Luk

Luk
Luk

Luk

L 133 Lov om ændring af lov om børnetilskud og andre familieydelser.

(Forhøjelse af børnetilskud m. v.).

Af: Socialminister Nathalie Lind (V)
Samling: 1969-70
Status: Stadfæstet
Lov nr. 278 af 09-06-1970
Ved loven, der trådte i kraft den 1. juli 1970, er grundbeløbene for børnetilskuddene og moderskabsydelsen blevet forhøjet for at yde kompensation for momsforhøjelsen. Der henvises således til det ovenfor på side 366 anførte vedr. lov om midlertidigt tillæg til folke-, invalide- og enkepensionister samt om midlertidig forhøjelse af grænsen for hjælp til underhold, sidstnævnte lovforslag blev fremsat og behandlet samtidig med det her omhandlede lovforslag.

I bemærkningerne til lovforslaget udtaltes bl. a. følgende:

„Virkningen af forslaget vil med det gældende pristal blive, at det almindelige børnetilskud forhøjes fra 980 kr. til 1.056 kr. årlig og det forhøjede børnetilskud til enlige forsørgere og pensionistægtepar fra 1.436 kr. til 1.560 kr. Moderskabsydelsen forhøjes fra 692 kr. til 707 kr.

Udgifterne, der helt refunderes kommunerne af statskassen, vil i finansåret 1970-71 blive ca. 80 mill. kr. og i de følgende finansår ca. 106 mill. kr."

Ved 3. beh. blev lovforslaget vedtaget enstemmigt med 150 stemmer.
Partiernes ordførere
Erling Dinesen (S), Asger Jensen (KF), Holger Hansen (V), Grethe Philip (RV), Kurt Brauer (SF), Erik Sigsgaard (VS) og Hanne Reintoft (DKP)