Loven har følgende ordlyd:

„I lov nr. 259 af 9. juni 1967 om udlån til yngre landmænd indsættes efter § 7:

„§ 7 a. Landbrugsministeren kan endvidere yde tilskud til landmænd, der

1) første gang har overtaget en landbrugsejendom i tiden fra 1. januar 1961 til 31. marts 1968,

2) var under 40 år ved denne ejendoms overtagelse,

3) stadig ejer og driver en landbrugsejendom og har landbrug som hovederhverv

og

4) ikke opnår tilskud efter § 7.

Stk. 2. Ansøgning om tilskud skal indgives inden 1. januar 1969.

§ 7 b. Tilskud efter § 7 a beregnes i forhold til den skattemæssige værdi ved ansøgerens formueansættelse for skatteåret 1968-69 af hans nuværende landbrugsejendom med besætning, bortset fra pelsdyr. Er ejendommen erhvervet efter det tidspunkt, der danner grundlag for nævnte formueansættelse, beregnes tilskuddet i forhold til den for ejendommen på overtagelsestidspunktet ansatte ejendomsværdi med tillæg af værdien af besætningen — bortset fra pelsdyr — på samme tidspunkt, ansat efter de ved skatteligningen for skatteåret 1968-69 fastsatte normalpriser. Tilskuddet kan dog højst beregnes i forhold til 600.000 kr. Ejendommens grundværdi kan ved beregningen af tilskuddet kun medregnes i det omfang, den efter § 6 i lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme kan være genstand for beskatning med nedsat grundskyldpromille.

Stk. 2. Tilskuddet udgør for landmænd, der første gang har overtaget en landbrugsejendom,

i kalenderåret
1961 ..... 0,50 pct.
1962 ..... 0,75 pct
1963 eller 1964 ..... 1,00 pct.
1965 ..... 1,25 pct.
1966, 1967 eller i 1. kvartal af 1968 ..... 1,50 pct.
af den efter stk. 1 beregnede værdi.""

Om baggrunden for lovforslaget anførte landbrugsministeren ved fremsættelsen, at der ved forhandlingerne mellem regeringen og landbruget om forbedring af landbrugserhvervets likviditet var opnået enighed om, at der er behov for yderligere støtte til yngre landmænd, idet landmænd, der har nyetableret sig gennem de senere år, har været særlig ramt af vanskeligheder på grund af det høje renteniveau og de høje ejendomspriser med lavere indtægter særlig ved husdyrholdet.

Ministeren oplyste, at det er tanken, at der kun skal være tale om en engangsforanstaltning, og at provenukravet kan anslås til mellem 20 og 25 mill. kr.

Ved 1. behandling kunne Chr. Thomsen (S) tiltræde princippet om at yde en speciel hjælp til yngre landmænd, men han fandt det naturligt at afvente regeringens øvrige beslutninger vedrørende landbrugets likviditetsproblemer, inden man fra socialdemokratisk side kunne tage endelig stilling til lovforslaget.

Niels Ravn (KF) kunne under hensyn til landbrugets store likviditetsvanskeligheder anbefale lovforslaget, ikke mindst fordi det måtte betragtes som en støtte til generationsskiftet. Han udtalte håbet om, at regeringen inden udløbet af de store, generelle landbrugsstøttelove til næste år nøje ville undersøge, om sigtet i støtteordningerne er i overensstemmelse med de nutidige forhold både inden for og uden for landets grænser.

Anders Andersen kunne på venstres vegne tilsige lovforslaget en velvillig behandling. Det ville være nyttigt, hvis man fra samfundets side i højere grad ville acceptere og respektere den indsats, der af mange af de unge udfoldes i bestræbelserne for at klare landbrugets økonomiske vanskeligheder. Han var enig i, at det var nødvendigt at overveje, om den hidtil førte landbrugspolitik fortsat er rigtig. Han fremhævede landbrugets store produktivitet og den betydning, erhvervet har både beskæftigelsesmæssigt og valutamæssigt. Det var i øvrigt hans opfattelse, at strukturudviklingen inden for landbruget nok går hurtigere, end det både af samfundsmæssige og rent menneskelige grunde er ret og rimeligt.

Svend Haugaard (RV) kunne ligeledes støtte lovforslaget, selv om han principielt måtte foretrække långivning fremfor tilskud. Han rejste spørgsmålet om videregående muligheder med henblik på nyetableredes finansieringsforhold og mulighederne for en gældssanering for de allerede etableredes vedkommende.

Morten Lange (SF) udtalte en vis velvilje over for, at der ydes støtte til yngre landmænd, men han mente, at uddannelseskravet måtte være noget centralt i dansk landbrugslovgivning. Han var derfor ikke begejstret for det foreliggende lovforslag, i hvilken forbindelse han også efterlyste regeringens samlede politik over for landbruget, inden han på sit partis vegne kunne tage endelig stilling til forslaget.

Kjær Rasmussen (VS) ville gerne være med til at yde støtte til en uddannelsespolitik, men han kunne ikke anbefale det foreliggende lovforslag, som han mente ville kunne komme til at virke fuldkommen tilfældigt, og som var udtryk for en maskeret statsstøtte.

I sit svar til ordførerne udtalte landbrugsministeren bl. a., at han var enig i, at man fremover måtte lægge vægt på at bevare uddannelseskriteriet, som også fastholdes i hovedloven. Det var ministerens håb, at spørgsmålet om en løsning af landbrugets indkomst- og likviditetsproblemer snart måtte blive klaret, men han så nødigt, at det foreliggende lovforslag skulle blive forsinket af de forhandlinger, der skulle føres i den anledning.

I udvalgets betænkning indstillede et flertal (udvalget med undtagelse af Morten Lange) lovforslaget til vedtagelse med 2 af landbrugsministeren stillede ændringsforslag, dels om tids/risten for ansøgning om tilskud, som ændredes fra 1. august 1968 til 1. januar 1969, dels om en ændret formulering af bestemmelsen i den foreslåede nye S 7 b, stk. 1, 1. punktum, således at den blev i overensstemmelse med den af landbrugsministeriet påtænkte administration af loven. Et mindretal (Morten Lange) udtalte, at det ikke kunne medvirke til gennemførelse af lovforslaget, „idet mindretallet er af den opfattelse, at regeringens støttepolitik over for landbruget er så kaotisk, at det ikke kan tage medansvar for enkeltforslag, der er led i større aftaleområder, som folketinget kun har overfladisk kendskab til."

I øvrigt anføres følgende i betænkningen:

„Udvalget har bl. a. drøftet de uddannelseskrav, der er fastsat i henhold til § 1, nr. 4, i lov nr. 259 af 9. juni 1967 om udlån til yngre landmænd, og udvalget skal i tilslutning hertil henstille til landbrugsministeren, at der efter forhandling med De samvirkende danske Landboforeninger og De samvirkende danske Husmandsforeninger ved ydelse af lån og tilskud efter nævnte lov søges gennemført en lempelse af kravet til teoretisk landbrugsuddannelse således, at der, når særlige omstændigheder taler derfor, kan ses bort fra uddannelseskravet, for så vidt angår ældre ansøgere."

Efter at de af landbrugsministeren stillede ændringsforslag var blevet vedtaget ved 2. behandling, vedtoges det således ændrede lovforslag ved 3. behandling med 141 stemmer imod 15 (SF og VS).