Ved lovforslaget foresloges en række ændringer af lov om særlig indkomstskat m. v., jfr. lovbekendtgørelse nr. 122 af 6. april 1967.

1. Der foresloges en skærpelse af beskatningen af visse fortjenester ved afståelse af fast ejendom. Der er tale om de fortjenester, som i forvejen er skattepligtige som særlig indkomst. De gældende fritagelsesregler for fortjenester på en- og tofamilieshuse samt ejerlejligheder berøres ikke af forslaget. Det særlige konjunkturtillæg på 6 pct. pr. år til anskaffelsessummen for fast ejendom samt det skattefri fradrag på 10 pct. af den regulerede anskaffelsessum, dog mindst 10.000 kr. og højst 40.000 kr., foreslås heller ikke ændret. Derimod foreslås det nugældende tillæg til anskaffelsessummen på 40 pct. ændret. Dette tillæg fører til, at selv meget betydelige fortjenester på afståelse af fast ejendom går fuldstændig fri for beskatning. Tillægget foreslås derfor nedsat fra 40 pct. til 20 pct. af anskaffelsessummen.

Forslaget indeholder endvidere regler om beskatning med særlig indkomstskat dels af dusører og belønninger for fortjenstfulde handlinger, dels af hædersgaver, der ydes af offentlige midler og legater i form af engangsydelser.

Efter de gældende regler beskattes engangsydelser som dusører og belønninger for fortjenstfulde handlinger fuldt ud som skattepligtig almindelig indkomst. Det er imidlertid fundet rimeligt, at dusører og belønninger, der f. eks. ydes for indsats for at redde menneskeliv eller for medvirken ved opklaring af forbrydelser, skal kunne beskattes som særlig indkomst, når udførelsen af den pågældende handling ligger uden for modtagerens erhverv. Efter lovforslagets § 1, nr. 4, skal finansministeren derfor kunne tillade, at sådanne dusører beskattes efter reglerne om særlig indkomstskat.

Hædersgaver, der er ydet én gang for alle af offentlige midler, legater osv., og som udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester, er derimod fuldstændigt skattefri efter den gældende ligningslovs § 7, litra a. Efter lovforslagets § 1, nr. 1, skal sådanne hædersgaver fremtidig ligeledes beskattes efter reglerne om særlig indkomstskat. Antallet af ydelser af denne art har været stigende i de senere år, og mange nyindstiftede hæderspriser har en anden karakter end de hædersgaver, man hidtil har kendt.

Ved de foreslåede ændringer i beskatningen ligestilles herefter dusører og belønninger for fortjenstfulde handlinger med hædersgaver og legater.

Endelig foreslås det, at nogle af lovens dispensationsbeføjelser skal kunne overføres fra finansministeren til en anden myndighed.

Ved lovforslagets 1. behandling anbefaledes det af Peter Nielsen (S) og Ømann (SF). Ømann fandt det dog urimeligt, at parcelhuse i almindelighed var undtaget fra avancebeskatningen, uanset hvor stor og hvor urimelig avance der var opnået. Hauch (V) kunne ikke tiltræde forslaget om skærpelse af beskatningen ved salg af fast ejendom. Forslaget måtte ses i sammenhæng med den nye jordlovgivning, som regeringen havde bebudet. For venstre drejede det sig om at få større udbud af grunde og derigennem faldende priser. Hertil kunne den af venstre foreslåede frigørelsesafgift tjene, men ikke regeringens lovforslag. De stadige ændringer af loven om særlig indkomstskat skabte utryghed om regeringens hensigter. Også Ninn-Hansen (KF) så på lovforslaget i sammenhæng med jordlovgivningen, og han henstillede, at regeringen lod lovforslaget komme til drøftelse sammen med resten af jordlovskomplekset. I øvrigt kunne han ikke tiltræde den foreslåede skærpelse, der kunne bevirke, at der kom mindre udbud af jord. Han vendte sig også imod, at der var tillagt skærpelsen tilbagevirkende kraft, idet den skulle kunne anvendes på handler, der fandt sted fra dagen for lovforslagets fremsættelse. A. C. Normann (RV) udtalte som sin principielle indstilling, at betydelige arbejdsfri indtægter skulle beskattes, men tiden var næppe inde til at forøge erhvervslivets vanskeligheder, for det var jo navnlig erhvervsejendomme, der ville blive ramt af den foreslåede skærpelse. Også hans parti fandt det urimeligt at behandle lovforslaget uden sammenhæng med jordlovgivningen i øvrigt. En kapitalvindingsskat på jord var isoleret set uden nogen indflydelse på jordsituationen. Niels Westerby (LC) fandt, at lovforslaget var uden jordpolitisk betydning. Det måtte betragtes som en ren skattepolitisk foreteelse og ses i sammenhæng med indkomstbeskatningen. Under denne synsvinkel forekom det ham ikke rimeligt, at gevinster ved salg af fast ejendom beskattedes så lempeligt. Man burde overveje at gå længere end det lovforslag, der var til forhandling. Skatteprocenten kunne strammes og tillægget på 40 pct. helt bortfalde. Derimod måtte konjunkturtillægget nok forøges.

Efter 1. behandling henvistes lovforslaget til behandling i et udvalg. Udvalget afgav betænkning den 13. december, og der var i betænkningen af finansministeren stillet et ændringsforslag, der var tiltrådt af udvalget. Ændringsforslaget gik ud på at udskyde tidspunktet for ikrafttrædelsen af skærpelsen af beskatningen af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom fra dagen for lovforslagets fremsættelse til den 1. januar 1968.

Herefter indstillede et flertal (S og SF) lovforslaget til vedtagelse med den foreslåede ændring. Et mindretal (V og KF) udtalte, at det ikke kunne medvirke til lovforslagets gennemførelse. Det radikale medlem af udvalget var på grund af sygdom ikke til stede ved betænkningens afgivelse.

Lovforslaget nåede ikke at komme til 2. behandling, inden der blev udskrevet valg til folketinget.