Lovforslaget havde til formål at tilpasse de særlige beskatningsregler for folkepensionister, invalidepensionister m. fl. til de stigninger i pensionerne, der havde fundet sted fra 1966 til 1967.

Af lovforslagets bemærkninger anføres:

„De gældende beskatningsregler findes i lov nr. 14 af 1. februar 1967 om nedslag i skatteansættelsen for folkepensionister m. fl. Herefter gives der ved skatteansættelsen et særligt nedslag i indkomsten, hvis den skattepligtige opfylder aldersbetingelsen for at få folkepension, eller hvis han oppebærer eller er tillagt ret til folkepension, til enkepension, til invalidepension, eller til invaliditetsydelse med bistands- eller plejetillæg. Der gives endvidere nedslag, når den skattepligtige er sambeskattet med hustruen, og det alene er denne, der opfylder de nævnte betingelser.

Disse nedslag i indkomsten nedsætter såvel indkomstskatten til staten og folkepensionsbidraget som kommuneskatten og de kirkelige afgifter.

Nedslagsbeløbene fastsættes efter to forskellige regler. Efter den ene regel gives der indtægtsbestemte nedslag. Hvis den skattepligtige indkomst efter skattefradrag er 16.000 kr. eller derover, gives der intet nedslag. Er indkomsten under 16.000 kr., udgør nedslagsbeløbet som hovedregel 6.000 kr.; men det kan dog aldrig overstige forskellen mellem 16.000 kr. og den skattepligtige indkomst efter skattefradrag. Disse indtægtsbestemte nedslag anvendes, når det drejer sig om personer, der opfylder aldersbetingelserne for at få folkepension, eller som modtager eller er kendt berettiget til folkepension, enkepension eller invalidepension efter de gamle regler (d. v. s. invalidepension med invaliditetstillæg).

Den anden nedslagsregel omfatter personer, der får eller erkendt berettiget til invalidepension efter de ny regler (d. v. s. med invaliditetsbeløb) eller til invaliditetsydelse med bistands- og plejetillæg. Disse personer får et fast nedslag på 2.500 kr. uanset størrelsen af den skattepligtige indkomst."

De ændringer, der stilledes forslag om, gik ud på, at det indtægtsbestemte nedslag hævedes til 7.000 kr. Nedslaget skulle efter forslaget ikke kunne overstige forskellen mellem en maksimalindkomst på 18.000 ler. og den skattepligtige indkomst uden skattefradrag. Det betyder, at nedslaget skulle aftrappes, når den skattepligtige indkomst kom op over 11.000 kr., og at det helt bortfaldt, når den skattepligtige indkomst var 18.000 kr. og derover.

Samtidig foresloges det faste nedslag til invalidepensionister m. fl. forhøjet fra de nævnte 2.500 kr. til 3.000 ler.

Den foreslåede forhøjelse af nedslagsbeløbene ville medføre et provenutab, der for hele skatteåret 1968-69 skønnedes at ville andrage omkring 28 mill. kr. for statsindkomstskatten og omkring 5 mill. kr. for folkepensionsbidraget, dersom udskrivning for hele skatteåret skete efter de af regeringen foreslåede regler.

Lovforslaget nåede ikke at komme til 1. behandling i folketinget, inden der blev udskrevet valg.