Loven har følgende ordlyd:

„§ 1. Forsvarsministeren er højeste ansvarlige myndighed for landets militære forsvar.

§ 2. Forsvarschefen har under ansvar over for forsvarsministeren kommandoen over hæren, søværnet og flyvevåbnet samt organer til støtte for disse.

Stk. 2. Forsvarsstaben bistår forsvarschefen ved løsningen af de ham påhvilende opgaver. Chefen for forsvarsstaben er stedfortræder for forsvarschefen.

Stk. 3. Forsvarschefen kan efter bemyndigelse fra forsvarsministeren overdrage den operative ledelse til chefen for forsvarets operative styrker.

§ 3. Chefen for hæren, chefen for søværnet og chefen for flyvevåbnet har uanset bestemmelsen i § 2, stk. 1, over for forsvarsministeren ansvaret for forvaltningen af personellet inden for deres respektive værn. De har over for forsvarschefen ansvaret for uddannelsen af personel og enheder, og de er forsvarschefens rådgivere i anliggender, der vedrører de enkelte værn.

Stk. 2 Værnschefernes beføjelser fastsættes i øvrigt af forsvarsministeren.

§ 4. Forsvarschefen, chefen for forsvarsstaben og cheferne for hæren, søværnet og flyvevåbnet med deres stabe indgår i forsvarskommandoen.

§ 5. Forsvarsministeren har til sin bistand et forsvarsråd, som består af forsvarschefen, chefen for forsvarsstaben, chefen for forsvarets operative styrker, chefen for hæren, chefen for søværnet og chefen for flyvevåbnet.

§ 6. Hæren omfatter felthæren, enheder til varetagelse af det lokale forsvar, garnisonstropper samt kommandomyndigheder, institutioner m. v.

Stk. 2. Felthæren organiseres i en operativt afbalanceret dækningsstyrke og i reserveenheder. Dækningsstyrken, som omfatter en stående styrke på ca. 13.000 mand, skal i videst muligt omfang være beredt til øjeblikkelig indsats.

Stk. 3. Enheder til varetagelse af det lokale forsvar omfatter regionale reserveenheder samt i krig eller under ekstraordinære forhold tillige enheder af hærhjemmeværnet.

Stk. 4. Felthærens og det lokale forsvars reserveenheder omfatter ca. 65.000 mand.

Stk. 5. Til tjeneste uden for dækningsstyrken indkaldes garnisonstropper.

§ 7. Søværnet omfatter flåden og kystdefensionen samt kommandomyndigheder, institutioner m. v.

Stk. 2. I flåden indgår en operativt afbalanceret flådestyrke af egentlige krigsskibe i et antal af ca. 60 samt skibe, fartøjer og andet materiel til særlige formål.

Stk. 3. Kystdefensionen omfatter kystforter og kystbatterier samt varslingsanlæg på land.

Stk. 4. Flåden og kystdefensionen skal i videst muligt omfang være beredt til øjeblikkelig indsats.

Stk. 5. I krig eller under ekstraordinære forhold indgår tillige marinehjemmeværnsenhederne i søværnet.

§ 8. Flyvevåbnet omfatter operative enheder samt kommandomyndigheder, institutioner m. v.

Stk. 2. De operative enheder omfatter en afbalanceret styrke på 9 kampenheder samt enheder til transport- og redningsformål, kontrol- og varslingsenheder, flyvestationer m. v. De operative enheder skal i videst muligt omfang være beredt til øjeblikkelig indsats.

Stk. 3. I krig eller under ekstraordinære forhold indgår tillige flyverhjemmeværnsenhederne i flyvevåbnet.

§ 9. Varigheden af den første samlede uddannelse af personel, som indkaldes i henhold til lov om værnepligt, fastsættes af forsvarsministeren. Værnepligtige kan genindkaldes til efteruddannelse i sammenlagt indtil 60 dage, befalingsmænd indtil 70 dage, i løbet af de første 9 værnepligtsår. Herudover kan de genindkaldes til lejlighedsvise mønstringer af kort varighed.

