Loven er en i princippet uændret videreførelse af sidste års kornordning, jfr. lov nr. 281 af 18. juni 1969.

Dette indebærer, at staten ikke garanterer faste priser på dansk korn, men medvirker til en stabilisering af kornmarkedet gennem indmalingsbestemmelser for dansk hvede og rug og gennem systemet med udligningsafgifter på indført korn m. v. og endelig ved en bemyndigelse for landbrugsministeren til at godkende aftaler mellem landbrugets og kornhandelens organisationer om prisniveauet for dansk korn.

Endvidere er den af landbrugsministeren med tilslutning fra folketingets valutaudvalg trufne beslutning om kornimportstop i det kommende høstår et led i bestræbelserne for at stabilisere det indenlandske kornprisniveau.

Efter loven nedsættes basispriserne med 1 kr. pr. 100 kg under hensyn til ønskeligheden af, at basisprisen, for så vidt indførsel af korn bliver aktuel, søges tilnærmet den faktiske pris.

Med henblik på at forøge forbruget af dansk korn omfatter kornimportstoppet også majs og majsprodukter til foderbrug. Imidlertid må en vis indførsel af majs påregnes nødvendig af hensyn til ægproduktionen og i en overgangsperiode til fjerkræproduktionen. Loven indeholder derfor hjemmel til, at der gives mulighed for en styring af majsimporten og anvendelsen heraf gennem en særlig afgift, der er så stor, at en almindelig anvendelse af majs til andre foderformål bliver urentabel.

De indkomne særlige majsafgifter tænkes tilbagebetalt æg- og fjerkræproducenterne gennem afregningstillæg til de leverede æg- og fjerkræmængder beregnet efter majsmængden i standardfoderblandinger. Afgiften vil således ikke komme til at belaste de pågældende produktionsgrene, men vil alene komme til at begrænse anvendelsen af majs til den produktion, der senere får afgiften.

Forslag om revision af loven skal fremsættes i folketinget senest i folketingsåret 1971-72.

Ved lovforslagets fremsættelse i folketinget oplyste landbrugsministeren, at den prisaftale, som landbrugets og handelens organisationer allerede havde sluttet, ikke væsentligt afveg fra den tidligere aftale, og han fortsatte:

„For foderkorns vedkommende er udgangsprisen efter høst 50 øre lavere end i fjor, nemlig 42,50 kr. pr. 100 kg, medens brødkornet er uændret. Det halvmånedlige lagertillæg er på grund af omkostningsstigninger forhøjet med 5 øre pr. 100 kg, og for første gang er der i selve den skriftlige aftale gennemført en avancebegrænsning ved fastsættelse af maksimale forskelle mellem landmandens salgspris og landmandens købspris. Landbruget har forbeholdt sig importstoppet sat ud af kraft, såfremt prisen pr. 100 kg foderkorn pr. 1. juni 1971 overstiger 57 kr. For brødkorn er der så vidt mig bekendt kun sket en forhøjelse svarende til lagertillægsforhøjelsen på 5 øre halvmånedlig pr. 100 kg."

Lovforslaget blev i folketinget behandlet sammen med de nedenfor omtalte forslag til lov om afsætning af frisk dansk frugt og danske gartneriprodukter, forslag til lov om ændring af lov om afsætning af danske landbrugsvarer m. m. samt det foran omtalte forslag til lov om ændring af lov om udlån til yngre landmænd.

Der henvises nærmere til omtalen under den næstfølgende sag, idet det her alene skal anføres, at regeringspartiernes ordførere alle kunne give nærværende lovforslag deres støtte. Ordføreren for socialdemokratiet havde også mange positive bemærkninger til forslaget, som han dog ikke mente at hans parti ville kunne stemme for ved tredje behandling, „idet loven i virkeligheden er gået over til kun at være en bemyndigelseslov". Ordførerne for socialistisk folkeparti, venstresocialisterne og Danmarks kommunistiske parti tilkendegav alle, at de ville stemme imod lovforslaget.

I den af folketingsudvalget afgivne betænkning indstillede et flertal (det konservative folkepartis, venstres og det radikale venstres medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med 89 stemmer mod 11 (VS, DK og UP); 53 medlemmer (S) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.