Ved loven, der fra 1. juli 1967 afløste lov nr. 126 af 13. april 1954 om Kongeriget Danmarks Hypotekbank, foretoges en lang række ændringer af de hidtil gældende regler. I forhold til den tidligere lov er de væsentligste af ændringerne følgende:

1. I bestemmelserne om, hvorledes provenuet af optagne lån skal anvendes, er det under hensyn til de indhøstede erfaringer fastslået, at hypotekbankens virksomhed vil have sit tyngdepunkt i den virksomhed, der vedrører udlån til kommuner. Der kan dog desuden ydes lån til offentlige institutioner og koncessionerede virksomheder og i særlige tilfælde til private mod sikkerhedsstillelse, men lånene til kommunerne forudsættes stadig at ville dominere bankens virksomhed. Det er ikke fundet påkrævet at opretholde de øvrige i den tidligere lov omhandlede muligheder for lånenes anvendelse.

2. Ifølge den tidligere lovs § 1 var de lån, som banken optog, sikret ved bankens grundfond, som var ydet af staten, samt bankens reservefond og samtlige aktiver.

Denne sikkerhed i form at en af staten tilvejebragt grundfond havde vist sig at skabe visse vanskeligheder i forholdet til de udenlandske långivere, der synes at lægge vægt på, at der ydes statsgaranti for bankens lån.

Efter den nye lovs § 2 sikres de herefter af banken optagne lån ved bankens reservefond og øvrige aktiver, således som det også var tilfældet efter den tidligere lov, men ikke af nogen af staten ydet grundfond. I stedet bestemmer lovens § 2, stk. 2, som noget nyt, at der for fremtidige låns vedkommende til yderligere sikkerhed gives statsgaranti for betaling af renter og afdrag og andre løbende forpligtelser vedrørende de af banken optagne lån. Denne garanti er formentlig af mere formel end reel betydning for staten, og det, at garantien alene dækker de løbende forpligtelser, skulle udelukke, at der kan stilles krav om indfrielse af lånets hovedstol, hvis garantien skulle blive aktuel. Statskassens garantiforpligtelse limiteres yderligere ved, at det fastsættes, at restgælden på bankens samlede lån, optaget efter lovens ikrafttræden, ikke må overstige 300 mill. kr., hvilket anses at kunne dække lånebehovet i det første par år.

3. Der er i den nye lov skabt hjemmel for til hypotekbanken at overføre finansministeriets statsaktivforvaltning samt andre forvaltningsopgaver af finansiel karakter. Under hensyn hertil er bankens navn ændret til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning.

Forholdet var det, at banken allerede i en årrække med særlig hjemmel havde varetaget forvaltningsopgaver, som lå uden for den egentlige hypotekbankvirksomhed, f. eks. den administration af statens boligstøttelån, som med hjemmel i de forskellige love om lån og anden støtte til boligbyggeri var henlagt til hypotekbanken. De nærmere regler for bankens udførelse af denne administration var fastlagt i regulativer, som var udstedt af finansministeriet efter forhandling med boligministeriet. Denne ordning havde virket til fuld tilfredshed for alle parter — også for boligministeriet, som derved var blevet fritaget for opgaver, som ikke kunne siges at være af ministeriel karakter.

Det var ikke hensigten med loven at foretage nogen form for ændring i denne ordning. Tværtimod tilsigtede loven ud fra de erfaringer, der herved var indvundet, at tilvejebringe mulighed for at overføre flere tilsvarende opgaver til hypotekbanken og derved give de enkelte ministerier større muligheder for at koncentrere kræfterne om egentlige ministerielle opgaver som lovgivning, planlægning osv.

Finansministeriet havde gennem nogen tid arbejdet med planer om en sammensmeltning af den administration i forbindelse med statens udlån, som foregik i finansministeriets statsaktivforvaltning, med hypotekbankens administration af boligstøttelånene, idet der herved kunne opnås betydelige administrative fordele. Man arbejdede i denne forbindelse også med spørgsmålet om anvendelse af elektronisk databehandling i videst muligt omfang på hele dette område, som skulle være velegnet hertil.

Også i andre ministerier kan der være opgaver af lignende administrativ karakter, som disse ministerier vil finde med fordel kan administreres af det administrationsapparat, som er udbygget og nu yderligere udbygges i hypotekbanken, på de pågældende ministeriers vegne.

Det er tanken fremover i videst muligt omfang at søge denne administration finansieret ved debitorbidrag. Dette finder allerede sted, for så vidt angår byggestøttelån og lån til kommuner. For så vidt angår de områder, hvor der ikke er hjemmel hertil, det vil navnlig sige de tidligere af statsaktivforvaltningen administrerede udlån, vil det være naturligt at søge hjemmel indført i forbindelse med lovrevisioner. Indtil sådan hjemmel tilvejebringes, må staten som hidtil afholde udgifterne til administrationen, men det skal understreges, at overflytningen til hypotekbanken ikke vil forøge disse administrationsudgifter, som tværtimod ved en yderligere rationalisering skulle kunne reduceres.

4. En række teknisk betonede regler i forbindelse med lånoptagelsen m. v., der ikke kan anses for at være lovstof, er udgået af den nye lov, idet sådanne regler i stedet vil blive optaget i bankens vedtægter, der skal godkendes af finansministeren. Endvidere er der tilstræbt en ajourføring af lovtekstens udformning.

Der sker ikke ved loven nogen ændring af bankens hidtidige administrative opbygning med egen bestyrelse, der udpeges på samme måde som tidligere og med egen revision, der skal afgive en årlig revisionsberetning til folketinget.

Ved lovforslagets 1. behandling i folketinget blev det modtaget med velvilje af alle ordførerne, idet dog især Hauch (V) tog forbehold over for forslaget om til hypotekbanken at henlægge yderligere forvaltningsmæssige opgaver af finansiel karakter. Hauch udtrykte frygt for, at dette ville føre til administration ud fra ensidigt finanspolitiske synspunkter.

Lovforslaget henvistes til behandling i et udvalg, der indhentede en redegørelse fra finansministeren vedrørende den påtænkte overførsel til hypotekbanken af forvaltningsområder af finansiel karakter.

Redegørelsen er optrykt som bilag til udvalgets enstemmige betænkning. Med en enkelt ændring vedrørende lovens ikrafttrædelsesdato vedtoges lovforslaget derefter ved 3. behandling enstemmigt med 163 stemmer.