§ 10. Inden for de rammer, der er angivet i nærværende lov, i de årlige bevillingslove og i lovgivningen i øvrigt, fastsætter forsvarsministeren de nærmere bestemmelser om størrelse, sammensætning og organisation af det militære forsvar og de i øvrigt under forsvarsministeriet hørende organer.

§ 11. Der må ikke oprettes private sammenslutninger af personer, der organiseres, uddannes eller udrustes til militær virksomhed.

Stk. 2. Overtrædelse af bestemmelsen i stk. 1 straffes efter § 114, stk. 2, i borgerlig straffelov med bøde eller hæfte eller under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 2 år.

§ 12. Bestemmelserne i stk. 2-6 gælder i tilfælde af krig eller under andre ekstraordinære forhold.

Stk. 2. Borgerne skal mod fuld erstatning stille deres ejendom til rådighed for forsvaret efter regler, der fastsættes af forsvarsministeren. Erstatningen fastsættes efter reglerne i § 35 i lov om civilforsvaret, jfr. lovbekendtgørelse nr. 122 af 1. april 1962.

Stk. 3. Forsvarsministeren kan foretage de nødvendige indkaldelser med henblik på forøgelse af forsvarets styrker.

Stk. 4. Forsvarsministeren kan træffe foranstaltninger som omhandlet i grundlovens § 72 over for telefonsamtaler og post- og telegramforsendelser.

Stk. 5. Forsvarsministeren kan regulere og kontrollere sejlads og fiskeri inden for dansk søterritorium og kan endvidere uden for dette udøve kontrol med danske skibes sejlads.

Stk. 6. Forsvarsministeren kan regulere og kontrollere lufttrafik inden for dansk luftrum og kan endvidere uden for dette udøve kontrol med danske flys lufttrafik.

Stk. 7. Overtrædelse af bestemmelser, som er udfærdiget med hjemmel i stk. 5 og 6, straffes efter § 110 c i borgerlig straffelov med bøde eller hæfte eller under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 3 år.

§ 13. Loven tråder i kraft den 1. januar 1970.

Stk. 2. Samtidig med denne lovs ikrafttræden ophæves lov nr. 137 af 31. marts 1960.

Stk. 3. Den værnscheferne i henhold til § 4 i den i stk. 2 nævnte lov tillagte kommando over deres værn overgår, for så vidt angår operativ ledelse af de militære enheder, ved lovens ikrafttræden til forsvarschefen.

Stk. 4. De værnscheferne i henhold til § 3, stk. 1, 1. pkt., i nærværende lov tillagte beføjelser udøves fra lovens ikrafttræden under ansvar over for forsvarsministeren. De øvrige beføjelser, der i henhold til § 4 i den i stk. 2 nævnte lov påhviler værnscheferne under ansvar over for forsvarsministeren, udøves fra lovens ikrafttræden af værnscheferne under ansvar over for forsvarschefen, indtil beføjelserne i takt med forsvarsstabens udbygning kan henlægges til forsvarschefen."

Lovforslaget gav anledning til megen debat såvel i folketinget som andetsteds. Under debatten blev næsten alle lovforslagets bestemmelser berørt, hvorfor loven er optrykt i sin helhed foran; det bemærkes, at lovforslaget under folketingsbehandlingen kun undergik væsentlig ændring på et enkelt punkt, som er særligt fremhævet nedenfor.

