Ved loven forhøjes folkepensionsbidraget med 1/2 pct. til 3 pct. af skalaindkomsten.

Endvidere hæves bundgrænsen for betaling af folkepensionsbidrag til henholdsvis 13.000 kr. og 6.600 kr.

Hensigten med forslaget om en forhøjelse af folkepensionsbidraget var ifølge socialministerens fremsættelse at skaffe dækning for en større del af merudgifterne til den fulde, ikke-indtægtsregulerede folkepension for personer over 67 år, som indførtes ved lov nr. 195 af 4. juni 1964. Lovens virkninger indtræder etapevis over 5 år fra den 1. april 1965, således at indtægtsreguleringen af grundbeløbet ophører helt pr. 31. marts 1970. Ved loven indførtes endvidere pensionstillægget og en del andre forbedringer for pensionisterne.

Provenuet af folkepensionsbidraget anslås i finansåret 1967-68 til 826 mill. kr., hvoraf 300-350 mill. kr. skyldes tidligere forhøjelser af bidraget i 1963 og 1965.

Merudgifterne ved folkepensionens udbygning, der for finansåret 1966-67 anslås til ca. 380 mill. kr., forventes i finansårene 1967-68 og 1968-69 at ville stige til henholdsvis ca. 480 mill. kr. og ca. 520 mill. kr. Statens andel heraf anslås for finansåret 1966-67 til ca. 315 mill. kr., for finansåret 1967-68 til ca. 394 mill. kr. og for finansåret 1968-69 til ca. 426 mill. kr. Fra og med finansåret 1967-68 vil der således ikke gennem de allerede foretagne forhøjelser af pensionsbidraget være dækning for merudgifterne ved udbygningen af folkepensionen.

Loven vil betyde en merindtægt af folkepensionsbidraget på 120 mill. kr. i finansåret 1967-68 og ca. 150 mill. kr. i det følgende finansår.

Ved lovforslagets 1. behandling fik det en velvillig modtagelse af ordførerne for socialdemokratiet, venstre, det konservative folkeparti, det radikale venstre og liberalt centrum, hvorimod ordføreren for socialistisk jolkeparti gav udtryk for, at folkepensionsbidraget burde afskaffes og dækning for folkepensionsudgifterne skaffes ved en ny skattelovgivning.

Ved den af udvalget afgivne betænkning blev lovforslaget indstillet til vedtagelse uforandret, men udvalget anførte følgende:

„Udvalget ønsker imidlertid at præcisere, at der ikke hermed af nogen af udvalgets medlemmer er taget stilling til spørgsmålet om, på hvilken måde finansieringen af statens udgifter til folkepension fremtidig skal finde sted. Der er i udvalget enighed om, at dette spørgsmål må løses i forbindelse med de kommende overvejelser om en skattereform og drøftelserne om en reform af sociallovgivningen."

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget enstemmigt.