Forslaget havde følgende ordlyd:

„Folketinget opfordrer regeringen til

1) at give udtryk for, at den danske regering anser Polens nuværende vestgrænse (Oder-Neisse grænsen) for endelig, og at den vil anse det for et vigtigt bidrag til europæisk afspænding, såfremt Forbundsrepublikken Tyskland anerkender denne grænse som den endelige og varige mellem Polen og de tyske stater,

2) at tage skridt til at normalisere forholdet mellem Danmark og Den tyske demokratiske Republik (DDR) ved at træffe foranstaltninger til optagelse af konsulære forbindelser mellem de to stater og afslutning af handelstraktater mellem dem på statslig basis."

Ordføreren for forslagsstillerne, (Gert Petersen (SF)), bemærkede i sin fremsættelse, at forslaget havde til formål at sikre, at Danmark ydede et væsentligt bidrag til afspændingen og konsolideringen af freden i Europa. De væsentligste politisk-territoriale problemer, der involverede både vest og øst i Europa, berørte alle på den ene eller anden måde det tyske territorium.

Danmark måtte yde aktive bidrag til løsningen af det tyske spørgsmål. Dette gjaldt først og fremmest Oder-Neisse grænsen. Noget tydede på, at den vesttyske regering selv var på gled mod en anerkendelse af denne grænse. Det ville være en håndsrækning til de folk i vesttyske regeringskredse, der ønskede en fornyelse af Vesttysklands politik, at en nabostat klart og åbent fremlagde sin mening om spørgsmålet.

I spørgsmålet om Tysklands deling havde vesttysk politik hidtil været præget af virkelighedsflugt. Det var nødvendigt, at Danmark tog skridt, som kunne bidrage til en øget virkelighedserkendelse i den tyske opinion. Efter hans opfattelse opfyldte DDR i og for sig de krav, der stilles til anerkendelse af en stat som suveræn. På baggrund af de vanskeligheder, bl. a. af traktatmæssig karakter, som en egentlig anerkendelse ville støde på, havde man nøjedes med at stille forslag som anført, der indebar skridt i retning af en normalisering af forholdet mellem Danmark og DDR.

Ved 1. behandling udtalte udenrigsministeren: ,,Det foreliggende forslag mener regeringen ikke bør gennemføres. Regeringens opfattelse går som allerede meddelt ud på følgende:

Spørgsmålet om Oder-Neisse linjen er ikke et dansk problem. Det må finde sin løsning i forhandlinger om en kommende europæisk sikkerhedsordning. Regeringen finder, at forhandlinger om en europæisk sikkerhedsordning må tage deres udgangspunkt i de faktisk bestående grænser.

Spørgsmålet om Østtysklands status er en del af det mere omfattende Tysklandsspørgsmål. Også dette må finde sin løsning som led i en europæisk sikkerhedsordning. En sådan sikkerhedsordning må omfatte en løsning af Tysklandsspørgsmålet på grundlag af det tyske folks ønske om selvbestemmelse og genforening. Det gælder således om begge de af forslaget omfattede spørgsmål, at de må finde deres løsning som led i den endelige ordning af de af krigen efterladte politiske problemer i Europa, som en dag må komme.

En for alle parter og for Europa tilfredsstillende løsning af det centrale politiske spørgsmål i Europa, Tysklandsspørgsmålet, forudsætter en udvikling i det tyske folk selv. Vi tror, at en sådan udvikling er i gang, og at det vil gøre mere skade end gavn at forsøge ad den her anviste vej at øve indflydelse på det udefra.

Jeg skal tilføje, at det er velkendt, at regeringen er forpligtet af NATO-aftalerne fra 1954.

Regeringen kan, som jeg nævnte til indledning, ikke tiltræde forslaget. I en eventuelt kommende udvalgsbehandling kan der imidlertid, om det ønskes, blive lejlighed til en mere detaljeret drøftelse af tingene."

Udenrigsministerens synspunkter fik tilslutning fra Per Hækkerup (S), som med tilfredshed konstaterede, at regeringen fortsatte den linje i udenrigspolitikken, som den tidligere regering havde fastlagt. Også Poul Schlüter (KF), Per Federspiel (V) og Niels Helveg Petersen (RV) kunne tilslutte sig regeringens grundsynspunkter i disse spørgsmål. Alle de nævnte ordførere fandt det urigtigt at gribe ind i den udvikling, der var i gang, og at udtage de af forslaget omfattede spørgsmål fra en samlet løsning af de europæiske problemer. De måtte derfor afvise forslaget, men fandt spørgsmålene så betydningsfulde, at de burde drøftes nærmere i et udvalg.

Kai Moltke (VS) foreslog forslaget udbygget på en række punkter.

Uden for ordførernes kreds havde Frode Jakobsen (S) ordet. Han fandt forslaget meget moderat, idet det erkendte de praktiske vanskeligheder og kun tilsigtede en delvis, faktisk og praktisk anerkendelse af, at DDR eksisterede. Der var grund til at se nærmere på forslaget med velvilje og alvor.

Det udvalg, hvortil forslaget henvistes, afgav ikke betænkning.