Ved loven, der træder i kraft den 1. april 1970, foretages ændringer i lov nr. 155 af 7. juni 1958 om folkekirkens lønningsvæsen m. v., hvorved reglerne i nævnte lov tilpasses kildeskatteordningen. Om lovens enkelte bestemmelser skal anføres følgende:

Det bestemmes, at den hidtidige valgfrihed for kommunalbestyrelsen med hensyn til, om ligning af lokale kirkelige afgifter skal ske under ét for hele kommunen eller særskilt for hvert sogn eller kirkedistrikt, ophæves, således at ligningen fremtidig i alle tilfælde skal ske under ét for kommunen.

De hidtil gældende særregler vedrørende den kirkelige ligning for forskellige persongrupper inden for folkekirken, nemlig medlemmer af valgmenigheder, Skt. Petri tyske menighed, visse medlemmer af døvemenighederne og forskellige særlige grupper i København og på Frederiksberg, ophæves, idet medlemmer af valgmenigheder og af Skt. Petri tyske menighed efter loven fuldstændig fritages for kirkelige afgifter, medens alle øvrige medlemmer af folkekirken pålignes sædvanlig kirkeskat.

Endvidere er reglerne om budgettering til de kirkelige kasser ændret således, at budgetteringen skal være afsluttet senest 1. september året før indkomståret. Tidspunktet for stiftsøvrighedernes indsendelse af overslag over fællesfondene til brug for kirkeministerens fastsættelse af landskirkeskatten er efter loven fastsat til inden 15. juli året før det kommende regnskabsår (finansår). Endelig vil fordelingen af landskirkeskattebeløbet mellem de enkelte kommuner, som hidtil har fundet sted ved Danmarks Statistiks foranstaltning på grundlag af de samlede indtægter for folkekirkens medlemmer i de enkelte kommuner, efter kildeskatteordningens ikrafttræden blive foretaget med kildeskattedirektoratets bistand. Grundlaget for fordelingen bliver efter kildeskatteordningen det nærmest forudgående indkomstår, men som en overgangsordning er det i loven fastsat, at der ved fordelingen i 1970 af landskirkeskatten for 1971-72, og måske i 1971 af landskirkeskatten for 1972-73, må anvendes det seneste fordelingsgrundlag efter den nuværende ordning.

Lovforslaget blev fremsat og behandlet sammen med forslag til lov om menighedsråd, forslag til lov om ændring af lov om kirkers brug, sognebåndsløsning m. m. og forslag til lov om ændring af lov om kirkers bestyrelse m. m.. Om baggrunden for fremsættelsen af de fire lovforslag henviste kirkeministeren til, at det ved bestemmelsen i § 40 i lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m. v. (kildeskatteloven) fastsættes, at lovens regler om opkrævning m. v. finder anvendelse også på kirkelige afgifter. „Indretning af opkrævningssystemet med databehandling for øje nødvendiggør forskellige ændringer på den kirkelige lovgivnings område, idet systemet forudsætter, at der tilvejebringes størst mulig ensartethed i opkrævningsgrundlaget inden for den samme kommune. Afvigende ordninger for enkelte dele af kommunen eller visse grupper inden for kommunen, som hidtil har kunnet praktiseres under en manuel skatteopkrævning, vil under det planlagte opkrævningssystem volde uforholdsmæssigt store vanskeligheder. De foreliggende lovforslag tilsigter at imødekomme de krav, som opkrævningssystemet stiller til den kirkelige ligning."

Lovforslaget blev ved 1. behandling mødt med tilslutning fra alle sider i folketinget. Morten Lange (SF) fandt dog, at der kunne være anledning til i videre omfang at se på loven om folkekirkens lønningsvæsen og specielt på spørgsmålet om fordelingen af folkekirkens udgifter mellem staten og kirken. Kirkeministeren svarede hertil, at det var et principielt spørgsmål, som lå uden for de foreliggende lovforslags intentioner. Lovforslagene henvistes til behandling i et udvalg, af hvis betænkning det fremgår, at ministeren over for udvalget har oplyst, at han overvejer en ændring af refusionsreglerne for præstelønninger. I øvrigt indstillede udvalget samtlige fire lovforslag til vedtagelse uændret.

Ved 3. behandling vedtoges nærværende lovforslag enstemmigt med 112 stemmer.