Ved folketingsbeslutningen meddeler folketinget sit samtykke til, at Danmark godkender en af Den europæiske Frihandelssammenslutnings Råd den 4. december 1969 truffen beslutning, hvorefter Republikken Island vil kunne optages som medlem af sammenslutningen, og til Danmarks ratifikation af den i forbindelse hermed den 12. december 1969 i Reykjavik undertegnede aftale om en nordisk industrialiseringsfond for Island.

Om det nærmere indhold af beslutningen, truffet af EFTAs råd, og af aftalen om en nordisk industrialiseringsfond må henvises til forslaget og dets ledsagende bemærkninger.

Ministeren for europæiske markedsanliggender gav i sin fremsættelse en redegørelse for baggrunden for Islands ansøgning om optagelse i EFTA.

Da EFTA oprettedes i 1960, så Island sig ikke i stand til fra begyndelsen at deltage i dette samarbejde. Efter en henvendelse fra Island til EFTA i 1961 med henblik på tilslutning under en eller anden form, stilledes sagen — på grund af EFTAs forhandlinger med EEC — i bero. I november 1968 indgav Island sin ansøgning om medlemskab, hvilket førte til forhandlinger både inden for EFTAs rammer og bilateralt mellem Island og de enkelte EFTA-lande om vilkårene for Islands optagelse.

Ved optagelsen er der vist vidtgående forståelse for og hensyntagen til de særlige problemer, der rejser sig for Islands deltagelse i dette markedssamarbejde. Island opnår således straks de fulde fordele ved medlemskabet samtidig med, at der for liberaliseringen af og toldafviklingen for importen af EFTA-varer er fastlagt overgangsordninger af henholdsvis 5 og 10 års varighed. Hertil kommer, at visse af de særligt gunstige toldregler, der ved EFTAs tilblivelse gennemførtes i forhold til Portugal, også vil finde anvendelse på Island. Endvidere vil Island helt kunne holde enkelte varer, herunder navnlig olie- og benzinprodukter, uden for konventionens liberaliseringsbestemmelser. Endelig yder henholdsvis Storbritannien (for fiskeeksportens vedkommende) og de øvrige nordiske lande (gennem finansielle bidrag til landets industrialisering og tilsagn om importlettelser for fåre- og lammekød) særlige indrømmelser ved Islands indtræden i frihandelssammenslutningen.

Om disse indrømmelser sagde ministeren bl. a.:

„.... Når disse indrømmelser må anses for velbegrundede, beror det dels på, at 90 pct. af Islands eksportindtægter hidrører fra fiskeri og landbrug, for hvilke sektorer EFTA-medlemskabet ikke umiddelbart ville medføre fordele, medens praktisk taget hele Islands import falder på industrisektoren og derfor omfattes af EFTA-toldafviklingen, dels på, at Island i en årrække først og fremmest som følge af svigtende fangst- og afsætningsbetingelser inden for fiskerierhvervet har befundet sig i en vanskelig økonomisk situation. De relativt lempelige tiltrædelsesvilkår må betragtes som en forudsætning for Islands tilslutning, eftersom det islandske samfund ved landets indtræden i EFTA må påregne at blive stillet over for løsningen af betydelige opgaver, inden man vil kunne indgå i det økonomiske samarbejde på lige fod med de øvrige EFTA-lande. Med oprettelsen af en nordisk industrialiseringsfond for Island har det netop været tanken at skabe forudsætninger for, at Island i en overskuelig fremtid vil kunne udnytte de toldfordele for industrivarer, det opnår ved sin indtræden i frihandelssammenslutningen. Ikke mindst i en indledende fase, hvor mange industrier på det nærmeste må bygges op fra grunden, vil det være afgørende, at der eksisterer tilstrækkelige finansieringsmuligheder, og at de nødvendige indkøb af kapitaludstyr i udlandet kan gennemføres uden at belaste den i forvejen anspændte islandske valutasituation.

Det er i bemærkningerne til forslaget fremhævet, at de øvrige nordiske lande og herunder særlig Danmark har en såvel ideel som økonomisk interesse i, at Island ikke isoleres. I en situation, hvor forhandlinger om en udvidelse af fællesmarkedet kan ventes indledt i løbet af 1970, og henset til de pågående bestræbelser for at etablere et udvidet nordisk økonomisk samarbejde er det vigtigt, at Island gives denne mulighed for at påbegynde tiltrængte reformer af landets erhvervsstruktur og for at styrke og udbygge sine handelsmæssige forbindelser med EFTA-landene. Island er praktisk taget det eneste europæiske land, som indtil dato ikke har nydt fordelene ved sammen med andre lande at deltage i handelspræferencearrangementer. De stærke politiske og kulturelle bånd, der består mellem Island og EFTA-landene, turde være tilstrækkelig bevæggrund til at byde Island velkommen som deltager i det markedssamarbejde, der i forvejen har de øvrige nordiske lande som deltagere. I den øjeblikkelige markedspolitiske situation forekommer det også at være i vor interesse over for omverdenen, at EFTA fremstår som et eksempel på en europæisk samarbejdsorganisation, der er åben for tredjelande...."

Forslaget fik i folketinget varm tilslutning fra alle ordførerne. Det vedtoges ved 2. (sidste) behandling uden forudgående udvalgsbehandling enstemmigt med 124 stemmer.