Medens børnehavelærerinde- og fritidshjemslæreruddan- nelsen hidtil har hvilet på administrativt fastsatte regler, er hovedbestemmelserne om grunduddannelsernes indhold og opbygning nu optaget i nærværende lov. Loven indeholder endvidere regler for optagelse på seminarierne og om videre- og efteruddannelse. Endelig hjemler loven oprettelse af et fælles uddannelsesråd, der skal være rådgivende for ministeriet og følge udviklingen på området.

Loven svarer systematisk til den nye læreruddannelseslov og træder ligesom denne i kraft den 1. august 1970.

Om lovens indhold skal i øvrigt bemærkes følgende:

Kapitel I indeholder en række almindelige bestemmelser.

Efter § 2 gives uddannelserne på statsseminarier eller på private seminarier, der er godkendt af undervisningsministeren. Det bemærkes, at alle børnehave- og fritidshjemsseminarier for tiden er private, og at der ikke i øjeblikket er planer om oprettelse af sta.tsseminarier, men at man har anset det for vigtigt at holde denne mulighed åben.

§ 4, som ændredes under behandlingen i folketinget, omhandler uddannelsesrådet, som er rådgivende for undervisningsministeren i sager vedrørende børnehave- og fritidspædagoguddannelserne. Rådet følger udviklingen på området og afgiver indstilling til ministeren om de foranstaltninger, som rådet anser for påkrævede eller ønskelige.

Rådets sammensætning (paragraffens stk. 2) ændredes under folketingets behandling således, at også bestyrelserne for seminarierne blev repræsenteret (med 1 medlem) og således, at Pædagogstuderendes Landsråds repræsentation udvidedes fra de oprindeligt foreslåede 2 medlemmer til 3.

Kapitel II (§ 5) indeholder hovedbestemmelserne om betingelserne for optagelse, idet det er tanken at fastslå de nærmere betingelser i bekendtgørelse. Den væsentligste ændring i forhold til de hidtidige regler er, at 1) aldersgrænsen er nedsat til mindst 18 år (oprindelig foreslået 18 år og 6 måneder) ved uddannelsens påbegyndelse. Ansøgeren skal i øvrigt 2) have været beskæftiget i praktisk virksomhed med børn eller unge og 3) i øvrigt skønnes at have de fornødne forudsætninger for at følge uddannelsen. Der stilles (som hidtil) ikke krav om nogen bestemt eksamen.

En oprindelig foreslået bestemmelse om optagelse på prøve, hvorefter endelig bestemmelse om optagelse skulle træffes senest 4 måneder efter prøveoptagelsen, udgik under folketingsbehandlingen.

Om grunduddannelsernes indhold henvises til lovens kapitel III, navnlig § 6, som omhandler emnekredsen. Den hidtidige fagkreds er i alt væsentligt bibeholdt. Talelære og stemmepleje er optaget som nye fag og dramatisering som nyt fagområde.

En bestemmelse, hvorefter studerencle med studentereksamen, højere forberedelseseksamen eller anden tilsvarende prøve helt eller delvis kunne fritages for et eller flere af de i § 6 nævnte fag, gav anledning til nogen diskussion i folketinget. Bestemmelsen (i § 7, nr. 2) fik efter udvalgsbehandlingen følgende indhold:

„Undervisningsministeren fastsætter .... nærmere regler, hvorefter ... studerende, der har sådanne forkundskaber i ét eller flere af de i § 6, stk. 1, nævnte fag, at deltagelse i undervisningen må anses for unødvendig, helt eller delvis kan fritages herfor."

Kapitel IV om seminarierne indeholder bestemmelser om seminariets ledelse (§ 10), om lærerrådet (§ 11) og om de studerendes råd (§ 12).

Efter § 13 er undervisningen på statsseminarier vederlagsfri. Der kan ydes støtte til nedbringelse af studieafgiften ved de private seminarier. Om dette spørgsmål henvises i øvrigt til den side 542 omtalte lov om statsstøtte til visse private seminarier.

Kapitel V omhandler videre- og efteruddannelse, og kapitel VI indeholder ikrafttrædelsesbestemmelser m. v.

I sin fremsættelse fremhævede undervisningsministeren, at baggrunden for at fastlægge disse grunduddannelsers rammer i en lov var deres voksende udbredelse og samfundsmæssige betydning. Forlængelsen af studietiden havde igennem en årrække været et meget stærkt ønske ikke mindst fra seminariernes side, og der var ingen tvivl om, at det med de krav, der i dag stilledes til personalet,
ville være både ønskeligt og nødvendigt snarest at få gennemført denne forbedring af deres grunduddannelse.