Den afgørende forskel i forhold til den hidtidige lov fra 1960 er gennemførelsen af enhedskommandoen, hvorefter forsvarschefen, også under normale forhold, har fået den operative ledelse af værnene samt har fået tillagt de vigtigste administrative funktioner (budgetter, økonomi og forvaltning m. v., dog bortset fra personelforvaltningen, som fortsat beror hos værnscheferne). Efter den hidtidige lov havde værnscheferne under normale forhold den operative ledelse, som først under ekstraordinære forhold kunne overdrages til en samlet ledelse under forsvarschefen, ligesom værnscheferne havde de administrative beføjelser, således at værnene hver for sig administreredes under forsvarsministeriet. De foretagne ændringer betyder ifølge de udtalelser, forsvarsministeren fremkom med ved lovforslagets fremsættelse, såvel beredskabsmæssige som økonomiske forbedringer.

Ved lovforslagets 1. behandling blev der ført en langvarig debat, hvis hovedsynspunkter senere fandt udtryk i den af udvalget afgivne betænkning, som derfor gengives i uddrag:

„...Udvalget har navnlig drøftet spørgsmålene om forsvarets målsætning i sammenhæng med dansk sikkerhedspolitik, den styrkemæssige balance mellem værnene, behovet for personel og materiel samt effektivisering og rationalisering, tjenestetidsspørgsmålet og det budgetmæssige grundlag. Der har endvidere været en drøftelse af organisationsformer for den øverste ledelse. Under drøftelserne vedrørende balancen mellem værnene og disses styrkemål har udvalget indgående behandlet spørgsmålet om, hvorvidt der erbehov for undersøgelser i større eller mindre omfang, samt spørgsmålet om, hvorvidt sådanne undersøgelser burde afsluttes før lovforslagets gennemførelse.

Udvalget har i forbindelse hermed overvejet spørgsmålet om nedsættelse af et forsvarspolitisk udvalg og en forsvarskommission.

Under drøftelserne vedrørende organisationsformer for den øverste ledelse har det på tilsvarende måde været drøftet, om der — i dette tilfælde ved administrationsrådet — burde foretages en analyse.

Forsvarets målsætning.

Et flertal (socialdemokratiets, det konservative folkepartis, venstres og det radikale venstres medlemmer af udvalget) er enig om, at Danmarks medlemskab af NATO må føre til, at også en ny forsvarsordning må baseres på dette medlemskab, og at forsvaret som et led i det fælles NATO-forsvar må råde over styrker inden for alle tre værn til umiddelbart forsvar mod et angreb på dansk område. Flertallet ønsker herved at fremhæve den i 1967 skete ajourføring af NATOs politiske målsætning, der betyder, at afspændingspolitikken i stigende grad vil indgå i NATOs overvejelser. Danmark bør fortsat støtte denne tendens mest muligt.

Et mindretal (socialistisk folkepartis medlem af udvalget) er af den opfattelse, at Danmarks medlemskab af NATO ikke har bidraget og ikke kan bidrage til international afspænding, at Danmark på grund af sin beliggenhed og geofysiske karakter ikke lader sig forsvare militært, og at det militære forsvar i bedste fald er nytteløst spild af den danske stats finansielle midler, i værste fald til skade for Danmarks sikkerhed...

Organisationen af forsvarets øverste ledelse.

Et flertal (det konservative folkepartis, venstres og det radikale venstres medlemmer af udvalget) finder, at den foreslåede ordning af forsvarets øverste ledelse medfører en forenkling i såvel operativ som administrativ henseende. Med hensyn til spørgsmålet om, hvorledes organisationen af forsvarskommandoen bør tilrettelægges for bedst at kunne varetage sine funktioner, er det flertallets opfattelse, at den nærmere administrative opbygning bør ske i samarbejde med administrationsrådet......

...Flertallet finder, at der til bistand for forsvarsministeren bør oprettes et forsvarsråd til afløsning for forsvarsstyrelsen. I forsvarsrådet skal drøftes hovedlinjerne i forsvarets opbygning og virksomhed, herunder samarbejdet mellem værnene, disses organisation, uddannelse og beredskab, forsvarsplaner, mobilisering, militær forskning, planlægning af større samlede øvelser, fordeling af værnepligtsstyrken og af bevillinger til værnene samt i øvrigt spørgsmål af større rækkevidde og principiel betydning for det samlede militære forsvar. Det forudsættes, at der intet er til hinder for, at forsvarsrådet afholder møder uden deltagelse af forsvarsministeren.

