Luk

Luk
Luk

Luk

L 204 Lov om ændring af lov om teknisk samarbejde med udviklingslandene.

Af: Minister for teknisk samarbejde med udviklingslandene samt nedrustningsspørgsmål K. Helveg Petersen (RV)
Samling: 1968-69
Status: Stadfæstet
Lov nr. 136 af 29-03-1969
Ved loven forhøjes beløbsrammen for ydelse af statslån (lovens § 7, stk. 1) fra 800 mill. kr. til 1.200 mill. kr.

Lovforslaget fik tilslutning fra alle ordførerne i folketinget, dog var visse ordførere skeptiske over for princippet om at yde u -landshjælp i form af statslån, der er betinget af køb af varer i Danmark. (R, SF og VS).

Per Møller (V) mente, at levnedsmidler burde have større plads i u-landshjælpen.

Udvalget indstillede lovforslaget til vedtagelse uforandret, og ved 3. behandling vedtoges forslaget enstemmigt med 137 stemmer.
Partiernes ordførere
Erik Holst (S), Erik Haunstrup Clemmensen (KF), Per Møller (V), Sven Skovmand (RV), Morten Lange (SF) og Erik Sigsgaard (VS)