Ordføreren for forespørgerne, Bundvad (S), anførte en række eksempler på sociale fremskridt, som den foregående regering havde gennemført.

Set på denne baggrund kunne man sige, at den nuværende regerings indsats målt i socialpolitiske lovforslag havde været ret så beskeden. Den samme tilbageholdenhed havde regeringen og dens partier vist over for socialdemokratiske initiativer.

Ud fra en stærk tvivl om, hvad regeringen ville på det så vigtige socialpolitiske område, havde man i forespørgslen fremdraget 10 vigtige punkter, hvor der burde tages fat. Ville socialministeren gennemføre en socialpolitik, der opfyldte disse hovedkrav?

Af den socialpolitiske debat var det fremgået, at regeringen tilsyneladende var mere interesseret i administrative ændringer vedrørende sociallovene end reelle sociale fremskridt.

Socialministeren redegjorde i sit svar indgående for de enkelte punkter i forespørgslen.

Ministeren sagde som afsluttende bemærkninger om forespørgslen „ ..... at jeg har forstået den således, at den giver udtryk for de mål, som man ønsker gennemført på længere sigt, men at der kun på enkelte punkter er tale om forslag, som man tænker sig gennemført omgående. Der er i det store og hele tale om mål, som regeringen kan være enig med forespørgerne i at stræbe imod. Skulle jeg pege på et punkt, som regeringen må lægge vægt på ud over dem, der indgår i forespørgslen, skulle det være at møde de sociale vanskeligheder i tide ved en forebyggende og behandlende familiecentreret indsats, altså en udbygning af rådgivning og oplysning, en mere aktiv socialpolitik.

Jeg må imidlertid over for de forslag, der er stillet her om en række forbedringer på enkeltområder, fremhæve vigtigheden af at se på ønskerne om sociale forbedringer i sammenhæng og afveje de forskellige behov med udgifterne ved at imødekomme disse behov. Jeg minder her om, at vi stadig stilles over for nye sociale opgaver. F. eks. havde vi i sidste uge en debat om narkotikaproblemet, som, hvis det skal løses, vil kræve en betydelig indsats og indsats af betydelige midler. Men dette bør ikke ske på bekostning af behov hos andre grupper, det bør ikke ske til skade for udbygningen af den øvrige børne- og ungdomsforsorg eller forsorgen for handicappede.

Jeg skal til slut blot sige, at jeg må afvise påstandene om, at der på nogen måde er tale om en pause i den sociale lovgivning, og ganske stilfærdigt gøre opmærksom på, at når hr. Bundvad nævnede, at der var sket fremskridt under den socialdemokratiske regering, drejede det sig for flere af lovens vedkommende om fremskridt over en længere årrække. Regeringen vil også over en årrække kunne pege på tilsvarende forbedringer, men foreløbig har der kun været et år til arbejdet."

Boligministeren redegjorde i et kort indlæg for et af Bundvad rejst spørgsmål om enlige mødres ligestilling med ægtepar ved anvisningen af boliger.

I den efterfølgende forhandling deltog — foruden ordføreren for forespørgerne — Asger Jensen (KF), P. E. Eriksen (V), Grethe Philip (RV), Poul Dam (SF), Kjær Rasmussen (VS) og Kai Moltke (u. p.).