Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:

„Folketinget opfordrer regeringen til snarest muligt at fremsætte lovforslag med følgende sigte:

1) Det skal indtil udgangen af 1971 være forbudt at sælge arealer, som ikke var byggemodne ved lovens ikrafttræden, bortset fra

a. gartneri- og landbrugsjord, der sælges til gartnere eller landmænd,

b. skove, der er underkastet fredskovpligt,

c. arealer, der gennem fredning er eller bliver beskyttet mod ændring af udnyttelsen,

d. arealer, der skal anvendes til vejanlæg, parkeringspladser, havneanlæg, lufthavne el. lign.,

e. arealer, der umiddelbart skal anvendes til udvidelse af bestående erhvervsvirksomheder eller offentlige institutioner, f. arealer, der umiddelbart skal anvendes til anlæg af nye offentlige institutioner, hvis oprettelse hviler på særlig derom vedtaget lov,

g. arealer, der umiddelbart skal anvendes til erhvervs- eller boligbyggeri, og for hvilke der foreligger dispensation fra det generelle salgsforbud, samt

h. arealer, der sælges til staten eller en kommune.

2) I samme periode skal det være forbudt uden særlig dispensation at optage lån med sikkerhed i fast ejendom bortset fra:

a. lån, der er nødvendige for gennemførelse af skifte eller bodeling,

b. lån i parcelhuse, der optages ved ejerskifte, for så vidt den samlede belåning ikke derved kommer til at overstige 85 pct. af ejendomsvurderingen,

c. lån, der står i umiddelbar forbindelse med gennemførelse af nybyggeri,

d. lån, der optages i erhvervsejendomme, herunder landbrugsejendomme o. 1., og hvis provenu investeres i et forbedret produktionsapparat,

e. lån, der optages til afvikling af ældre lån, under forudsætning af, at ejendommens samlede gældsbyrde ikke kommer til at overstige gældsbyrden ved lovens ikrafttræden, samt f. lån, der ydes af offentlige fonds eller lignende institutioner under regeringens kontrol.

3) I samme periode skal fast ejendom ikke retsgyldigt kunne overdrages til en pris, der overstiger et beløb, som fastsættes på grundlag af ejendomsvurderingen ved den 14. almindelige vurdering med et tillæg eller fradrag, der fastsættes ved kongelig anordning.

4) Aftaler, der strider mod de således fastsatte regler, skal ikke kunne tinglyses og ikke have retskraft.

5) Dispositioner over fast ejendom, der tilsigter omgåelse af de forannævnte regler, skal ligeledes kunne gøres ugyldige."

Ifølge bemærkningerne til forslaget skulle dette have til formål at begrænse den inflationsvirkning, der udgik fra spekulationen med fast ejendom, på en sådan måde, at den formålstjenlige udnyttelse af ejendommen og de nuværende ejeres uforstyrrede besiddelse af den fremmedes mest muligt.

Forslaget var et led i et kompleks på ialt 11 lovforslag og beslutningsforslag, socialistisk folkeparti fremsatte som sit bidrag til debatten om den økonomiske situation.

Om regeringens og partiordførernes stilling til de fremsatte forslag som helhed henvises til omtalen af forslaget til lov om ændring af lov om Danmarks Nationalbank, se side 507.

Om nærværende forslag bemærkede økonomiministeren (Nyboe Andersen) ved 1. behandlingen, at forslaget repræsenterede det mest vidtgående indgreb i ejendomsretten, der var fremlagt på dette område i nyere tid. Det var regeringens opfattelse, at der ved de jordlove, der blev gennemført i fjor, og ved de forslag om begrænsninger i låntagningen, regeringen havde fremsat, var taget værdifulde skridt i retning af at fremme en hensigtsmæssig anvendelse af jorden og en dæmpning af spekulationsgevinsterne.

Også regeringspartiernes ordførere afviste forslaget, som man fandt uhyre vidtgående og på kanten af det grundlovsstridige.

Derimod kunne Kampmann (S) erklære sig enig i hovedsigtet i forslaget. Han henviste til, at socialdemokratiet på et tidligere tidspunkt havde fremsat forslag med det samme hovedsigte, uden at de foreslåede midler dog havde været ganske de samme.

Efter 1. behandlingen henvistes forslaget til et folketingsudvalg — det senere såkaldte realkreditudvalg. Udvalget afgav ikke betænkning over forslaget.