Ved loven, der er trådt i kraft den 1. juli 1970, er det bestemt, at statens forsorg for åndssvage og andre særligt svagtbegavede udøves af den i henhold til den samtidigt gennemførte lov om styrelsen af sociale og visse sundhedsmæssige anliggender oprettede socialstyrelse dog naturligvis således, at dette sker i forbindelse med de bestående forsorgscentre. Til bistand for socialstyrelsen ved forsorgens udøvelse nedsættes et centralt vejledende råd bestående af en formand og 10 andre medlemmer, alle beskikket af socialministeren efter følgende regler: formanden udpeges efter indstilling fra socialstyrelsen. Ét medlem skal være en af sundhedsstyrelsen udpeget læge, som ikke må være ansat ved åndssvageforsorgen. Ét medlem, der skal være pædagogisk uddannet, udpeges efter indstilling fra undervisningsministeren. Ét medlem, der skal være socialpraktiker, udpeges efter indstilling fra socialstyrelsen. 2 medlemmer udpeges efter indstilling fra en dertil af socialministeren godkendt landsomfattende sammenslutning af forældre og andre pårørende til åndssvage. 2 medlemmer udpeges blandt åndssvageforsorgens personale efter indstilling fra de personaleorganisationer, der i henhold til tjenestemandslovgivningen er forhandlingsberettigede inden for åndssvageforsorgen. 2 medlemmer udpeges efter indstilling fra amtskommunerne og ét medlem efter indstilling fra Københavns og Frederiksberg kommunalbestyrelser.

Endvidere oprettes ved hvert forsorgscenter et lokalt vejledende råd, der har til opgave at følge udviklingen inden for forsorgscentrets område og over for centerledelsen fremsætte forslag til sådanne foranstaltninger, som udviklingen gør ønskelige. Rådene har hvert syv medlemmer, der beskikkes af socialstyrelsen efter følgende regler:

2 udpeges efter indstilling fra ovennævnte landsomfattende sammenslutning af forældre og andre pårørende til åndssvage, 2 udpeges efter indstilling fra de ligeledes ovennævnte forhandlingsberettigede personaleorganisationer, medens 3 udpeges efter indstilling af vedkommende amtsråd, for Københavns og Frederiksbergs vedkommende dog efter indstilling fra Københavns og Frederiksberg kommunalbestyrelser. Rådet vælger selv sin formand.

Som en konsekvens af den stedfundne overflytning af opgaverne er godkendelsen af den selvejende institution statens åndssvageforsorg ophævet ved lovens ikrafttræden, og institutionens formue og forpligtelser overtaget af staten.

I den skriftlige fremsættelse anførte socialministeren bl. a. følgende:

„Det er i socialreformkommissionens betænkning udtalt, at man må forudse den mulighed, at åndssvageforsorgen indpasses i det kommunale forsorgssystem, men at dette eventuelt først vil kunne ske efter en længere overgangstid, i hvilken en ensartet udbygning af forsorgens standard vil kunne ske under statens ledelse.

Som anført i bemærkningerne er regeringen enig i dette standpunkt, og det vil i den kommende tid — i samråd med socialreformkommissionen — blive overvejet, hvorledes en sådan overgang kan gennemføres. Der vil dog nok gå adskillige år, inden forudsætningen for overgang til det kommunale regie er til stede.

Det er dog min opfattelse, at åndssvageforsorgens centrale ledelse straks fra socialstyrelsens oprettelse bør henlægges direkte under denne styrelse, således som det også foreslås for børne- og ungdomsforsorgens og for revalideringens og den øvrige særforsorgs vedkommende. Kun herved vil der blive mulighed for, at alle områder under socialstyrelsen vil blive undergivet ensartede regler, for så vidt angår budget- og bevillingsspørgsmål, planlægning af institutionsbyggeri, personaleadministration m. v.

Bestyrelsen for statens åndssvageforsorg har i de 10 år, der er forløbet, siden loven af 1959 blev gennemført, udøvet en stor indsats. Socialreformkommissionen tillægger det imidlertid afgørende betydning, at der sker en stadig tilnærmelse af åndssvageforsorgen til det øvrige sociale serviceapparat, og at planlægningen ses i en større sammenhæng. Jeg er enig med kommissionen, når den tilføjer, at dette næppe vil kunne ske på tilstrækkelig effektiv måde, medmindre socialstyrelsen straks fra sin oprettelse får koordinerende beføjelser inden for alle forsorgsområder ...."

Ved lovforslagets 1. beh. udtalte Niels Mørk (S) sig imod den foreslåede overflytning af forsorgen for åndssvage til socialstyrelsen, som dog fik tilslutning af Asger Jensen (KF) og Grethe Philip (RV), medens Kurt Brauer (SF) også var betænkelig ved den foreslåede overførelse.

I betænkningen udtalte et mindretal (socialdemokratiets og socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget) følgende:

„Siden vedtagelsen i 1959 af loven om forsorg for åndssvage og andre særlig svagtbegavede er der sket en betydelig udvikling af denne forsorg, både bygningsmæssigt og vedrørende undervisning, behandling og omsorg. Som de for udvalget foreliggende oplysninger viser, skal der imidlertid gøres en betydelig indsats, før der kan tales om en fuldt udbygget forsorg for åndssvage og med en rimelig fordeling landet over. På denne baggrund er mindretallet enig med regeringen i, at åndssvageforsorgen ikke straks skal overgå til kommunal administration, og man udtaler sin tilfredshed med ministerens tilsagn om, at overgang til kommunal administration først vil blive foretaget efter vedtagelse af lovforslag herom.

Mindretallet mener imidlertid, at den i lovforslaget indeholdte bestemmelse om at inkorporere åndssvageforsorgens centrale ledelse i den foreslåede socialstyrelse uundgåelig vil medføre et brud på den stærkt ønskelige udviklingslinje. Mindretallet mener derfor, at åndssvageforsorgens nuværende styrelsesform bør bevares indtil det tidspunkt, da forsorgen i øvrigt efter lovforslag herom overgår til at blive kommunalt administreret, hvorved dog bemærkes, at en sådan foranstaltning efter mindretallets opfattelse ikke bør medføre forandring med hensyn til udgifternes afholdelse, idet disse fortsat bør afholdes af staten.

Et flertal inden for mindretallet (socialdemokratiets medlemmer af udvalget) vil redegøre for sin endelige stilling til lovforslaget ved 3. behandling.

Et mindretal inden for mindretallet (socialistisk folkepartis medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af socialministeren og med de af et mindretal stillede ændringsforslag."

Det nævnte mindretal stillede i betænkningen ændringsforslag, hvorefter såvel det centralt vejledende råd og de lokalt vejledende råd skulle udvides med 1 medlem, udpeget efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark, idet personalerepræsentationen i den i lovforslaget angivne form efter mindretallets opfattelse ikke dækkede hele personalet.

Ved 3. beh. blev lovforslaget vedtaget med 97 stemmer mod 50 (S), medens 5 medlemmer (VS, DK, Moltke og Rosing), tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.