Loven har følgende indhold:

„§ 1. Undervisningsministeren bemyndiges til indtil 1. april 1976 til udbygningen af universiteterne i København, Odense og Århus at anvende et samlet beløb på 1.250 mill. kr.

§ 2. I folketingsåret 1968-69 fremsættes der for folketinget lovforslag om, hvor den fremtidige udbygning af Københavns universitet skal gennemføres, og om erhvervelse af de dertil fornødne arealer. Samtidig fremsættes forslag om den geografiske placering af nye centre for højere uddannelse, hvis oprettelse skal indgå i den samlede planlægning af de højere uddannelsers udbygning.

Stk. 2. Undervisningsministeren bemyndiges til at videreføre forberedelsen og gennemførelsen af allerede projekteret eller planlagt udbygning af Københavns universitets lægevidenskabelige og matematisk-naturvidenskabelige fakulteter.

§ 3. Lovforslag om de bevillingsmæssige rammer for universitetsudbygningen efter 1. april 1976 fremsættes for folketinget senest i folketingsåret 1974-75."

Det bemærkes, at § 2, stk. 1, 2. punktum, der omhandler fremsættelse af forslag i folketingsåret 1968-69 om den geografiske placering af nye centre, ikke fandtes i det oprindelge forslag, men indsattes under behandlingen i folketinget.

Undervisningsministeren henviste i sin fremsættelse til, at folketinget i 1965-66 og 1966-67 havde haft anledning til at beskæftige sig med problemer vedrørende universitetsudbygningen i forbindelse med lovforslagene om uddannelsescentre. (Årbog 1965-66, side 484 og 1966-67, side 511). Disse lovforslag var imidlertid ikke blevet færdigbehandlede, bl. a. fordi man afventede skitsen for udbygningen af de højere uddannelser i tiden indtil 1980. Planskitsen, som blev offentliggjort i juni 1967, var det første forsøg på at foretage en bred og sammenhængende vurdering af de mange problemer, som rejser sig i forbindelse med udbygningen ikke blot af vore universiteter, men de højere uddannelsesinstitutioner i det hele taget.

Ministeren redegjorde for nogle af de væsentlige spørgsmål, der rejste sig i denne forbindelse. Et vigtigt spørgsmål i den generelle målsætning var, om man skulle udbygge med henblik på at sikre alle egnede adgang til en højere uddannelse efter lyst og evner, eller om man skulle planlægge efter samfundets behov.

Det burde stadig være lyst og evner, der var afgørende; men forsigtige skøn over samfundets udvikling og behov måtte naturligvis indgå i vejlednings- og rådgivningsarbejdet ved valg af uddannelse. Det centrale måtte være fleksibilitet i uddannelsessystemet også på de højere niveauer, og denne fleksibilitet måtte kombineres med udstrakte muligheder for videre- og efteruddannelse.

Det havde været et gennemgående træk i folketingets tidligere behandling af disse problemer, og det var nu også stærkt understreget af planlægningsrådet, at en løsning af de tre bestående universiteters forhold var den mest, presserende opgave.

„Regeringen har derfor", udtalte ministeren, „fundet det bydende nødvendigt allerede i denne folketingssamling at få fastlagt en bevillingsramme, som kan sikre disse universiteters udbygning til midten af næste årti — uanset at der, ikke mindst for Københavns universitet, foreligger en række forudsætninger, som endnu ikke er klarlagt. Der er bred enighed om, at de lægevidenskabelige undervisnings- og forskningsinstitutter ved Københavns universitet fortsat må placeres i området omkring rigshospitalet, og Blegdamshospitalet er erhvervet netop med henblik herpå. Tilsvarende bør visse af de biologiske fagområder fortsat være placeret i området ved Nørre Fælled og den botaniske have. Sammenhængende hermed er det forudsat, at den naturhistorisk-geografiske faggruppe overtager polyteknisk læreanstalts hidtidige lokaler ved Sølvtorvet og på Øster Vold.

Det er også en udbredt opfattelse, at man ikke kan basere de humanistiske, dette ord taget i vid forstand, fagområders fremtid på en „indre byplan". Der er derfor nedsat et snævert udvalg med repræsentanter for undervisningsministeriet, Københavns kommune og boligministeriet med henblik på at belyse de senest opståede muligheder i København. Resultatet forudsættes at foreligge i løbet af sommeren, således at der i næste folketingssamling vil kunne foreligge forslag om planerne for den videre udbygning af Københavns universitet og dermed hørende arealerhvervelser. — — —"

Ved lovforslagets 1. behandling erkendtes det fra alle sider, at det var helt nødvendigt nu at søge de eksisterende universiteters problemer løst, og den foreslåede rammebevilling såvel som forslagets øvrige bestemmelser herom fik derfor almindelig tilslutning.

Der fremførtes imidlertid, navnlig af K. B. Andersen (S) og Morten Lange (SF), meget kritiske bemærkninger om forslaget i øvrigt.

K. B. Andersen (S) gav en indgående redegørelse for det hidtidige arbejde med spørgsmålet om planlægning af de højere læreanstalter, herunder planlægningsrådets arbejde og de nu foreliggende resultater af dette arbejde. Der var nu tilvejebragt et sådant materiale, at der var mulighed for at fremsætte både forslag om en rammelov for de tre bestående universiteter, forslag om den endelige placering af Københavns universitet på længere sigt og om et nyt center øst for Store-Bælt, så snart visse arealproblemer var afklaret, og om placeringen af centrene ude i landet. På denne baggrund var dette forslag et dårligt og utilstrækkeligt forslag, idet det alene beskæftigede sig med den helt nødvendige rammelov for udbygning af de tre bestående universiteter; alt andet var forsvundet. Hvad var der sket, siden regeringen havde droppet ethvert hensyn til planlægning og og ikke tog hensyn til ønskerne ude i landet om at kunne få besked?

Morten Lange (SF) fandt det ligeledes påfaldende, at forslaget fuldstændig ignorerede en hvilken som helst universitetsplanlægning i Danmark. Planlægningen for de tre universiteter, som forslaget omfattede, kunne ikke udføres, uden at de øvrige planer lå klare og vedtagne. Planlægningen var essentiel, og det foreliggende forslag burde derfor udvides sådan, at det indeholdt en ganske klar angivelse af planlægningen for universitetscentrenes udbygning i de kommende år.

I udvalgets betænkning stillede undervisningsministeren ændringsforslag, som gik ud på at indføje den ovenfor nævnte bestemmelse angående forslag om den geografiske placering af nye centre, jfr. § 2, stk. 1, 2. punktum.

Herefter indstillede udvalget lovforslaget til vedtagelse med den foreslåede ændring.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt med 151 stemmer.