Efter de hidtidige bestemmelser i den københavnske byggelov kunne krav om gennemførelse af gårdrydninger kun stilles, når udgiften for den enkelte grundejer inden for en 5-års periode ikke oversteg 10 pct. af ejendommens årlige lejeindtægt. Denne økonomiske grænse havde i mange tilfælde været en hindring for gennemførelse af mange ønskelige gårdrydninger, og Københavns magistrat havde derfor anmodet boligministeriet om at søge de gældende bestemmelser ændret i forskellige henseender.

Ved lovændringen er bestemmelserne om gårdrydning nu blevet samlet i en ny § 50 a, der har fået følgende affattelse:

"Gårdrydning.

§ 50 a. For bebyggede grunde, som ikke opfylder de forskrifter om opholdsarealer, der er fastsat i eller i medfør af § 50, kan bygningskommissionen efter magistratens indstilling påbyde tilvejebringelse af sådanne arealer — eventuelt som fællesareal for flere ejendomme — ved omlægning af gårdspladser, fjernelse eller flytning af hegn, plankeværker, skure og lignende småbygninger.

Stk. 2. Såfremt der ikke ved påbud i medfør af stk. 1 kan opnås en væsentlig forbedring af forholdene, kan bygningskommissionen efter magistratens indstilling endvidere påbyde nedrivning af anden bebyggelse end nævnt i stk. 1, når værdien af denne bebyggelse er ringe i forhold til værdien af den samlede bebyggelse på de ejendomme, der omfattes af gårdrydningen.

Stk. 3. I forbindelse med påbud i medfør af stk. 1 og 2 kan bygningskommissionen træffe bestemmelser om vedligeholdelse og belysning af de tilvejebragte opholdsarealer og bestemmelser til sikring af opretholdelse af orden på arealerne.

Stk. 4. Kommunen yder erstatning for tab, der er en følge af påbud i medfør af stk. 2. I mangel af enighed fastsættes erstatningen af den i § 43 omhandlede taksationskommission.

Stk. 5. Kommunens udgift som følge af påbud i medfør af stk. 2 kan ikke indgå i den samlede gårdrydningsudgift til fordeling mellem de pågældende ejere.

Stk. 6. Bygningskommissionens beslutninger i henhold til stk. 1-3 er bindende for ejere og indehavere af andre rettigheder over de pågældende ejendomme uden hensyn til, hvornår retten er stiftet. Magistraten lader beslutningerne tinglyse på ejendommene.

Stk. 7. Hvis arbejderne ikke gennemføres inden for en i påbuddet fastsat tidsfrist, kan magistraten lade arbejderne udføre for de pågældende ejeres regning og fordele udgifterne mellem dem.

Stk. 8. I tilfælde, hvor arbejderne er udført ved magistratens foranstaltning efter aftale eller i henhold til stk. 7, er en ejer berettiget til at afdrage udgiften over 10 år med lige store halvårlige afdrag. Det er dog en betingelse herfor, at den andel af den samlede bekostning, der påhviler ejendommen, overstiger 10 pct. af ejendommens leje — eller for lokaler, som ikke har været udlejet, den anslåede lejeværdi — i det senest afsluttede regnskabsår, heri ikke medregnet varmebidrag og lignende ydelser. Gælden forrentes med en af kommunalbestyrelsen fastsat rentefod.

Stk. 9. Bygningskommissionens afgørelser i medfør af stk. 1-3 kan påklages til boligministeren."

Forslaget fremsattes og behandledes i folketinget sammen med de i det foregående omtalte to sager: lov om sanering og lov om ændring af lov om boligtilsyn.

Ved 1. behandlingen kunne samtlige ordførere principielt tilslutte sig lovforslaget. Det henvistes sammen med de øvrige to omtalte forslag til behandling i folketingets boligudvalg, som med nogle mindre ændringer indstillede det til vedtagelse.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt med 144 stemmer.