Ved loven er med ikrafttræden den 1. juli 1968 den særlige beføjelse, der ved lovens §§ 7 og 11 var tillagt de offentlige arbejdsanvisningskontorer til at hen vise langvarigt arbejdsløse til de arbejdstekniske ungdomsskoler, med den virkning, at der til den, der ikke fulgte henvisningen eller forlod foranstaltningen i utide, ikke måtte ydes arbejdsløshedsunderstøttelse for hen- visningsperioden, ophævet.

Endvidere er lovens revision udskudt til folketingsåret 1970-71.

Af arbejdsministerens fremsættelsestale samt af bemærkningerne til lovforslaget fremgår bl. a. følgende:

Loven om beskæftigelse og uddannelse af unge er en videreførelse af tidligere love om ungdomsarbejdsløsheden, som var i kraft i årene 1933-1960, og som navnlig havde til formål at imødekomme behovet for beskæftigelse og arbejdsmæssig optræning af unge arbejdsløse. Ungdomsloven af 1960 adskiller sig fra de tidligere ungdomsarbejdsløshedslove ved i højere grad at lægge vægten på at give de unge en erhvervsmæssig undervisning af praktisk og teoretisk indhold. Ungdomsloven supplerer derved loven om erhvervsmæssig uddannelse af ikke-faglærte arbejdere, som har karakter af en almindelig uddannelseslov for den voksne arbejdskraft, der har praktisk erfaring fra arbejdspladserne, og som gennem kortvarige kurser ønsker at dygtiggøre sig yderligere inden for bestemte arbejdsområder. Ved ungdomsloven er det hensigten at yde en særlig støtte til erhvervsmæssig stabilisering af unge 18-24-årige med utilstrækkelig skolemæssig og uddannelsesmæssig baggrund eller sociale og personlige vanskeligheder.

I tiden siden 1964-65 har loven dannet grundlag for videreførelse af statens 3 arbejdstekniske ungdomsskoler med en samlet kapacitet på ca. 200 pladser.

Det i henhold til lovens § 2 nedsatte ungdomsudvalg har afgivet indstilling om lovens revision. I indstillingen har udvalgets flertal udtalt, at det er af betydning at bibeholde — i hvert fald endnu nogle år — de muligheder for den nævnte erhvervsmæssige indføringsundervisning og den sociale og erhvervsmæssige stabilisering, som loven frembyder. Flertallet har stillet en række konkrete forslag til administrativt at gennemføre en mere tidssvarende udformning af ungdomsforanstaltningerne og har anbefalet, at disse under udvalgets medvirken prøves under forsøgsmæssige former. Flertallet har derfor indstillet, at ungdomsloven forlænges i yderligere 3 år, men at lovens regler om tvangshenvisning ophæves.

Et mindretal har kunnet tiltræde behovet for disse foranstaltninger, men har ikke fundet tilstrækkelig grund til at opretholde loven og ungdomsudvalget, idet hjemmel til ungdomsforanstaltninger kunne tilvejebringes i et særligt kapitel i uddannelsesloven for ikke-faglærte arbejdere.

Arbejdsministeren erklærede sig i fremsættelsestalen enig med udvalgets flertal.

Lovforslaget blev fremsat og behandlet sammen med forslag til lov om ændring af lov om erhvervsmæssig uddannelse af ikke-faglærte arbejdere og forslag til lov om ændring af lov om arbejdsanvisning og arbejdsløshedsforsikring m. v. (om ophævelse af bestemmelserne om bortfald af unge arbejdsløses understøttelsesret i visse tilfælde).

Lovforslaget fik ved 1. behandling tilslutning fra alle ordførere.

I den af udvalget afgivne betænkning stillede arbejdsministeren et ændringsforslag, hvorved loven fik den ovenfor anførte ikrafttrædelsesdato.

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget enstemmigt; 1 medlem tilkendegav, at han hverken stemte for eller imod.