Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:

„Folketinget opfordrer regeringen til at udarbejde nye landbrugslove efter følgende hovedlinjer:

I. Den økonomiske styring.

1) Der oprettes et „Danmarks Landbrugsfond", der bestyrer og forvalter statsejet landbrugsejendom og forvalter de midler, der af staten stilles til rådighed som landbrugslån. Fondet tilføres herudover midler til jordkøb og til investering i forsøgs- brug. Fondet har følgende organer:

a. Statens Jordbank, der forestår statens køb og salg af landbrugsejendom, fungerer som jordfordelingskommission og forestår drift af landbrugsejendom i statseje.

b. Landbrugets Realkreditinstitution, der administrerer de offentlige lån til den enkelte landmand, jfr. afsnit III.

c. Landbrugets Investeringsfond, der administrerer de offentlige lån til de kooperative virksomheder, jfr. afsnit VI.

Landbrugsfondets bestyrelse udpeges af landbrugsministeren. Bestyrelsen gør indstilling til ministeren om direktionen for de under a-c nævnte organer. Den årlige rådighedssum for Danmarks Landbrugsfond fastlægges ved lov.

2) Danmarks Landbrugsfond overtager statens jordlovsudvalgs og jordfordelingskommissionernes nuværende funktioner såvel som funktionerne af den nuværende Landbrugets Realkreditfond. Landbrugets dispositionsfond afvikles, jfr. afsnit VI, pkt. 5.

II. Landbrugets ejendomsforhold.

1) Berettiget til at overtage landbrugsejendom er enhver, der har en landbrugsfaglig uddannelse. Herudover kan landbrugsministeren tillade, at landbrugsejendom overdrages til

a. Ægtefælle og slægtninge i ret op- og nedstigende linje.

b. Andre privatpersoner, der forpligter sig til at ansætte en landbrugsuddannet bestyrer.

c. Sammenslutninger, institutioner og selskaber, der har tilknytning til landbruget eller landbrugsproduktionen, under samme forpligtelse.

d. Offentlig myndighed.

2) Før overdragelse kan ske, skal ejendommen tilbydes Statens Jordbank til overtagelse til en pris svarende til sidste offentlige vurdering, med et fradrag eller tillæg, der årligt fastsættes af landbrugsministeren.

Slægtsoverdragelser som under pkt. 1) a. er undtaget for denne bestemmelse.

3) Under iagttagelse af det under pkt. 1) og pkt. 2) anførte kan der ske sammenlægning og frasalg. Hertil kræves dog yderligere landbrugsministerens tilladelse, der skal være afhængig af

a. At det sammenlagte brug er velarronderet.

b. At der fremlægges en tilfredsstillende drifts- og investeringsplan.

III. Finansiering af ejendomsforhold gennem Landbrugets Realkreditinstitution.

Staten stiller indtil 200 mill. kr. årligt i fem år til rådighed for Landbrugets Realkreditinstitution til udlån således:

1) Til ejendomme, der er erhvervet efter 1960, og hvor den faste gæld andrager over 50 pct. af vurderingssummen, kan der ydes rente- og afdragsfri lån på indtil 10 pct. af vurderingssummen. Lånet anvendes til konvertering af gæld. Lånet forfalder ved ejerskifte.

2) Til mindre ejendomme kan der ydes tilsvarende lån til delvis finansiering af køb af tillægsjord.

3) Der kan herudover til diskontoens rentehøjde ydes investeringslån og lån til restfinansiering af køb som under pkt. 2.

Långivningen er afhængig af, at der gives oplysninger, der dokumenterer, at ejendommen er i god drift.

IV. Jord i offentligt eje, forsøgsbrug.

1) Jord, der er erhvervet af staten, administreres af Statens Jordbank. Jorden kan overdrages til selvstændige brugere ved salg eller som statsfæste, under iagttagelse af principperne i afsnit II, pkt. 3) a. og b.

2) Indkøbte jorder kan udlægges til rekreative formål.

3) En del jorder samles og udbygges som producerende forsøgsbrug.

a. Sådanne brug kan oprettes og drives af Statens Jordbank fortrinsvis i forbindelse med Statens landbrugsforsøgsinstitutioner.

b. På nærmere aftalte vilkår kan jorden stilles til rådighed for forsøgsbrug, der drives af landbrugsorganisationerne eller landbrugets kooperative virksomheder.

c. Der kan træffes aftale om, at selvstændige brug optager samdrift med disse forsøgsbrug vedrørende enkelte produktioner.

