Ifølge forslaget affattes § 73 i færdselsloven således:

„§ 73. Ethvert køretøj, der er godkendt til erhvervsmæssig personbefordring, kan frit søge hyre på vej. Et sådant køretøj må ikke anvendes til andet formål, medmindre kommunalbestyrelsen efter forhandling med politiet meddeler tilladelse hertil.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal i hver kommune efter forhandling med politiet fastsætte regulativ for erhvervsmæssig personbefordring i eller fra kommunen. Ved regulativet kan fastsættes bestemmelser om antallet af droscher, hvorved forstås køretøjer, der kan søge hyre på dertil af politiet anviste holdepladser, og andre til erhvervsmæssig persontransport godkendte køretøjer, om deres indbyrdes rettigheder og pligter, jfr. dog stk. 1, om takster og om de krav med hensyn til køretøjernes indretning og benyttelse, som hensynet til publikum tilsiger.

Stk. 3. De i stk. 1 og 2 indeholdte bestemmelser gælder ikke for den i lov nr. 257 af 27. maj 1950 om omnibus- og fragtmandskørsel med motorkøretøjer omhandlede omnibuskørsel.

Stk. 4. Køretøjer, der den 13. marts 1969 foruden til erhvervsmæssig personbefordring er registreret til andet formål, kan fortsat anvendes til disse formål, så længe de er registreret for samme ejer.

Stk. 5. Ejere af motorkøretøjer, der den 13. marts 1969 er registreret til erhvervsmæssig personbefordring, kan uanset beslutning om begrænsning af antallet af køretøjer til erhvervsmæssig persontransport i kommunen fortsat have et tilsvarende antal køretøjer registreret til dette formål."

Det hedder i fremsættelsestalen, at socialdemokratiet gennem dette lovforslag snarest ønsker at skabe ordnede og trygge forhold på hyrevognsolllrådet. Det siges endvidere: „Siden lovændringen i

1955, der gav fri hyreret for alle lillebiler, har hyrevognsområdet udviklet sig meget utilfredsstillende, ikke mindst for det kørende publikums betjening og sikkerhed, men også for færdselssikkerheden og for erhvervsstabiliteten på hyrevognsområdet." Det rigtige ville være at overlade det til de enkelte kommunalbestyrelser igennem et regulativ at fastsætte regler for erhvervsmæssig personbefordring.

Forslaget kom til 1. behandling sammen med forslag til lov om ændring af færdselsloven. (Hyrevogne m. v.) af Arne Larsen m. fl. (Se nærmest følgende sag).

Justitsministeren oplyste under debatten, at det var hensigten at fremsætte et lovforslag i begyndelsen af det følgende folketingsår.

Efter at have ført forhandling med de interesserede parter havde justitsministeriet udarbejdet et forslag, som den 13. februar 1969 var sendt til udtalelse hos en række myndigheder og organisationer. Der var endnu ikke kommet svar fra alle. Ministeren kunne ikke godkende de to forslags bestemmelse om at den enkelte kommune skulle kunne begrænse antallet ikke alene af droscher, men af samtlige kapervogne. Der forelå ikke oplysninger, der efter hans opfattelse kunne retfærdiggøre en så væsentlig indskrænkning i den frie erhvervsudøvelse. Derimod kunne han tilslutte sig, at udøvelse af hyrevogns- erhvervet som fritidssyssel ikke kunne anses for betryggende.

Adam Møller (KF) mente ikke, at man skulle foretage en så stærk begrænsning af antallet af vogne, der er berettiget til at tage hyre, at det kom til at gå ud over betjeningen af publikum. Han fandt det bedst, at de opgaver, der hidtil var blevet varetaget af politiet, blev liggende dér og ikke blev flyttet over til kommunerne.

Enggaard (V) kunne anbefale reformer på området, men ikke den rigoristiske begrænsning af antallet af hyrevogne, som var indeholdt i de to lovforslag. I de tyndt befolkede egne var der ikke det erhvervsmæssige grundlag for, at folk kunne have hyrevognserhvervet som heltidserhverv.

Helge von Rosen (RV) kunne ikke se, at hyrevognsforholdene var så alarmerende, at de absolut måtte ændres inden sommerferien. De eksisterende ordninger havde ifølge de kommunale organisationer ikke i de senere år stillet kommunerne over for problemer af større betydning. I København kunne magistraten tiltræde, at „piraterne" skulle aflives. Derimod kunne man ikke gå ind for en begrænsning af lillebilantallet og måtte fraråde en takstgodkendelse for lillebiler. Sagen var nu gået til behandling i droscheudvalget i borgerrepræsentationen. Sagen var ikke mere hastende, end at man kunne afvente de sidste udtalelser bl. a. fra København.

Kjær Rasmussen (VS) gik ind for, at spørgsmålet om hyrevogne blev et rent kommunalt anliggende. Man måtte begrænse retten til at søge hyre til det område, hvor vognen var indregistreret.

De to forslag blev henvist til et udvalg, der afgav en beretning over dem.