Man kunne så beklage, at denne forlængelse kom på et tidspunkt, hvor der var en følelig mangel på kvalificeret personale. Der foregik imidlertid i disse år en vældig udbygning af seminarierne, og det ville ikke vare længe, før man ville være i stand til at give mindst lige så mange en 3-årig uddannelse, som man tidligere havde uddannet gennem 2 år.

Vore uddannelser og deres varighed burde i øvrigt principielt indrettes efter de krav, der stilledes til de uddannedes kvalifikationer, og ikke efter, hvor mange personer med den pågældende uddannelse der til enhver tid var eller syntes at blive behov for. Dette sidste kunne kun være bestemmende for uddannelsesapparatets kapacitet.

Lovforslaget fik i folketinget en meget velvillig modtagelse fra alle ordførernes side. Adskillige enkeltheder ønskedes dog drøftet nærmere, og udvalgsarbejdet resulterede da også i flere ændringer, hvoraf de væsentligste vil fremgå af foranstående omtale af lovens indhold.

I udvalgsbetænkningen udtaler udvalget tilfredshed med, at forudgående husligt arbejde ikke længere skal være et obligatorisk krav, der stilles som betingelse for optagelse på seminarierne.

Betænkningen omtaler endvidere udvalgets drøftelser om fritagelsesbestemmelsen i § 7, nr. 2, (studenter m. fl.). Det siges om den ovenfor omtalte ændring, at den „må ses på baggrund af, at det — allerede under hensyn til studenters og HFers stærkt varierende forudsætninger med hensyn til de af bestemmelsen omfattede fag — næppe vil være muligt at etablere særlige hold eller linjer med rimelig talmæssig tilslutning med henblik på en egentlig afkortning af studietiden for disse grupper. Der kan også med rette rejses tvivl om, hvorvidt en sådan afkortning i sig selv er ønskelig eller hensigtsmæssig.

Det er dog ikke fundet rimeligt at forlange som et ufravigeligt krav, at studerende, der bevisligt på anden måde har erhvervet sig de fornødne kundskaber, dog af hensyn til sammenholdet blandt de studerende o. lign. skal følge undervisningen i dens helhed ......"

Endelig beskæftiger betænkningen sig med spørgsmålet om lærerrådenes og de studerendes råds beføjelser. Der opregnes en række eksempler på spørgsmål, der bør behandles i lærerrådet. Om de suderendes råd siges det bl. a.:

„ . . . Bestemmelserne om de studerendes råds sammensætning og beføjelser må have til formål dels at sikre en rimelig repræsentation i rådet for studerende på uddannelsens forskellige trin (klasser eller måske blot årgange), dels nærmere at præcisere rådets funktioner i forhold til seminariets rektor og lærerråd. Rådet repræsenterer de studerende navnlig med hensyn til spørgsmål om tilrettelæggelsen af undervisningen, om placeringen af praktikundervisningen og gennemførelse af kursus eller studiekredse og om forslag til forsøgsarbejde, om afsluttende prøver, praktiske forhold og forhold, som er de studerende personligt vedrørende (herunder f. eks. spørgsmål om bortvisning), såfremt den pågældende studerende ønsker rådets bistand.

De øvrige nærmere regler om de enkelte råds virksomhed, herunder rådets forretningsorden samt hvilke andre opgaver rådet måtte ønske at påtage sig, tænkes fastsat af rådet og de studerende selv, dog med det forbehold, at de skal forelægges seminariets rektor og lærerråd, således at det bl. a. kan påses, at reglerne ikke griber ind i andre organers eller personers beføjelser.

De nærmere regler i henhold til lovforslagets §§ 11 og 12 vil blive udformet efter forhandling med repræsentanter for seminariernes rektorer og lærere samt for Pædagogstuderendes Landsråd.

Reglerne om lærerrådenes og de studerendes råds virksomhed tænkes i øvrigt udformet på en sådan måde, at de ikke hindrer oprettelse af samarbejdsudvalg eller andre organer, i hvilke spørgsmål af fælles interesse drøftes og forhandles og i så vidt omfang som muligt finder deres afgørelse. Der henvises i denne forbindelse til det i betænkningen fra studieplanudvalget for læreruddannelsen fremsatte forslag om oprettelse af samarbejdsudvalg ......"

Lovforslaget vedtoges enstemmigt ved 3. behandling.