Luk

Luk
Luk

Luk

L 75 Lov om ændring af lov om beskyttelse af forædlerrettigheder for planter.

Af: Landbrugsminister Peter Larsen (V)
Samling: 1967-68 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. 169 af 15-05-1968
Lovforslaget var — bortset fra ikrafttrædelsestidspunktet — identisk med det i første samling fremsatte lovforslag, som ikke blev færdigbehandlet inden udskrivningen af folketingsvalget.

Om baggrunden for lovforslaget og om lovens nærmere indhold henvises derfor til omtalen på side 447, idet det her alene skal nævnes, at der under behandlingen i folketinget som ændringsforslag stillet af landbrugsministeren i betænkningen blev vedtaget 1) en bestemmelse, der sikrer brugen af plantenyhedens navn i forhold til private varemærker og lignende og derved styrker det egentlige navn, der tilhører almenheden, 2) en bestemmelse, der tilsigter i økonomisk henseende at ligestille nytte- og næringsplanter med prydplanter for så vidt angår reglen i den nye formulering af hovedlovens § 14, stk. 2, med hensyn til den videre anvendelse i producentleddet samt 3) en udskydelse af lovens ikrafttrædelsestidspunkt fra 1. april 1968 til 1. juni 1968.

Lovforslaget blev ved 1. behandling modtaget med velvilje fra samtlige partiers ordførere. Det henvistes til behandling i et udvalg, som tiltrådte de tre af landbrugsministeren stillede ændringsforslag, der er omtalt foran.

Efter en kortvarig fornyet udvalgsbehandling efter 2. behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt ved 3. behandling med 121 stemmer, medens 1 medlem (Færøerne) undlod at stemme.
Partiernes ordførere
Chr. Thomsen (S), Niels Ravn (KF), Niels J. Nielsen (V), Erik Hansen (RV), Morten Lange (SF) og Svend Erik Kjær Rasmussen (VS)