Luk

Luk
Luk

Luk

B 10 Folketingsbeslutning angående folketingets ombudsmands beretning for året 1967.

Af: ()
Samling: 1968-69
Status: 2. behandlet/Vedtaget
Folketingsbeslutningen går ud på at tage ombudsmandens beretning til efterretning.

Under 1. behandling af forslaget til folketingsbeslutning udtalte Poul Dam (SF), at der for ham var opstået tvivl om, hvorvidt folketingets ombudsmand ikke havde overskredet sin kompetence ved sin stillingtagen til to af de sager, der var omtalt i beretningen for 1967. Efter hans opfattelse kunne der i begge sager være tvivl herom, og han lagde vægt på, at man fra folketingets side bidrog til styrkelse af ombudsmandsinstitutionen og til præcisering af institutionens opgaver. Efter at Poul Dams synspunkter var imødegået af de andre ordførere og af justitsministeren, der alle gav udtryk for, at ombudsmanden i de af Poul Dam fremdragne sager efter deres opfattelse havde handlet i overensstemmelse med sin instruks og ombudsmandsloven, vedtoges forslaget til folketingsbeslutning ved 2. (sidste) behandling enstemmigt uden ændringer med 128 stemmer. 8 medlemmer undlod at stemme.
Partiernes ordførere
Hans Jørgen Lembourn (KF), Per Federspiel (V), Erik Nordqvist (RV) og Poul Dam (SF)