Luk

Luk
Luk

Luk

L 22 Lov om ændring af lov om folkepension.

(Om ophævelse af fradragsretten for folkepensionsbidrag).

Af: Socialminister Kaj Bundvad (S)
Samling: 1967-68 (1. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. 480 af 20-12-1967
Ved loven er folkepensionslovens § 34, stk. 5, hvori det hed: "Bidraget kan bringes til fradrag ved opgørelsen af yderens skattepligtige indkomst", ophævet med virkning fra og med skatteåret 1968-69.

Lovforslaget, der blev behandlet sammen med forslag til lov om udskrivning af indkomst- og formueskatten til staten for skatteåret 1968- 69, og som under 1. behandlingen ikke gav anledning til særlige bemærkninger, indeholdt herudover forslag til ændring af folkepensionslovens § 34, stk. 3, om folkepensionsbidragets beregning.

I den af udvalget afgivne betænkning stillede socialministeren et ændringsforslag, tiltrådt af udvalget, hvorefter lovforslaget deltes i et lovforslag vedrørende ophævelse af § 34, stk. 5, hvilket lovforslag udvalget indstillede til vedtagelse uændret, og et lovforslag vedrørende ændring af § 34, stk. 3, hvorom udvalget indstillede, at 2. behandling standsedes, således at lovforslaget blev vist tilbage til udvalget til fortsat behandling. Delingen fandt sted på grund af tidnød.

For så vidt angår det sidstnævnte lovforslag, henvises til det på side 455 anførte.

Nærværende lovforslag, der var en følge af skattefradragsreglens bortfald fra, og med skatteåret 1968-69, gav ikke anledning til særlige bemærkninger ved 1. eller 2. behandling. Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget enstemmigt.
Partiernes ordførere
Peter Nielsen (S), Henry Christensen (V), Erik Ninn-Hansen (KF), Poul Kampp (SF), Aksel Larsen (SF), Hilmar Baunsgaard (RV) og Niels Westerby (LC)