Det fremsatte lovforslag var en genfremsættelse af et ligeledes af socialistisk folkeparti fremsat lovforslag i folketingsåret 1966-67,2. samling. (Se folketingsårbogen 1966-67, side 531). Forslaget går ind for fri abort i den tidligste del af svangerskabet.

Under 1. behandlingen redegjorde justitsministeren for arbejdet i det af justitsministeren nedsatte sagkyndige udvalg. Udvalget havde samlet et betydeligt materiale om forholdene her i landet og i udlandet til belysning af de spørgsmål, der udgjorde udvalgets kommissorium. I samarbejde med det tilsvarende svenske udvalg havde der således været foretaget studierejser i 4 østeuropæiske lande. Ministeren oplyste, at svangerskabsudvalget havde anmodet Dansk psykiatrisk Selskab om at være behjælpelig med at få oplyst de psykiske problemer i forbindelse med svangerskabsafbrydelse. På tilsvarende måde havde udvalget bedt Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi om bistand ved oplysningen af de helbredsmæssige risici, der er forbundet ned svangerskabsafbrydelse, og ved vurderingen af de i praksis anvendte operationsmetoders egnethed. Man var i justitsministeriet indstillet på til sin tid, når arbejdet i justitsministeriets svangerskabsudvalg var ført så langt frem, at spørgsmålet om udformningen af de supplerende straffebestemmelser hensigtsmæssigt kunne behandles, da at tage spørgsmålet om lovens straffebestemmelse op i samarbejde med straffelovrådet. Ministeren kunne anbefale, at lovforslaget og dermed hele problemkredsen blev undergivet fortsat behandling i tinget.

Ordføreren for forslagsstillerne, Morten Lange (SF), havde ikke i det materiale, der var kommet frem, set noget, som havde gjort, at han havde ændret sit hovedsyn, nemlig at spørgsmålet om indikation var noget, man måtte overlade til den besvangrede kvinde. Lis Groes (S) anførte, at hun ikke havde taget endelig stilling i sagen, men at jo mere hun arbejdede med disse problemer, jo vanskeligere havde hun fundet det at tage selvbestemmelsesretten fra kvinderne. I hendes parti havde man ikke taget nogen fast stilling. Et særligt udvalg, der havde beskæftiget sig med sagen, havde peget på aldersbetingelserne og på den sociale skævhed under den nugældende lov. Gerda Møller (KF) lagde vægten på udvidelse af mulighederne for uddannelse af den enlige mor, øget økonomisk hjælp til hende og på udbredelse af brugen af præventive midler. Eva Ree (V) lagde ligeledes vægt på bedre oplysning om præventive midler, obligatorisk seksualundervisning i skolerne og mødrehjælpens økonomi. Else-Merete Boss (RV) fandt ikke, at de sociale foranstaltninger hurtigt ville få de illegale aborters antal nedsat væsentligt. Hun bad justitsministeren henstille til abortudvalget at gøre sig hurtigt færdig, helst inden en bestemt frist. Hun fandt det fremsatte forslag om at begrænse den frie adgang til abort til de første 12 uger af svangerskabet det hidtil bedste forslag. I hendes gruppe var der forskellige opfattelser af dette lovforslag. Kjær Rasmussen (VS) fandt ikke, at fri abort for dem over eller under en vis aldersgrænse ville være tilstrækkeligt. Der ville da fortsat være et meget stort antal illegale aborter.

Efter 1. behandling blev forslaget henvist til et udvalg, som afgav beretning om sit arbejde.