De under a. nævnte brug oprettes og drives for Statens Jordbanks regning. Til de under b. nævnte brug kan der ydes lån af Landbrugets Investeringsfond.

V. Produktionsfremmende foranstaltninger.

1) Landbrugets konsulenthjælp udbygges, idet der træffes aftale med landbrugets organisationer om, at konsulenttjenesten overtages af staten. Konsulenterne arbejder i nær tilknytning til de under afsnit IV. omtalte forsøgsbrug.

2) Der udvikles faste linjer for en landbrugsuddannelse.

Dens praktiske del henlægges til forsøgsbrugene eller til hertil godkendte privatbrug. Uddannelsen omfatter herudover mindst 1 års landbrugsskoleophold.

3) Landbrugsforskningen udbygges såvel centralt som i forbindelse med forsøgsbrugene.

VI. Landbrugsproduktionens forædling og afsætning samt landbrugets grovvare- og maskinforsyning.

1) Under nedenstående forudsætninger stilles et beløb på indtil 200 mill. kr. årligt i 5 år til rådighed for Landbrugets Investeringsfond til lån til landbrugets kooperative virksomheder og anden samvirksomhed.

a. Der sker en landsomfattende sammenslutning af den kooperative grovvarehandel og maskinindkøbsforeningerne til en samlet organisation.

b. Der sker en landsomfattende sammenslutning af kooperative slagterier, mejerier, kreatursalgsorganisationer og disses eksportorganisationer til en samlet organisation. I forbindelse hermed oprettes en landbrugets kooperative afsæt- ningscentral.

2) De under pkt. 1) anførte lånemidler anvendes til produktionsapparatets udbygning, til produktudvikling og markedsføring og til den nødvendige kapitalkonsolidering. Lånene kan være rente- og afdragsfri eller efter omstændighederne ydes til diskontoens renteniveau.

3) Afsætningspriserne på hjemmemarkedet for landbrugets animalske hovedprodukter fastsættes under hensyn til den beregnede produktionspris i effektivt og rationelt brug. I forbindelse med lovgivningen herom fastsættes regler for stalddørssalg.

4) Kornordningen og hertil knyttede aftaler ophæves. Der ydes importbeskyttelse mod dumpingpriser væsentligt under international notering. I tilfælde af en væsentlig forringelse af den internationale kornnotering kan der indføres midlertidige importafgifter.

5) De nuværende produktionstilskud afskaffes ved at nedtrappes over en femårig periode. Grødningstilskud og rapsordning afskaffes dog umiddelbart.

VII. Produktionskontrol.

1) Landbrugsministeren samordner eksisterende kontrolordninger til en samlet statskontrol med alle landbrugsvarer til eksport eller hjemmemarked. I forbindelse hermed fastsættes kvalitetsnormer for markedsførte produkter, og der kan fastsættes bestemmelser om standardiserede varebetegnelser og varemærker.

2) Landbrugsministeren kan fastlægge regler om kvantitativ produktionsbegrænsning for enkelte produkter.

VIII. Landbrugets beskatningsforhold.

Landbrugets grundskyldstilsvar oprettes i fuldt omfang.

Nedtrapningen af ejendomsskylden fortsætter som fastlagt."

Om baggrunden for forslagets fremsættelse udtalte ordføreren for forslagsstillerne:

„I de seneste år har landbruget undergået en betydelig strukturrationalisering. Den enkelte landmands indsats i forbindelse hermed bør vurderes højt, og som resultat ses det, at dansk landbrug på trods af stærke importrestriktioner har kunnet opretholde en betydelig eksport. På denne baggrund er der grund til at tro, at en fortsat udvikling af dansk landbrug vil være mulig. Selv om der skulle ske et mindre fald i den eksporterede varemængde, er der betydelige muligheder for, at eksportens værdi kan bevares ved en forbedring af kvaliteten og en forøget indsats for forædlinger.

