Luk

Luk
Luk

Luk

L 125 Lov om ændring af myndighedsloven.

(Forældremyndighed og samkvemsret).

Af: Justitsminister K. Thestrup (KF)
Samling: 1968-69
Status: Stadfæstet
Lov nr. 257 af 04-06-1969
Lovændringen er hovedsagelig konsekvensændringer på grund af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, se ovenfor. I myndighedslovens § 27 indføres der dog en selvstændig ny regel, hvorefter overøvrigheden kan tillægge faderen til et barn uden for ægteskab ret til personligt samkvem med barnet, såfremt særlige omstændigheder, herunder navnlig faderens hidtidige forbindelse med barnet, taler derfor, og det er foreneligt med barnets tarv. Under folketingsbehandlingen bortfaldt den hidtil gældende bestemmelse om at forældremyndigheden over børn under 2 år i almindelighed bør tillægges moderen.

Forslaget blev i folketinget behandlet sammen med forslag til lov om ægteskabs indgåelse og opløsning. Det blev ved 3. behandling enstemmigt vedtaget med 155 stemmer.
Partiernes ordførere
K. Axel Nielsen (S), Hanne Budtz (KF), Merete Bjørn Hanssen (V), Rigmor Christensen (RV), Poul Dam (SF) og Svend Erik Kjær Rasmussen (VS)