Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:

„I. Folketinget opfordrer socialministeren til at fremsætte forslag til love om ændringer i lov om folkepension, jfr. lbkg. nr. 218 af 4. juni 1965, i lov om invalidepension, jfr. lbkg. nr. 219 af 4. juni 1965, og i lov om pension og hjælp til enker m. fl., jfr. lbkg. nr. 268 af 26. august 1964, alle med senere ændringer, efter følgende retningslinjer:

1. Ovennævnte sociale pensioner bør ajourføres under hensyn til lønudviklingen på arbejdsmarkedet siden 1. april 1968, da den allerede givne kompensation er utilstrækkelig.

2. Der indføres samtidig automatisk regulering af folke-, invalide- og enkepensionerne i forhold til lønudviklingen på arbejdsmarkedet.

3. Adgangen til at opnå folkepension før den normale pensionsalder udvides til også at omfatte personer, der af erhvervsmæssige grunde er særlig vanskeligt stillet.

II. Folketinget opfordrer socialministeren til at fremsætte forslag til lov om indførelse af en offentlig tillægspension efter følgende retningslinjer:

1. Der indføres en tillægspension for alle, der modtager en offentlig pension (folkepension, invalidepension og enkepension). Tillægspensionen udgør — når den er udbygget — 50 pct. af folkepensionens grundbeløb. Tillægspensionen værdisikres, d. v. s. reguleres efter pristal og lønudvikling på arbejdsmarkedet på samme måde som de andre offentlige pensioner.

2. Personer over 67 år skal have tillægspension uden fradrag på grund af anden indtægt. For personer under 67 år skal tillægspensionen indtægtsreguleres sammen med de offentlige pensioner efter de samme regler. Det forudsættes, at indtægts- reguleringen forenkles.

3. Tillægspensionen gennemføres gradvis over 8 år, begyndende fra 1. april 1971.

4. I de første år af tillægspensionens udbygningsperiode forudsættes pensionstillægget opretholdt. Pensionstillægget skal herefter aftrappes og bortfalde, når tillægspensionen er fuldt gennemført.

5. Tillægspensionen udbetales af kommunerne sammen med de offentlige pensioner.

6. Tillægspensionen finansieres ved en forhøjelse af folkepensionsbidraget. Denne forhøjelse indledes også i 1971. Provenuet indgår i en statsfond, der af sine løbende indtægter og renteafkast finansierer tillægspensionen.

7. Arbejdsmarkedets Tillægspension bevares ved siden af den offentlige tillægspension.

8. På længere sigt må pensionssystemet udbygges således, at der gennem videregående tillægspension sikres alle en tjenestemandslignende pensionsordning finansieret ved arbejdsgiverbidrag. Denne tillægspension skal omfatte alderspension, invalidepension samt enke- og enkemandspension."

Forslaget var i det væsentlige identisk med det forslag til folketingsbeslutning om gennemførelse af en pensionsreform som medlemmer af den socialdemokratiske folketingsgruppe fremsatte i folketingsåret 1968-69, jfr. folketingsårbog 1968-69, side 665.

I den skriftlige fremsættelse udtalte ordføreren for forslagsstillerne, Bundvad, bl. a. følgende:

„Socialdemokratiets målsætning vedrørende pensionerne er at nå op til et stade, hvor pensionerne svarer til ca. 60 pct. af den typiske indtægt.

Som et væsentligt skridt på vejen mod dette mål foreslås fra 1. april 1971 indført en værdifast tillægspension, der fuldt udbygget over 8 år udgør 50 pct. af folkepensionens grundbeløb.

Arbejdsmarkedets Tillægspension bevares ved siden af den offentlige tillægspension og folkepension.

Tillægspensionen foreslås finansieret ved en forhøjelse af folkepensionsbidraget, og der skabes en fond på godt 5 milliarder kr., og dette fond bør stå til rådighed for kommunerne og erhvervslivet. Administrationen af fonden kunne eventuelt overlades til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning.

Selv om den her foreslåede pensionsreform vil betyde et stort fremskridt, vil den ikke på længere sigt være tilstrækkelig.

De medborgere, der i dag er i 40-50 års alderen, vil kræve en større sikring, når de forlader arbejdsmarkedet og skal gå over i pensionisternes rækker. Derfor må pensionssystemet videreudbygges således, at der sikres alle en tjenestemandslignende pensionsordning, finansieret også gennem arbejdsgiverbidrag. Denne overbygning på tillægspensionen bør omfatte alderspension, invalidepension samt enke- og enkemandspension."

Ved 1. beh. udtalte socialministeren bl. a., at pensionerne efter hendes opfattelse måtte anses for at være blevet forhøjet i takt med lønudviklingen på arbejdsmarkedet, og at udviklingen ville blive fulgt nøje med henblik på fremskaffelse af sådanne statistiske oplysninger, som er nødvendige for en automatisk regulering af pensionerne. Med hensyn til førtidspension til personer, som af erhvervsmæssige grunde er særligt vanskeligt stillede henviste socialministeren til, at spørgsmålet vil blive overvejet i socialreformkommissionen. Socialministeren udtalte endvidere, at regeringen er indstillet på, at der vil ske en gradvis forhøjelse af pensionerne med ensartede beløb i løbet af 1970'erne. (Se det på side 389 anførte om lov om den sociale pensionsfond). Det blev endelig udtalt, at udbygning af pensionerne på tjenestemandslignende måde ikke indgår i regeringens overvejelser.

Ordførerne gav alle udtryk for betydelig forståelse for de problemer, der var berørt i forslaget, men det blev fra forskellig side sagt, at der ville være vanskeligheder forbundet med sådanne foranstaltningers gennemførelse, først og fremmest af finansiel art.

Socialudvalget, hvortil forslaget til folketingsbeslutning blev henvist, nåede ikke at færdigbehandle det inden folketingssamlingens slutning. Udvalget afgav en beretning over forslaget.