Forsvarspolitisk udvalg og forsvarskommission.

Det har i udvalget været drøftet, om der burde nedsættes et forsvarspolitisk udvalg, med hvilket forsvarsministeren kan rådføre sig om det militære forsvar. Da der ikke har kunnet opnås bredere enighed om nedsættelsen af et sådant udvalg, har man ikke fundet anledning til at stille ændringsforslag herom.

Under drøftelserne i udvalget har der — som det allerede er anført tidligere — været rejst spørgsmål om før eller efter lovforslagets vedtagelse at få undersøgt forskellige forhold inden for forsvaret. Et flertal (det konservative folkepartis, venstres og det radikale venstres medlemmer af udvalget) skal henstille til regeringen, at der efter lovens gennemførelse på bred basis nedsættes en forsvarskommission til behandling af bl. a. de spørgsmål, der har været rejst under lovforslagets behandling i udvalget..."

Flertallet redegør nærmere for kommissionens opgaver og indstiller derefter lovforslaget til vedtagelse med de af ministeren foreslåede ændringer.

"...Et mindretal (socialdemokratiets medlemmer af udvalget) ønsker at udtale følgende:

Det tidligere forsvarsforlig fra 1960 byggede på forudsætninger fra 50erne, og revisionen af forliget i 1966 var en videreførelse på det hidtidige grundlag. Da regeringspartierne kuldkastede forudsætningerne for forliget, var der efter mindretallets opfattelse en egnet lejlighed til at gennemføre en egentlig forsvarsreform.

Regeringens forslag indeholder imidlertid kun enkelte ændringer vedrørende struktur og kommandoforhold, hvorimod resten af forslaget stort set er uændret i forhold til gældende lov. Da det forelå oplyst for udvalget, at der under forberedelserne af regeringens forslag var udarbejdet forskellige skitser, der indgik i et bredere materiale vedrørende forsvarets ledelsesformer, har mindretallet stillet forslag om, at det blev pålagt statens administrationsråd på grundlag af dette materiale at fremsætte en vurdering af, hvilken ordning man fandt var den mest hensigtsmæssige. Dette skulle ske ud fra ønsket om at skabe den mest forenklede kommandoform, der byggede på tanken om fællesværn, samtidig med at man iagttog moderne principper om en decentraliseret administration. Disse overvejelser skulle være tilendebragt inden for seks måneder.

Efter mindretallets opfattelse må en egentlig forsvarsreform også indebære en revision af styrkemål og den våbenmæssige sammensætning. Ud fra dette samt ønsket om at skabe balance mellem de fremtidige budgetter og en effektiv ordning har socialdemokratiet endvidere foreslået, at der blev nedsat et hurtigt arbejdende ekspertudvalg med militære og civile repræsentanter. I lyset af den indtil nu stedfundne våbentekniske udvikling skulle udvalget foretage en af de enkelte værn uafhængig vurdering vedrørende det hensigtsmæssige i den sammensætning af våbentyper, der eksisterer i dag, eller som er foreslået i materielanskaffelsesplanerne for de kommende fem år. Ud fra ønsket om at opnå den størst mulige effektivitet var der bl. a. tænkt på forholdet mellem fly og raketter, mellem forskellige fartøjstyper og mellem forskellige typer af kørende materiel m. m., ligesom det skulle indgå i overvejelserne eventuelt helt at gå væk fra benyttede eller foreslåede typer eller lade dem erstatte med andre.

