Ved loven stilles i overensstemmelse med reglerne i lov om opførelse af arbejderboliger på landet, jfr. lovbekendtgørelse nr. 223 af 25. maj 1960, de fornødne midler til rådighed for finansåret 1967-68 til gennemførelse af den i den nævnte lov omhandlede udlånsvirksomhed m. v.

Loven afviger i sin udformning på adskillige punkter fra den foregående udlånslov bl. a. som følge af, at en del bestemmelser af mere permanent karakter ved lov nr. 115 af 4. april om ændringer i lov om opførelse af arbejderboliger på landet er overflyttet til hovedloven. Udlånsloven er på denne måde indskrænket til kun at indeholde de for denne udlånsvirksomhed i det pågældende finansår fastsatte rådighedsbeløb og maksimumslånesatser samt de udlånsbestemmelser, der vedrører rente- og afdragsvilkårene.

Om lovens indhold skal i øvrigt anføres følgende:

Efter indstilling fra statens jordlovsudvalg er rådighedsbeløbet af jordfondens midler, hvoraf der kan disponeres til erhvervelse af byggegrunde, nedsat fra 75.000 kr. til 50.000 kr. (§ 1).

Da der som følge af den ovenfor omtalte lov om ændringer i lov om opførelse af arbejderboliger på landet efter den 1. april 1967 ikke længere kan oprettes boliger på jordrentevilkår, indeholder nærværende lov ikke noget beløb hertil. Rådighedsbeløbet af jordfondens midler er herved nedsat med 1,5 mill. kr. i forhold til det beløb, der var fastsat i den foregående udlånslov.

Af statskassens midler kan der disponeres over i alt 25 mill. kr., hvilket beløb er af samme størrelsesorden som i den tidligere udlånslov.

Efter indstilling af statens jordlovsudvalg er den almindelige lånesats til opførelse af bygninger, der i udlånsloven for 1966-67 var fastsat til 43.000 kr., forhøjet til 45.000 kr. (§ 3, stk. 1,1b) under hensyn til den skete stigning i byggeomkostningerne.

Lovens øvrige bestemmelser svarer i realiteten til bestemmelserne i den tidligere udlånslov.

Ved behandlingen i folketinget fik lovforslaget tilslutning fra de forskellige partiers ordførere undtagen Burgdorf (KF), der var af den opfattelse, at loven i dag er overflødiggjort, idet arbejderne på landet nu har lige så gode indtjeningsmuligheder som deres kolleger i byerne.

Lovforslaget henvistes til behandling i et udvalg, i hvis betænkning der af landbrugsministeren med tilslutning af et flertal (udvalget med undtagelse af det konservative folkepartis medlemmer af udvalget) stilledes et ændringsforslag, som var af redaktionel karakter. Flertallet indstillede lovforslaget til vedtagelse med denne ændring. Et mindretal (det konservative folkepartis medlemmer af udvalget) kunne ikke medvirke til lovforslagets gennemførelse.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med 131 stemmer mod 31 (KF).