Ved loven gennemføres en ændring af § 13 i lov nr. 127 af 25. maj 1956 om sygeplejersker. Bestemmelsen har nu fået følgende affattelse:

„§ 13. Det af indenrigsministeren den 1. oktober 1966 nedsatte uddannelsesnævn for sundhedsvæsenet er rådgivende for indenrigsministeriet og sundhedsstyrelsen i sager vedrørende sygeplejerskernes uddannelse, der forelægges nævnet til udtalelse. Nævnet skal virke for, at sygeplejerskernes uddannelse, såvel for så vidt angår den praktiske som den teoretiske del, kommer til at svare til de krav, der til enhver tid må stilles. Nævnet kan på eget initiativ optage til drøftelse spørgsmål, der vedrører sygeplejerskernes uddannelse, og er berettiget til overfor indenrigsministeriet og sundhedsstyrelsen at fremsætte ønsker og forslag vedrørende uddannelsen.

Stk. 2. De nærmere regler for nævnets virksomhed fastsættes af indenrigsministeren."

Om baggrunden for lovforslaget anførte indenrigsministeren ved fremsættelsen følgende:

„Ved lov nr. 127 af 25. maj 1956 om sygeplejersker oprettedes et sagkyndigt uddannelsesnævn, der skulle være rådgivende for sundhedsstyrelsen i spørgsmål vedrørende sygeplejerskeuddannelsen, og som i samarbejde med sundhedsstyrelsen skulle virke for, at uddannelsen kom til at svare til de krav, som til enhver tid måtte stilles.

Den 1. oktober 1966 er der imidlertid med finansudvalgets tilslutning oprettet et nyt centralt nævn, uddannelsesnævnet for sundhedsvæsenet, hvis opgave er at tilrettelægge, gennemføre og føre tilsyn med uddannelsen af en række personalegrupper med tilknytning til sygehus- og sundhedsvæsenet, herunder sygeplejersker og sygehjælpere.

Med det foreliggende lovforslag indfrier jeg det løfte, som jeg i sin tid afgav over for finansudvalget om at søge sygeplejerskeuddannelsesnævnet ophævet, således at uddannelsesnævnet for sundhedsvæsenet kan overtage de opgaver, som påhviler sygeplejeskeuddannelsesnævnet." Om uddannelsesnævnet anføres følgende i bemærkningerne til lovforslaget:

„I uddannelsesnævnet for sundhedsvæsenet, der har 12 medlemmer, er følgende repræsenteret: indenrigsministeriet, socialministeriet, undervisningsministeriet (direktoratet for erhvervsuddannelserne), sundhedsstyrelsen, direktoratet for statshospitalerne, Sygehusforeningen i Danmark, Københavns magistrat samt rigshospitalet. 7 af nævnets medlemmer er tillige medlemmer af sygeplejerskeuddannelsesnævnet; de 3 medlemmer af sygeplejerskeuddannelsesnævnet, der ikke er optaget i uddannelsesnævnet for sundhedsvæsenet, deltager i dettes møder, således at der siden 1. oktober 1966 ikke har været afholdt møde i sygeplejerskeuddannelsesnævnet.

Af praktiske grunde og af hensyn til presserende uddannelsesproblemer for de øvrige grupper af hospitalspersonale var det oprindeligt tanken, at ikke alene sygeplejerskeuddannelsesnævnet, men også hospitalslaborantnævnet skulle fortsætte deres virksomhed i nær kontakt med det ny nævn. Finansudvalget og lønningsrådet ønskede imidlertid såvel hospitalslaborantnævnet som sygeplejerskeuddannelsesnævnet ophævet som en forudsætning for tilslutning til oprettelse af uddannelsesnævnet for sundhedsvæsenet. Hospitalslaborantnævnet er ophævet pr. 1. oktober 1966, og sygeplejerskeuddannelsesnævnet foreslås herved ophævet.

Dette medfører imidlertid en meget betydelig forøgelse af arbejdet i nævnet og navnlig i nævnets sekretariat, hvis normering blev fastlagt, inden hospitalslaboranterne og sygeplejerskerne samt sygehjælperne blev inddraget under nævnets virksomhed. For så vidt angår gruppen af sygeplejersker og sygehjælpere skal bemærkes, at der for tiden findes ca. 19.000 uddannede og fungerende sygeplejersker samt ca. 4.000 under uddannelse. Af sygehjælpere findes ca. 6.000 færdiguddannede og fungerende samt 1.000 under uddannelse. Man må forudse, at gruppen af elever under uddannelse med tiden vil blive væsentligt større, da sundhedsstyrelsen har anslået, at der er et udækket behov på ca. 1.500 sygeplejersker og 1.200 sygehjælpere.

Det kan tilføjes, at uddannelsesnævnet for sundhedsvæsenet allerede har nedsat en række faglige arbejdsgrupper, men at man har måttet udskyde nedsættelsen af påkrævede yderligere grupper af hensyn til sekretariatets begrænsede kapacitet. Ligeledes har det været nødvendigt at udskyde behandlingen af forskellige vigtige problemer vedrørende de under nævnets område hørende personalegrupper.

Det er derfor tanken at udvide sekretariatets stab med 1 akademiker og 1 kontorassistent, således at nævnets sekretariat herefter består af 3 akademikere og 4 kontorassistenter (merudgift ca. 52.000 kr. årligt), at øge antallet af medlemmer i nævnet med I til 13, idet sygehusforeningen i Danmark har anmodet om yderligere I repræsentant (merudgift ca. 5.000 kr. årligt) og at bevare honoraret for den ene af sekretærerne for sygeplejerskeuddannelsesnævnet (forstanderinde i sundhedsstyrelsen) for at sikre kontinuiteten og sagkundskaben i arbejdet (merudgift ca. 9.600 kr.)."

Det fremgår dog af bemærkningerne til lovforslaget, at den reelle merudgift ved forslagets gennemførelse alene vil andrage 2.000 kr. årligt, idet besparelsen ved ophævelse af sygeplejerskeuddannelsesnævnet vil udgøre i alt 64.000 kr. årligt.

Lovforslaget blev mødt med tilslutning fra samtlige partiers ordførere, men der blev fra flere sider fremsat ønske om i et udvalg at se nærmere på uddannelsesnævnets sammensætning, herunder specielt Dansk Sygeplejeråds stilling til nævnet.

I betænkningen fra det udvalg, der behandlede sagen, udtales bl. a.:

„Under udvalgets forhandlinger har indenrigsministeren over for udvalget fremhævet det samarbejde, der allerede finder sted mellem uddannelsesnævnet for sundhedsvæsenet og Dansk Sygeplejeråd samt andre faglige organisationer.

Ministeren er enig med udvalget i, at der ved nedsættelse af arbejdsgrupper til udarbejdelse af uddannelsesforslag bør ske henvendelse til Dansk Sygeplejeråd eller andre faglige organisationer inden for sundhedsvæsenet om, hvorvidt man har bemærkninger at gøre til arbejdsgruppens sammensætning og kommissorium, og at organisationerne, såfremt det skønnes hensigtsmæssigt, opfordres til at udpege et medlem af gruppen.

Indenrigsministeren har stillet nedenstående ændringsforslag, hvorefter lovens ikrafttrædelsesdato ændres fra 1. april til 1. juli 1967.

Udvalget indstiller herefter lovforslaget til vedtagelse med den af indenrigsministeren foreslåede ændring."

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt med den af ministeren foreslåede ændring om lovens ikrafttrædelsestidspunkt.