Som arbejdsgrundlag skulle benyttes resultatet af de undersøgelser, der allerede er foretaget af forsvarets forskningsråd vedrørende forskellige våbentyper, de vurderinger, der er foretaget inden for værnene og forsvarsstyrelsen i forbindelse med tidligere våbenindkøb og ved udarbejdelsen af materielanskaffelsesplanerne for de kommende fem år samt andet tilgængeligt relevant materiale fra bl. a. NATOs forskningsarbejde. Dette udvalg skulle have sådanne arbejdsbetingelser, at den nødvendige lovgivning skulle kunne gennemføres i folketingssamlingen 1969-70. Vedrørende yderligere enkeltheder i socialdemokratiets forslag henvises til bilag nr. II.

Mindretallet må stærkt beklage, at flertallet ikke har kunnet imødekomme ønsket om ovennævnte to undersøgelser, som kunne have banet vejen for et nyt forlig om den fremtidige forsvarsordning allerede i indeværende kalenderår.

Derimod har forsvarsministeren stillet forslag om nedsættelse af en kommission, der ganske vist skal beskæftige sig med flere af de områder, der er indeholdt i mindretallets forslag. Ud fra forsvarsministerens egne udtalelser om varigheden af et sådant mere dybtgående kommissionsarbejde vil dette imidlertid betyde, at der ikke i denne regeringsperiode vil blive tale om den ønskede revision.

Under udvalgets forhandlinger har også tjenestetidens længde været behandlet. Mindretallet har bemærket, at regeringspartierne har gjort en nedsættelse til 12 måneder afhængig af en gennemførelse af regeringens forslag. Efter mindretallets opfattelse har det ikke gavnet forhandlingsklimaet, at man på denne måde har siddet kravet overhørig om straks at give officiel meddelelse om nedsættelsen, således at den kunne iværksættes fra juli måned 1969 til endelig gennemførelse fra januar måned 1970. I øvrigt mener mindretallet, at tjenestetidens længde er af så stor vigtighed, at den bør stå i loven, hvorfor nedenstående ændringsforslag nr. 4 er stillet.

Mindretallet ønsker positivt at bidrage til løsningen af den forsvarsmæssige opgave, som Danmark må stille sig i overensstemmelse med sin udenrigs- og sikkerhedspolitik. Men samtidig ønsker man en effektiv og tidssvarende ordning, hvad man ikke finder at regeringens forslag er udtryk for. Mindretallet kan derfor ikke medvirke til forslagets endelige vedtagelse, men vil afholde sig fra at stemme."

I betænkningen fremsatte et andet mindretal (socialistisk folkepartis medlem af udvalget) ændringsforslag, som sigtede mod forsvarets gradvise og fuldstændige afvikling inden 1. april 1973. Det socialdemokratiske mindretal fremsatte ændringsforslag, hvorefter det i selve loven blev fastsat, at tjenestetiden for de værnepligtige skulle være 12 måneder. Disse ændringsforslag blev forkastet ved 2. behandling. Derimod blev et af forsvarsministeren stillet og af et flertal tiltrådt ændringsforslag vedtaget, gående ud på at personelforvaltningen skal sortere under værnscheferne ikke som oprindeligt foreslået under forsvarschefen.

Ved 2. behandling fremsatte Kjær Rasmussen (VS), der også under 1. behandling havde vendt sig kraftigt imod opretholdelse af den nuværende forsvars- og udenrigspolitik, følgende forslag om motiveret dagsorden:

„Idet folketinget opfordrer regeringen til

at opsige medlemskabet af NATO til udløb den 24. august 1970 samt

at foranledige det danske militærvæsen afviklet over en 3-årig periode, regnet fra den 1. april 1970,

går tinget over til næste sag på dagsordenen."

Forslaget blev forkastet med 149 stemmer mod 15; 1 medlem tilkendegav, at han hverken stemte for eller imod.

Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget med 90 stemmer

(KF, V og RV bortset fra et af de tilstedeværende medlemmer) mod 11 (SF og VS); 51 medlemmer (S) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.