Det er imidlertidig samtidig klart, at samfundets støtte til landbruget er vokset i en sådan grad, at værdien af eksportindsatsen kan være diskutabel. Den direkte kontantstøtte nærmer sig 1 milliard årligt, og øvrige støtteordninger må formodes at repræsentere en endnu højere værdi. Samlet betragtet er den langt overvejende del af landbrugsstøtten en produktionsstøtte, mens investeringerne under strukturrationaliseringen har haft et omfang, der er mindre end ønskeligt og kun har haft beskeden direkte støtte.

En produktionsstøtte vil over et længere tidsrum altid virke produktionsforvridende. Det ses tydeligst ved betragtning af kornordningen, der har medført en mindre rimelig forøgelse af kornarealet og en heraf følgende tabgivende eksport, samtidig med at dyrkning af proteinrige foderafgrøder er stillet svagt i konkurrencen.

Ved at søge kornordningen brugt som regulator er endvidere produktionsprisen på svin uønskeligt forøget. Øvrige ordninger har andre tvivlsomme sider, og tilsammen har produktionstilskuddene afgjort medvirket til den forøgede pris på landbrugsejendomme, der har været næsten upåvirkelig af driftsresultaterne.

Over for denne situation må det være naturligt at foreslå andre former for støtte til landbruget for at føre det hen mod en strukturform, hvor egentlig statsstøtte ikke længere er nødvendig.

Det vil kræve en bedre samlet styring af landbrugéts samlede økonomi. Der foreslås hertil oprettelse af et Danmarks Landbrugsfond og en effektiv samordning af kooperationen i to store selskaber, der henholdsvis samler grovvarehandel, maskinkøb og forædling af de animalske produkter. Mange samlingsbestræbelser er i gang, men alt for mange af dem er løbet på grund undervejs. Skal samfundet støtte, må organisationerne opbygges så rationelt og samlet som muligt.

Bedrifternes størrelse har været et klassisk konfliktemne. I fremtiden bør der lægges afgørende vægt på, at frasalg og sammenlægning fører til rationelle og velarronderede brug. For at forøge den samlede produktivitet og produktionens kvalitet må det være naturligt at udbygge nuværende og kommende forsøgsstationer som producerende brug med betydelig kapacitet. Storbrugsformen i moderne landbrug.

Forslaget sigter på at fremme strukturrationaliseringen ved investeringer. Et hovedformål her må være at klippe toppen af en dygtig og effektiv landmands høje gældsbyrde. De store forskelle i gældsbyrde er i sig selv urimelige og er en af de faktorer, der gør en fornuftig produktionsstøtte umulig. Et ganske tilsvarende formål er at tilbyde lånestøtte til forøgelse af de mindre brug dér, hvor driftsplanen gør det ønskeligt.

Men herudover må en væsentlig del af de offentlige midler anvendes til at udbygge et samordnet produktionsapparat. Dette vil have betydning for produkternes kvalitet og for en effektivisering af eksportanstrengelserne og samtidig give mulighed for en tiltrængt konsolidering af kooperationens økonomi.

Det stillede forslag vil i sin løbetid betyde nogen formindskelse af den samlede kontantstøtte, men dette kompenseres af en række investeringers varige værdi.

I den netop fremkomne betænkning om landbrugets forhold fastholdes produktionsstøttens principper næsten uændret. Det synes bl. a. at være under indtryk af fornyet tillid til en fællesmarkedstilslutning. På et tidspunkt, hvor dette er såre tvivlsomt og fællesmarkedet ydermere overvejer dybtgående landbrugsordningsændringer, må det være langt vigtigere at stile mod en effektiv sanering af dansk landbrugs økonomi hellere end at fortsætte med strukturforvridende produktionstilskud."

Ved 1. behandling blev forslaget modtaget med megen kritik af såvel landbrugsministeren som de øvrige partiers ordførere, og der var ingen der fandt, at forslaget som helhed var egnet som grundlag for en landbrugsreform. Ministeren og regeringens ordførere vendte sig især mod den statsdirigering, forslaget var udtryk for, mens Hanne Reintoft (DK) var af den opfattelse, at forslaget var en principiel hyldest til kapitalens overtagelse af dansk landbrug. På denne baggrund konkluderede Morten Lange (SF), at forslaget nok i virkeligheden var „en nogenlunde afrundet fremtidsreform for dansk landbrug".

Det udvalg, hvortil forslaget henvistes, afgav ikke betænlming eller beretning.