Musikkonservatorierne i Esbjerg, Odense og Ålborg havde hidtil modtaget tilskud fra staten i henhold til lov nr. 55 af 4. marts 1964 om statsstøtte til musikkonservatorier. Den gældende konservatoriestøttelov var af principielle grunde udformet som en rammelov. Man havde ved fremsættelsen af forslaget til denne lov ganske vist i første række tænkt på en sikring af driften af de på dette tidspunkt eksisterende tre private musikkonservatorier, nemlig Vestjysk Musikkonservatorium i Esbjerg, Det fynske Musikkonservatorium i Odense og Nordjysk Musikkonservatorium i Ålborg, men det var ikke udelukket, at der ville kunne vise sig behov for og grundlag for godkendelse af andre konservatorier. For at folketinget således kunne få lejlighed til at konstatere behovet for musikkonservatorier efter et passende tidsrum, indføjede man under det nævnte lovforslags behandling i folketinget en bestemmelse om, at loven skulle revideres senest tre år efter dens vedtagelse.

Da der ikke havde vist sig behov for nye konservatorier, var nærværende forslag til en ny konservatoriestøttelov konkretiseret som en lov om støtte til de tre eksisterende private konservatorier. Lovforslaget var i princippet uforandret fra den gældende lov. Den gældende støtteordning, hvorefter staten afholder 34 af de enkelte konservatoriers driftsudgifter, medens vedkommende kommune afholder den resterende 1/4, opretholdtes. Ud over de 3 nævnte konservatorier findes der 2 statskonservatorier, et i København og et i Århus. Lovforslaget indeholdt en bestemmelse om revision i folketingsåret 1970-71.

Ved 1. behandling fik lovforslaget støtte fra alle sider og blev henvist til et udvalg, der ikke nåede at afgive betænkning, før der blev udskrevet folketingsvalg. Lovforslaget blev genfremsat og vedtaget i 2. samling (se side 318).