Loven, der ligesom andre sociallove vedr. Færøerne, bygger på et udvalgsarbejde, hvorom der henvises til det på side 394 ff. anførte, har til formål at bringe sygeforsikringsordningen på Færøerne på linje med den i den øvrige del af riget gældende.

Ved lovforslagets fremsættelse udtalte socialministeren at lovforslaget først og fremmest på følgende punkter adskilte sig fra den hidtil bestående ordning for Færøerne:

Alders- og helbredsbetingelserne for optagelse som nydende medlem samt begrænsningerne i varigheden af sygekassernes ydelser ophæves.

Den økonomiske risiko, dette medfører for sygekasserne, foreslås imødegået ved sammenlægning af de eksisterende 37 kasser til 11 — én for hvert af de færøske lægedistrikter.

Der oprettes B-afdelinger i sygekasserne for medlemmer over sygekassegrænsen. Den færøske fortsættelseskasse agter i forbindelse hermed at ophæve sig selv fra det tidspunkt, den nye lov træder i kraft.

Der indføres regler om jordemoderhjælp til afløsning af de hidtidige ganske utilstrækkelige regler om en kontantydelse på mellem 1 og 10 kr. daglig i 10 dage.

Reglerne om fribefordring udvides med regler om befordring af A-medlemmer til og fra læge og jordemoder, ligesom det foreslås, at der også ydes fribefordring af B-medlemmer til og fra sygehus, idet disse udgifter kan virke belastende også for medlemmer over sygekassegrænsen. Efter færøsk ønske gøres fribefordringen til en sygekasseydelse, og de særlige befordringskasser nedlægges.

Der ydes tilskud af sygekasserne til omkostningerne ved forsendelse af medicin efter samme regler som for udgiften til medicinen.

Socialministeren tilføjede, at lovforslaget ikke som den danske sygeforsikringslov indeholder regler om lønarbejderdagpenge eller frivillige dagpenge, da disse spørgsmål efter færøsk ønske søges løst uden om sygekasserne.

Lovforslaget fik ved 1. behandling tilslutning, idet nogle ordførere dog havde visse reservationer, som kom til at afspejle sig i udvalgsbehandlingen.

I udvalgets betænkning hedder det således:

„.... har udvalget drøftet, hvorvidt livsvigtig medicin bør ydes vederlagsfrit på Færøerne. Socialministeren har i denne forbindelse oplyst, at statens merudgift ved indførelse af gratis livsvigtig medicin kan anslås til ca. 42.000 kr. årlig. Ministeren har dog ikke fundet, at de særlige færøske forhold kan begrunde en fravigelse af de også for Færøerne hidtil gældende regler om medicinydelser.

Udvalget indstiller herefter lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal (socialdemokratiets og socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget) ønsker dog at fremhæve, at man til trods for den relativt ringe merudgift, indførelse af gratis livsvigtig medicin vil medføre for statskassen, ikke vil stille ændringsforslag under hensyn til, at lovforslaget i den foreliggende form er godkendt af Færøernes lagting.

Mindretallet vil dog henstille til socialministeren at optage forhandling med det færøske landsstyre med henblik på en ændring af lovforslaget, således at der kan ydes gratis livsvigtig medicin."

Lovforslaget blev enstemmigt vedtaget ved 3. behandling.