelingsreglerne fandt første gang anvendelse ved fordelingen af overskuddet for regnskabsåret 1963-64, og som det fremgår af den oversigt over overskuddets fordeling, der er medtaget i bemærkningerne til forslaget, er der i de forløbne år sket en betydelig stigning i såvel tipstjenestens overskud som den del af overskuddet, der er anvendt til idrætsformål. Da tipsomsætningen stadig viser stigende tendens, kan det forventes, at denne andel vil vokse yderligere. Alligevel kan det nok være vanskeligt for dansk idræt at løse alle sine opgaver med de midler, den efter de nugældende regler kan disponere over, og såvel Socialdemokratiets Idrætsudvalg som Dansk Idræts-Forbund har ønsket at få en øget andel af tipsmidlerne stillet til rådighed for idrætten.
_ _ _"
Lovforslaget behandledes i folketinget sammen med det af Poul Schlüter m. fl. fremsatte forslag til lov om ændring af lov om tipning, se side 519. De to lovforslag var alternativer. Alle ordførerne anbefalede den yderligere støtte til idrætten, som begge lovforslag gik ud på, men såvel Kjeld Olesen (S), Ib Thyregod (V), Morten Lange (SF) som Niels Helveg Petersen (RV) foretrak finansministerens lovforslag. Ib Thyregod ønskede dog at gå endnu videre, således at idrætten ud over det, der allerede tilkom den efter de gældende regler, fik halvdelen af bevillingsafgiften på 15 pct. Morten Lange udtalte, at det havde været mest i den oprindelige lovgivnings ånd, hvis man havde opretholdt balancen imellem de almene formål og idrætsformålene. Poul Schlüter (KF) var af den opfattelse, at det nu var på tide at drage konsekvensen helt ud og lade idrætten få hele nettooverskuddet af tipsomsætningen. De andre formål måtte så tilgodeses på anden måde. Han måtte derfor foretrække det af ham fremsatte lovforslag. Diderichsen (LC) forekom det ikke rimeligt, at tipsmidlerne anvendtes til sådanne almene formål, der indgår som led i den almindelige kulturelle fritidsaktivitet. Han ville foretrække en gennemgribende revision af spørgsmålet, således at man dækkede idrættens behov gennem en særlig lovgivning.
De to lovforslag henvistes til behandling i et udvalg, der i sin betænkning over finansministerens lovforslag enstemmigt indstillede dette til vedtagelse med den ovenfor omtalte ændring samt en af ministeren foreslået redaktionel ændring. Udvalget afgav ikke betænkning over det af Poul Schlüter fremsatte lovforslag, men ved 2. behandlingen af finansministerens lovforslag meddelte Poul Schlüter, at han under forudsætning af, at finansministerens lovforslag vedtoges, agtede at tage sit lovforslag tilbage. Ved lovforslagets 3. behandling vedtoges det med de to omtalte ændringer med 153 stemmer mod 3 (medlemmer af SF).