Efter § 1 oprettes der to nye kliniske undervisningsenheder på hospitaler under Københavns hospitalsvæsen og Københavns amts sygehusvæsen. Disse to nye kliniske lægeskoler skal sideordnet med rigshospitalet varetage undervisningen i fag ved 2. del af det lægevidenskabelige studium ved Københavns universitet.

Efter paragraffens stk. 2 fastsættes de nærmere bestemmelser for de nævnte undervisningsenheders organisatoriske forhold af undervisningsministeren efter indstilling fra Københavns universitet og efter forhandling med indenrigsministeren, Københavns kommune og Københavns amtsråd.

Ved § 2 fastslås det, at der af statskassen dels ydes godtgørelse for de årlige merudgifter, dels ydes tilskud til hel eller delvis dækning af de udgifter, der er forbundet med opførelse, ombygning eller køb af bygninger, samt til indretning af særlige lokaler til den omhandlede undervisning.

Efter § 3 kan Københavns universitet med undervisningsministerens samtykke herudover træffe aftale med andre hospitalsvæsener om samarbejde, for så vidt angår undervisningen i enkelte nærmere angivne fag. De merudgifter, der ved sådan undervisning påføres de pågældende hospitalsvæsener, godtgøres af statskassen efter reglerne i § 2.

§ 4 fik sin endelige affattelse under behandlingen i folketinget. Herefter skal de merudgifter, der påføres de kommunale og amtskommunale hospitaler, der varetager klinisk undervisning af studerende ved det lægevidenskabelige fakultet under Århus universitet og den natur- og lægevidenskabelige faggruppe under Odense universitet, godtgøres af statskassen efter reglerne i § 2.

Som en konsekvens af ændringen af § 4, som tilsigtede, at loven skulle dække hele landet i modsætning til det oprindelige til København begrænsede lovforslag, ændredes også lovens titel.

Lovforslaget byggede på en indstilling, som var afgivet af det såkaldte Helga Pedersen-udvalg, som havde til opgave at overveje en ny organisation af den kliniske del af studenterundervisningen ved det lægevidenskabelige fakultet under Københavns universitet, jfr. betænkning nr. 503/1968.

Når lovforslaget oprindeligt var begrænset til at omfatte forholdene ved Københavns universitet, skyldtes dette alene, at der her forelå et akut problem med hensyn til de organisatoriske former for gennemførelsen af den kliniske del af det lægevidenskabelige studium ved dette universitet. Tilsvarende organisatoriske problemer forelå ikke for universiteterne i Århus og Odense.

Ikke mindst gennemførelsen af den nye studieordning, der tilsigter gennem intensivering af undervisningen og henlæggelsen af en del af uddannelsen til efter embedseksamen at forkorte det relativt langvarige lægevidenskabelige studium, har nødvendiggjort en ny organisation af undervisningen.

Som nævnt ændredes lovforslaget under folketingets behandling til at omfatte hele landet. Det hedder herom i udvalgets betænkning:

„Udvalget har endvidere drøftet, om lovforslagets titel og indhold burde ændres således, at det dækker hele landet, og på en sådan måde, at bestemmelserne vedrørende Århus og Odense sættes i kraft, når de nuværende ordninger udløber.

Undervisningsministeren har oplyst, at der ikke er fastsat særlige bestemmelser om varetagelsen af den kliniske undervisning ved det lægevidenskabelige fakultet under Århus universitet, men kun en af finansudvalget tiltrådt og på de årlige finanslove optagen betalingsordning for undervisningssenge og leje af lokaler og for Odense universitet en aftale mellem Odense universitet og Odense Amts og Bys Sygehus angående fremgangsmåden ved besættelse af visse overlægestillinger og visse professorater. Ministeren har endvidere meddelt, at bestyrelsen for sidstnævnte hospitalsvæsen i skrivelse af 8. januar 1970 er blevet anmodet om at fremkomme med sine krav med hensyn til en betalingsordning, og at det er hensigten, når disse foreligger, at optage forhandlinger med bestyrelsen herom.

For så vidt angår forholdene i Århus har ministeren udtalt, at det er hensigten efter 1. april 1970 at optage forhandlinger med den nye amtskommune med henblik på tilvejebringelse af en ændret betalingsordning m. m. for bospitalernes varetagelse af den kliniske del af studenterundervisningen.

For såvel Århus' som Odenses vedkommende tænkes ordningerne fastsat i overenskomster, der vil blive forelagt finansudvalget til godkendelse.

Ministeren har imødekommet udvalgets synspunkter ved nedenstående ændringsforslag, som er tiltrådt af udvalget."

Lovforslaget fik ved 1. behandling i folketinget en velvillig modtagelse af ordførerne for såvel regeringspartierne som for socialdemokratiet og socialistisk folkeparti. Disse tilsagde alle en velvillig udvalgsbehandling ud fra en erkendelse af, at der var behov for en reorganisering af den kliniske undervisning. En række spørgsmål ønskedes dog nærmere belyst i udvalget. Der rejstes fra flere sider ønske om at udvide lovforslaget til at omfatte hele landet, et ønske, der som tidligere nævnt blev imødekommet gennem ændringsforslag ved 2. behandling.

Umiddelbart før lovforslagets 2. behandling modtog udvalget en stærkt kritisk henvendelse fra Den alm. danske Lægeforening, som fandt forslaget helt utilstrækkeligt både i bevillingsmæssig og arbejdsmæssig henseende. Denne henvendelse gav såvel Orla Møller (S) som Enggaard (V) anledning til under 2. behandlingen at fremsætte ønske om fornyet udvalgsbehandling efter 2. behandling. Undervisningsministeren udtrykte, som de to nævnte ordførere, en vis forbavselse over lægeforeningens henvendelse allerede på baggrund af, at foreningen havde været repræsenteret i Helga Pedersen-udvalget og havde tiltrådt dettes betænkning, som lå til grund for lovforslaget. Han tilbød at tilstille udvalget alle fornødne oplysninger til belysning af sagen. Kjær Rasmussen (VS) fremkom med en meget stærk kritik af lovforslaget og især de i bemærkningerne omtalte bevillingsmæssige rammer, som efter hans opfattelse ville gøre det umuligt at give de lægestuderende en kvalificeret undervisning.

De udvalgsmøder, som fandt sted efter 2. behandling, gav dog ikke anledning til yderligere ændringer af lovforslaget, idet udvalget indstillede lovforslaget til vedtagelse i den form, hvori det forelå efter afstemningen ved 2. behandling.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt med 128 stemmer; 4 medlemmer (VS, DK og Rosing (Grønl.)) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.